Midtjyllands Avis, lørdag den 31. januar 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Skoleelever skal kunne løse komplicerede ligninger, læse tykke bøger og skrive spændende stile - og det helst så godt, at de placerer sig i toppen af internationale undersøgelser. Samtidig skal de have et fornuftigt forhold til alkohol og andre rusmidler. De skal være i stand til at yde førstehjælp, have viden om privatøkonomi, ludomani, selvmord og fedme, og endelig skal de være velopdragne og behandle hinanden og deres omgivelser ordentligt. Politikere, medier og interesseorganisationer giver i stigende grad folkeskolen og dens lærere ansvaret for at sikre, at skoleeleverne tilegner sig en række andre færdigheder end dem, der traditionelt findes på skoleskemaerne. ”Der hersker i højere og højere grad en forbrugermentalitet blandt forældrene. Mange af dem lægger opdragelsen af deres børn i skolens hænder,” siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening. Han bliver hver uge mødt med nye ønsker til folkeskolens pensum. ”Der findes en række glimrende undervisningsmaterialer fra forskellige organisationer, men det er vigtigt, at lærerne har valgfrihed. Det skal ikke blive et krav, at lærerne skal undervise i alt fra privatøkonomi til livredning, men derimod en mulighed, de kan tage fagligt stilling til,” siger han.
Food Culture, mandag den 2. februar 2009
Ulla Maria Mortensen, konsulent i Danmarks Lærerforening
Der kommer hele tiden nye mærker på danske fødevarer, som forbrugerne skal forholde sig til. Men mærkerne kan ikke stå alene, mener man hos Dansk Varefakta Nævn. Nu skal der varedeklarationer på skoleskemaet, så danske børn kan læse sig frem til, hvad fødevarerne består af. Hos Danmarks Lærerforening har man endnu ikke set undervisningsmaterialet, men man er glad for initiativet.
”Varedeklarationer har mange ord og tal, som er helt uforståelige, hvis ikke man har lært at tolke dem, så de kan bruges i hverdagen. Hjemkundskabslærere har i årevis efterlyst materiale, der kan give en hjælpende hånd, når der skal undervises i dette stof,” fortæller konsulent fra Danmarks Lærerforening, Ulla Maria Mortensen, der er ernærings-og husholdningsøkonom.
Berlingske Tidende og Urban, tirsdag den 3. februar 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Manglende anerkendelse og prestige har fået ansøgertallet på landets lærerseminarier til at styrtdykke. Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, forsøger hele tiden at skabe bedre rammer for folkeskolelærerne. Men ifølge ham er det ikke kaffeordninger, der skal få flere unge til at falde for lærerhvervet. ”I virkeligheden handler det om, at vi fortæller de unge, at lærerjobbet er verdens bedste job. Her har du et medansvar for ungdommens dannelse. Det er en fantastisk vigtig opgave, fordi vi på den måde er med til at skrive historie,” siger Anders Bondo Christensen.
Politiken, onsdag den 4. februar 2009
Lotte Lange, formand for overenskomstudvalget i DLF
Debatindlæg af Lotte Lange, Tonny Andersen, og Jakob Oluf Bang , Hhv. Fmd. For Overenskomstudvalget I DLF, BUPLs Forretningsudvalg og Forbundssekretær I FOA.
De ansatte i folkeskolen, i plejesektoren og på børne- og ungeområdet oplever, at kontrollen på arbejdspladserne stiger, samtidig med at tilliden falder, og de frygter mere kontrol i de kommende år. Det viser en ny medlemsundersøgelse, som FOA, Danmarks Lærerforening og BUPL har udarbejdet. Af undersøgelsen fremgår det, at 82 pct. oplever, at dokumentationskravet har været støt stigende i de sidste 5 år. 56 pct. giver udtryk for, at de bruger for meget tid på at dokumentere, og over halvdelen af de adspurgte tror ikke, at den dokumentation, de udarbejder, reelt bliver brugt til noget. Dette ikke særligt flatterende billede af regeringens og kommunernes kontrol- og dokumentationsiver bør give anledning til bekymring hos de ansvarlige politikere. Ikke mindst, fordi det er helt afgørende for velfærdssamfundets overlevelse, at vi kan tiltrække de unge til velfærdsuddannelserne. Her må politikerne kigge alvorligt på, om detailstyring i den offentlige sektor stemmer overens med de unges krav om et meningsfuldt arbejdsliv med indflydelse på udvikling og løsning af opgaverne. For de unge - og for de allerede ansatte ikke mindst - opleves det ikke som attraktivt at arbejde for en arbejdsgiver, der konstant stiller krav om yderligere dokumentation for at sikre, at arbejdet udføres effektivt. Især ikke når man samtidig oplever, at netop dokumentationen og kontrollen forhindrer, at man kan løse kerneopgaven effektivt og med kvaliteten i højsædet. Politikerne bør lytte til de ansatte nu og sikre, at det arbejde, der udføres, er meningsfuldt for de ansatte. Dokumentation kan nemlig være meningsfuld. Men det kræver, at medarbejderne selv har indflydelse på form og indhold, at den er til gavn for deres eget eller kollegaernes arbejde. Den form for dokumentation er der forståelse for. Udfordringen er at gøre arbejdspladserne i den offentlige sektor så attraktive, at velfærdssamfundet har en fremtid. Ophør af unødigt bureaukrati i form af meningsløst papirarbejde er et oplagt sted at begynde.
Berlingske Tidende, torsdag den 5. februar 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
I morgen mødes kommunalpolitikerne med embedsmænd og skoleledere til den årlige Skolerigsdag for at diskutere, hvordan folkeskolen kan ruste eleverne til at blive bedre fagligt og socialt. I den forbindelse har lavet en undersøgelse blandt kommunalpolitikere, der beskæftiger sig med folkeskoler, og den fastslår blandt andet, at de mange krav om dokumentation er upopulære hos de lokale skolepolitikere. Derfor er formand for KLs Børne- og Kulturudvalg, Jørn Sørensen, i samarbejde med regeringen og danske regioner gået i gang med at rydde op i regeltyranniet, som Undervisningsministeriet i første omgang pålagde folkeskolerne. De nye toner får en varm velkomst hos formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen: ”Vi er jo ikke per definition imod dokumentation, men problemet har været, at vi er blevet pålagt alt for megen unødig dokumentation fra oven, så det her tiltag hilser vi bestemt velkomment.”
Ritzau, torsdag den 5. februar 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringens omdiskuterede dokumentationskrav til de danske folkeskoler og lærerne i særdeleshed har været alt for omfattende uden at fremme elevernes faglighed. Derfor får skolerne nu mulighed for eksempelvis at samle elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan i ét dokument i stedet for som i dag, hvor de bliver udfyldt hver for sig, skriver Berlingske Tidende torsdag. De nye toner får en varm velkomst hos formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der siger, at de tunge dokumentationskrav har skadet undervisningen på mange skoler, da lærerne har været belastede af den hidtidige dokumentationsbyrde.
Berlingske Tidende, fredag den 6. februar 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Undervisningsminister Bertel Haarders udtalelser om, at regeringen nu er klar til at lempe de omdiskuterede dokumentationskrav til skolerne, bliver mødt med stor skepsis blandt folkeskolelærere og -ledere. Faktisk frygter de, at planerne om at drosle ned på dokumentationen kun vil medføre endnu mere bureaukrati. ”Vi har fået lov til at søge om dispensation for at undgå reglerne. Det vil sige, at der nu er mere bureaukrati for at undgå bureaukratiet. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men også lidt paradoksalt, at man ikke bare ruller den detailstyring lidt tilbage og giver skoler og ledere ansvaret for, hvilke tests og planer der er relevant på den pågældende skole,” siger Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen .
