Berlingske Tidende, søndag den 29. marts 2009
Oskar Trieb, økonomichef i Danmarks Lærerforening
Fagforbund og arbejdsgiverorganisationer får økonomiske tæsk på grund af den finansielle nedtur. Organisationerne investerer bl.a. penge fra strejkekasserne i aktier og investeringsbeviser, og det koster dyrt. Nogle slikker sårene, mens andre gør klar til at udnytte nedturen til at købe billigt op. Mens nogle af forbundene og organisationerne virker til at være gået i sort, har andre blikket stift rettet mod de muligheder, som nedturen åbner for. Det kan godt være, at aktier og investeringsbeviser fortsat får tæsk på børserne, men i stedet overvejer flere forbund at investere en del af formuen i billige ejendomme. ”Vi forventer da, at vi skal ud og benytte os af muligheden for at købe ejendomme op. Den økonomiske krise har gjort, at der er nogle gode købsmuligheder, og dem er vi meget åbne for at udnytte,” siger Oskar Trieb, der ikke kan sætte tal på, hvor mange penge, Danmarks Lærerforening har afsat til at købe op.
Ritzau, mandag den 30. marts 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Det er ikke i orden, at elever skal bruge de første 20 minutter i en undervisningstime på at komme ind på skolens it-system. Sådan lyder det samstemmende fra uddannelsesordførerne fra S, K og DF efter en ny undersøgelse foretaget blandt 1000 lærere viser, at der fortsat er problemer, når elever skal bruge computere i undervisningen. Kun 30 pct. af de adspurgte lærere er tilfredse med skolens it-løsninger, viser en undersøgelse fra Berlingske Research og Megafon. Hos Danmarks Lærerforening er man træt af, at politikerne har mere travlt med at placere aben på hinandens skuldre frem for at løse problemerne for den enkelte lærer i undervisningen. Hvis de ansvarlige politikere mener, at skolerne svømmer i penge til blandt andet it, så bør man tage et realitetstjek på den nærmeste folkeskole, lyder rådet fra formand Anders Bondo Christensen. ”Der er en kassetænkning i det her, som er fantastisk svært for den enkelte borger at gennemskue. Regeringen jonglerer med flere hundrede millioner, som de hævder, bliver tilført skolerne. Men problemet er, at den samlede kommunale økonomi er så presset, at mange skolevæsner år efter år oplever sparerunder. Der er faktisk til stadighed færre penge at drive skole for ude i virkeligheden. Det kan man se, hvis man orker at tage på besøg,” siger Bondo Christensen.
Ritzau, mandag den 30. marts 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Omkring 400.000 lønmodtagere står til at blive omfattet af en ny multimedieskat, som regeringen er på vej med. Hvis blot halvdelen af dem kræver fuld kompensation fra deres arbejdsgivere, vil det udløse et samlet lønkrav på lidt over en milliard kroner. Det viser beregninger fra den faglige organisation FTF. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, siger ifølge FTFs netmedie Resonans, at lærerne enten må lade pc'en blive på skolen efter arbejdstid eller kræve fuld kompensation ved lokale forhandlinger. Hvis pc'en skal blive på skolen, vil lærerne få dårligere muligheder for at forberede sig. ”Det vil desuden kræve massive investeringer i lærerarbejdspladser på alle skoler, og de investeringer vil langt overgå provenuet ved multimedieskatten,” siger Anders Bondo Christensen til netmediet.
Politiken, onsdag den 1. april 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Lærerne i folkeskolen skal være markant bedre til at bruge it, når de underviser. Det har undervisningsminister Bertel Haarder (V) slået fast utallige gange. Men regeringen modarbejder selv målet, hvis den sammen med Dansk Folkeparti vedtager den såkaldte multimedieskat. Sådan lyder budskabet fra både skoleledere og lærere. Ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har den større fokus på it fået flere skoler til at skaffe bærbare computere til deres lærere. ”Mange skoler gør det efterhånden, og derfor rammer multimedieskatten også tilsvarende mange. Den skruer udviklingen tilbage. Lærerne fravælger bare den mulighed, og det er et voldsomt tilbageslag for integrationen af it,” siger han. Hvis lærerne selv har en computer, kan de bruge den, men det er ikke lige så godt, mener lærerforeningen: ”Når lærerne får en pc at forberede sig på, sender skolen et klart signal om, at den som arbejdsgiver forventer, at computeren er et naturligt og integreret redskab at bruge. Skolen kan forvente mere, når den skaffer en gratis computer og dermed sikrer, at læreren overhovedet har en pc,” siger lærernes formand.
Jyllandsposten, torsdag den 2. april 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Ifølge Undervisningsministeriet er det sandsynligt, at UC Syd får lov til som et forsøg at optage tyske og polske lærerstuderende allerede efter sommerferien. Hos Danmarks Lærerforening hilser man de udenlandske lærere velkommen. ”Vi lever i en globaliseret verden, og det er kun godt at få ny inspiration udefra, om det så er tyskere, englændere eller andre. Jeg ser ikke nogen grund til, at man begrænser optagelsen til enkelte fag som natur og teknik. Vi kan sagtens have udenlandske lærere i fag som samfundsfag,« siger formanden for Danmarks Lærerforening,” Anders Bondo Christensen.
P1 formiddag, kl. 9.10, fredag den 3. april 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Det er verdens bedste job, der er gode fremtidsudsigter, og det er let at komme ind på uddannelsen. Det skulle være så godt, men resultatet er skidt. Manglen på skolelærere vokser markant og er en af folkeskolens helt store udfordringer de kommende år. Alle har sikkert kendt en lærer, som kunne smitte sine elever med entusiasme og sin gnist og gøre sit fag til det mest spændende af dem alle. Derfor kan det heller ikke undre, når undersøgelser viser, at læreren er den faktor, som betyder mest for elevernes udbytte af undervisningen. En dygtig skolelærer betyder altså mere end for eksempel klassestørrelsen eller elevernes sociale baggrund. Derfor er både Danmarks lærerforening, forskere og andre fagfolk dybt bekymrede over, at lærermanglen bliver ved med at vokse. En ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at der i øjeblikket mangler næsten tretusinde uddannede lærere, og lærermanglen er steget med 22 % på et år.
Min gæst i dag er formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, og vi taler om de faktorer, der gør, at lærerfaget er kommet i vanskelligheder. Goddag Anders Bondo Christensen, det er dig, der har sagt, at lærerfaget er verdens bedste job. Det er jo ikke altid det indtryk, man får, så hvorfor har skolelærerne verdens bedste job?
”Det er fordi, det er at få lov til at betyde noget for rigtig mange børn og unge, opleve at de fra at være børn bliver til kloge, unge mennesker. Og du har et medansvar for det som lærer. Det er altså en helt fantastisk oplevelse.”
Men hvordan kan verdens bedste job så komme i den her mangelsituation, altså der mangler næsten, jeg tror det er ca. 2700, I har regnet jer frem til?
”Jeg tror, det er fagets prestige i offentligheden, som har lidt et alvorligt knæk, og det skal vi have gjort noget ved. Fordi hvis man spørger lærerne, så er langt de fleste lærere rigtig glade for at være lærere. DR lavede selv en undersøgelse her for ikke så længe siden, hvor 90 % af lærerne udtrykte enten stor glæde eller glæde for at være lærer. Men der er tegnet et negativt billede af folkeskolen og dermed af lærerne, og fordi vores ansvar som lærere er så stort, så er det sådan, at hvis man tegner et negativt billede af folkeskolen, så er det selvfølgelig også et negativt billede af lærerne. Jeg mener, måske ikke så underligt, at det er et helt urimeligt billede, der er blevet tegnet. Og jeg mener i virkeligheden, at det er blevet tegnet for at lave nogle politiske beslutninger, nogle ændringer af Folkeskoleloven, og det har altså haft nogle meget store omkostninger. At man sådan meget bevidst lavede en kampagne mod den danske folkeskole - og dem ser vi nu.”
Men Anders Bondo, hvorfor er lærermangel egentlig dårligt?
”Det er fordi, jeg kan supplere din indledning med at fortælle, at det er rigtigt, at lærerne har stor betydning. Det er den væsentligste faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Men hvis man så dykker lidt ned bag den overskrift, så viser det sig jo, at det der er helt afgørende, det er lærerens faglige forudsætninger for at undervise. Og her viser al forskning, at det der gør, at man er en god lærer, det er, at man er god til det, der hedder fagdidaktik altså formidling af faget. Det er ikke nok, at man er rigtig dygtig til matematik, man skal være dygtig til at formidle matematik. Og det er lige præcis det, vi lærer på læreruddannelsen. Og jeg har selvfølgelig stor respekt for de næsten 3000, der i dag hjælper os med at løse folkeskolens opgave. De gør en stor indsats. Men man skal bare vide, at al forskning viser, at det at vi har styr på fagdidaktikken, pædagogikken - kan formidle vores stof til eleverne - det er faktisk det vigtigste overhovedet. Derfor er det bekymrende. Folkeskolen er jo hele fundamentet i uddannelsessystemet. Hvis vi, der kommer til, ikke kan opfylde de krav, der er til os, ja så kan du genfinde problemet op gennem hele uddannelsessystemet.”
