Politiken, tirsdag den 8. december 2009
Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF
I gennemsnit bliver seks elever i hver klasse i løbet af deres skolegang sendt til en psykolog og skal gennemføre en test. Det sker, fordi deres lærer vurderer, at der er psykologiske eller pædagogiske problemer med eleven. Resultaterne skrives ned i journaler. ”De mange journaler skyldes bestemt ikke, at lærerne er for hurtige til at indstille børn til specialundervisning. Vi har undersøgelser, som viser, at lærerne ofte venter for længe. Det gør kun problemerne værre,” siger Dorte Lange, som er formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg.
Newspaq, tirsdag den 8. december 2009
Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF
Flere eksperter kritiserer folkeskolen for at være hysteriske med at sætte diagnoser på børnene. Lærerne mener dog ikke, at udviklingen er et problem, siger Dorte Lange, der er formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening. ”Umiddelbart virker tallet da højt. Men på den anden side tror jeg, der er mange familier, der vil være glade for, at vi ser grundigt efter, om der er noget andet, vi kan gøre for at gøre undervisningen bedre. Det betyder jo nærmere, at vi kerer os meget grundigt om hvert eneste barn. Det handler jo om et ti års forløb, som hver elev er i,” siger hun. En overskrift i avisen om, at hver fjerde skoleelev sendes til psykolog, skaber forargelse, mener Dorte Lange. Men der må man tænke tilbage og se, om man overhovedet gjorde det bedre tidligere. ”For 25 år siden så man igennem fingre med, hvis der sad elever, som ikke fik noget ud af undervisningen, og som bare sad på bagerste række. Så længe de bare var stille og ikke forstyrrede, var det okay. I dag har vi faktisk ambitioner for hver enkelt elev,” lyder det fra Dorte Lange.
Radioavisen kl. 10.00, tirsdag den 8. december 2009
Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF
Er der larm i klassen, mistrivsel eller er der elever, der har svært ved at følge med, så vil de, ifølge en opgørelse fra Undervisningsministeriet, blive sendt til psykolog. Det sker i gennemsnit for hver 6. elev i hver klasse. Resultaterne fra mødet med en psykolog bliver skrevet ned i en journal. Men for 2/3 af de undersøgte elever, fører det ikke til noget som helst. Og det er spild af ressourcer, mener professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, siger: ”Lærerne kan ofte få værdifuld rådgivning ud af elevens besøg hos psykologen.”
P1 Orientering, tirsdag den 8. december 2009
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Hvem siger, at en litterær karakteristik ikke kan skabes i legoklodser. Eller at en projektopgave i 9. klasse ikke kan være et maleri eller at et forsøg i kemi ikke kan handle om at gå ind i laboratoriet dag efter dag i en hel uge og bare undre sig?Sådan lyder det i hver fald fra 34 af landets 98 borgmestre i en kronik i dagbladet Politiken. Ifølge borgmestrene skal klassisk faglighed gå hånd i hånd med kreativitet, problemløsning, innovation og samarbejde i folkeskolen. De kritiserer regeringen for at have indført test og prøver, mens de kompetencer, der kræves i en globaliseret verden glemmes. Danmarks Lærerforening har længe efterlyst et bredere fokus end det regeringen har sat på traditionel faglighed, men ifølge formanden er borgmestrenes udspil overfladisk og præget af mangel på faglig kompetence og indsigt. Han advarer mod, at man i stedet for central og statslig styring for central kommunal styring.
Anders Bondo Christensen: ”Jeg synes, det er godt, at de har skrevet en kronik med et signal om, at vi skal tænke bredere i den danske folkeskole. Det synes jeg helt bestemt, det er et vigtigt budskab, men når det er sagt, så synes jeg måske også, at budskabet står og svæver lidt i luften. Der er ikke så meget jordforbindelse. Hvad er det i virkeligheden, borgmestrene mener, vi skal i skolen? Jeg synes også, der er sådan lidt selvmodsigelser ind imellem i deres udsagn. For eksempel gør de meget ud af, at faglighed og kreativitet er ikke modsætninger, og så synes jeg flere gange, det alligevel fremstår, som om faglighed er én ting, og kreativitet er en anden ting. Så der er grund til at komme dybere ned i de her problemstillinger.”
Noget af det, som I i Danmarks Lærerforening har plæderet for længe, det er jo, at lærerne får en større frihed til at tilrettelægge undervisningen og til selv at bruge deres egen kreativitet i undervisningen. Det er ikke noget, man umiddelbart kan læse ud af den kronik, hvor det mere overordnet står, at der skal mere kreativitet ind og vi skal nytænke folkeskolen, men lærernes rolle som sådan er ikke meget berørt, hvad mener du om det?
”Jeg tror, det er helt afgørende, at vi får fokus på lærerrollen. Det har vi i Danmarks Lærerforening haft rigtig meget fokus på, fordi vi netop har oplevet, at lærernes professionelle råderum er blevet indsnævret af mange centrale beslutninger. Det er for eksempel de her kanoner, der kom i forskellige fag, hvor man pludselig bestemmer, hvilke emner der skal undervises i i historie, i dansk osv.. Der har vi brug for størst mulig råderum til lærerne, fordi det er faktisk sådan, at om det er borgmestrene inde på rådhuset eller det er politikerne på Christiansborg, så er det jo ikke der, man virkelig har kendskab til, hvad der sker ude i skolen. Det er altså ude på den enkelte skole. Det er lærerne. Det er forældrene. Det er eleverne og skolelederne. Og det er derude, vi udvikler kreativiteten, det er ikke noget, man kan fjernstyre. Jeg tror heller ikke, at borgmestrene mener, at de skal det. Men man kan godt læse det som om, at nu skal folkeskolen være kommunalbestyrelsens skole og ikke Folketingets skole. Det, skolen skal være, det er i virkeligheden børnenes skole, og så skal lærere og ledere sammen med forældre gøre alt, hvad de kan for at udvikle skolen, så godt de kan i forhold til børnene. Det kan ikke fjernstyres, hverken på Christiansborg eller fra rådhuset.”
Berlingske Tidende, onsdag den 9. december 2009
Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF
Folkeskolen står foran et grundlæggende brud med årtiers praksis. I fremtiden skal skolerne dyrke særligt dygtige og højt begavede elever, og de kloge børn skal have retskrav på særlig undervisning - nøjagtigt som bogligt svage har haft det i årevis. Det foreslår professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU). Og lærerne mener da også, at der er plads til forbedring: ”Vi skal blive dygtigere til at undervisningsdifferentiere. Hvis man for alvor skal imødekomme alle elever, skal man gå efter toppen - de dygtigste skal anstrenge sig. Så skal elever , der ligger inden for normal-området, nok følge med,” siger formanden for Danmarks Lærerforenings skole -og uddannelsespolitiske udvalg, Dorte Lange.
