BT, tirsdag den 24. marts 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
”Jeg synes, statsministerfruen skulle udtale sig om noget, hun har forstand på. Det er tåbeligt, at hun skal gøre sig til dommer i den her sag.” Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, lægger ikke fingre imellem, da han bliver bedt om at kommentere Anne-Mette Rasmussens kontroversielle udtalelse om, at hun anbefaler privatskoler fremfor folkeskolen. ”Jeg kender mange både folkeskole- og privatskolelærere, der er meget engagerede. Men det har ikke noget at gøre med, hvor de arbejder,” siger Anders Bondo Christensen.
Berlingske Tidende, tirsdag den 24. marts 2009
Anders Bondo Christsen, formand for Danmarks Lærerforening
Om få år skal langt flere elever mødes af to voksne, som står klar til at varetage undervisningen, når det ringer ind fra frikvarter. Det mener de Konservative, som vil have oprettet en etårig lærerassistentuddannelse. Bertel Haarder (V) er betænkelig. ”Jeg foretrækker at bruge pædagoger fra skolefritidsordningerne og lærerstuderende, som assistenter i undervisningen. Hvis vi skal vente på, at assistenterne bliver uddannet og får egen overenskomst, så risikerer vi, at det sander til i organisationskludder,” siger han. Ligesom Danmarks Lærerforening ønsker han at afvente resultaterne af nye forsøg med lærerstuderende som undervisningsassistenter. ”Det er en god idé at få afprøvet, hvad undervisningsassistenter kan bruges til. Og her kan mange lærerstuderende helt sikkert være glimrende. Men vi bør vente og se resultaterne,” siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen.
Go’ Morgen Danmark, onsdag den 25. marts 2009
Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF
Statsministerfrue Anne-Mette Fogh Rasmussen foretrækker privatskoler frem for folkeskoler. Det kunne man læse i gårsdagens udgave af B.T. og det kom frem i forbindelse med Anne-Mette Fogh Rasmussens job som brevkasseredaktør på Familiejournalen, hvor hun i denne her uge anbefaler privatskoler frem for folkeskoler.
God morgen og velkommen til dig, Dorte Lange, du er fra Danmarks Lærerforening. Du mener, at det er problematisk, når Anne-Mette Fogh Rasmussen går ud og siger, det hun gjorde i går, hvorfor det?
”Jeg synes, det er forbavsende uansvarligt gjort af hende, fordi man er med til at skubbe med på en myte, som er en misforståelse. Vi ser faktisk lige så tit det omvendte tilfælde, hvor forældre, fordi de tror, folkeskolen er dårlig, vælger privatskolen, men det går rigtig skidt, og så får den kommunale skole så et barn over, som ikke har kunnet følge med. Og så er man nødt til at sige, du kan ikke følge med dine jævnaldrende, du er nødt til at starte et år under.”
Fordi det gik for hurtigt på privatskolen?
”Nej, såmænd fordi den faglige standard så ikke har været i orden. Der er milevid forskel på privatskoler. Der er meget større forskel på privatskoler, end der er på folkeskoler, selvom der også kan være forskel på dem.”
Men er det ikke rigtigt, at når man kommer over på en privatskole, så er der, som Anne-Mette Rasmussen pointerer, et meget større engagement, fordi de skal ligesom tjene deres egne penge, og forældrene bliver inddraget i langt højere grad?
”Altså, privatskolerne skal ikke tjene deres egne penge mere end folkeskolen skal. Privatskolerne er også offentligt understøttet.”
Men de skal have elever trods alt, som lægger nogle penge?
”Det skal folkeskolerne også, de får også penge pr. elev, så på den måde er der ikke et konkurrenceelement, det kan man ikke sige, der er forskel på. Men man kan godt sige, at der er forskel på den forældregruppe, der positivt tilvælger privatskolen - at man måske der oplever et større engagement blandt forældrene. Det engagement ser vi heldigvis også meget tit på de kommunale skoler. Der er faktisk forældre, som går sammen, for eksempel på Nørrebro, og siger: Brug skolen på Nørrebro, og de går ind og støtter hinanden i at lave det forældreengagement omkring skolerne.”
Der er i hvert fald denne udbredte opfattelse blandt mange, at hvis man sætter sine børn på privatskole så går alt godt. Hvis nu det er en misforståelse, hvordan får vi så udryddet den?
”Jeg synes, at man skal prøve at kigge på sin lokale folkeskole. Man skal gå derhen og se, hvad er der egentlig af muligheder her. Jeg tror, at samarbejdet mellem forældre og skole er utrolig væsentligt. Så derfor er der ikke rigtig nogen vej udenom end at gå ind og prøve at skabe det engagement. Folkeskolen skal jo tage alle, privatskoler kan sige, vi vil ikke have flere ind nu. Folkeskolen skal tage alle, vi skal rumme alting. Så jo flere stærke, der kommer ind i folkeskolen, jo bedre.”
Børsen, torsdag 26. marts 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Hvis regeringens nye multimedieskat vedtages, klapper fælden, så snart et arbejdsgiverbetalt gode kommer inden for hjemmets fire vægge. Det vil bl.a. ramme mange folkeskolelærere med bærbare computere. I Danmarks Lærerforening har formand Anders Bondo Christensen ikke noget imod, at reglerne omkring frynsegoder revideres, men han kalder det nye forslag uigennemtænkt og noget værre rod. ”Den bærbare computer er jo et arbejdsredskab. Man kan sammenligne det med, at læreren også tager geografibogen med hjem for at forberede sig,” siger han.
Jyllandsposten, torsdag den 26. marts 2009
Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF
En af årsagerne til, at en stadig voksende andel af børnene i folkeskolen bliver henvist til specialundervisning, er, at hen ved en fjerdedel af lærerne ikke magter at tilrettelægge deres undervisning således, at der tages hensyn til elevernes forskellighed - den såkaldte undervisningsdifferentiering. Det fastslås i den hidtil største undersøgelse af specialundervisningen i den danske folkeskole, som over tre år og med observation af omkring 900 børn er foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, for Undervisningsministeriet. I Danmarks Lærerforening siger formanden for skolepolitisk udvalg, Dorte Lange, at en del af lærerne oplever det som en umulig opgave at leve op til kravene om at tilrettelægge undervisningen, så der tages hensyn til alle elever. ”Det er glædeligt, at det store flertal af lærerne lever op til kravene, men der mangler i høj grad muligheder for efteruddannelse til de lærere, der ikke gør,” siger hun.
TV2 News, torsdag den 26. marts 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Børn har forskellige behov og forudsætninger, men alt for mange børn henvises til specialundervisning, selvom det ikke er nødvendigt. Det fastslår en omfattende rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Anders Bondo Christensen: ”Rigtig mange lærere gør det rigtigt godt i den danske folkeskole, og jeg er helt overbevist om, at der ikke er 25 % af lærerne i den danske folkeskole, der ikke gør det godt nok.”
Ritzaus Bureau, torsdag den 26. marts 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
De danske skoleelever bliver i stigende omfang undervist af håndværkere, husmødre og andre uden en læreruddannelse. Sidste år var mere end hver fjerde af de nyansatte lærere i folkeskolen ikke uddannede lærere. Samlet er lærermanglen steget med 22 procent fra sidste år til i år, så 5,3 procent af den samlede lærerstyrke nu ikke har en læreruddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. ”Det er et skræmmende tal, som kan betyde, at fundamentet for vores folkeskole forsvinder. Al forskning viser, at lærernes uddannelsesniveau er den vigtigste faktor for kvaliteten af undervisningen, og derfor skal vi sikre flere kvalificerede lærere,” siger Anders Bondo Christensen, der er formand for DLF. Fra 2007 til 2008 var lærermanglen steget med 13 procent, og selvom stigningen altså har været endnu større det seneste år, er lærernes formand alligevel mere positiv for fremtiden. Det skyldes blandt andet indholdet i lærernes nye overenskomst. ”Effekten af den har vi ikke set endnu, og samtidig har vi sammen med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole foreslået en forsøgslæreruddannelse, som også kan være med til at højne kvaliteten af læreruddannelsen,” siger Anders Bondo Christensen. ”Men vi skal også til at kigge på lærernes efteruddannelsesmuligheder og standse frafaldet fra læreruddannelsen. Alle aspekter omkring faget skal inddrages, så vi får nok uddannede lærer i folkeskolen.”
Jyllandsposten, fredag den 27. marts 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Debatindlæg: Lad os få en fremadrettet debat
”I Danmarks Lærerforening har vi med interesse læst en netop offentliggjort undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet om specialundervisning i folkeskolen. Den viser bl. a., at et stort flertal på 84 pct. af lærerne, som deltager i undersøgelsen, mener, at skolernes specialundervisning har en positiv effekt på eleverne. Det siger også sig selv - som rapporten konkluderer - at netop lærernes viden om specialpædagogik har stor betydning for elevernes læring. Faktisk er det gammel og anerkendt viden, at netop læreren er den enkeltfaktor, som har størst effekt på elevernes udbytte af undervisningen. Men det er også et faktum, at kravet om rummelighed i folkeskolen reelt er en umulig opgave for læreren i mange klasser. På den baggrund er der al mulig grund til at foreslå nye tiltag, som kan støtte lærerne - f. eks. efteruddannelse, som forskerne bag undersøgelsen gør. Undersøgelsens resultater bør også indgå i det forsøg med en ny læreruddannelse, som Danmarks Lærerforening og Danmarks Pædagogiske Universitet netop har præsenteret. Jyllands-Posten vælger desværre at fjerne fokus fra undersøgelsens mange interessante pointer med overskriften "Hver fjerde lærer magter ikke undervisningen". En sensationsoverskrift uden meget belæg i undersøgelsen i og med, at den kun omfatter 39 klasser ud af folkeskolens mere end 30.000 klasser. En ærgerlig vinkel på en undersøgelse, der ellers kunne være udgangspunkt for en fremadrettet debat om folkeskolens specialundervisning.”
