Jyllandsposten, lørdag den 2. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Det er en god idé med et læseløfte til alle danske børn. Men det er vanvittigt og udansk, hvis det skal føres ud i livet ved hjælp af en læse-stopprøve i 2. klasse, så læsesvage elever ikke kan komme videre i 3. klasse. Anders Bondo Christensen er skeptisk over for Løkkes løfte: ”Det lyder som et populistisk salgsfremstød frem for at tage fat dér, hvor der er behov for det. Vi ved, at børn i de små klasser klarer sig godt læsemæssigt sammenlignet med andre lande, fordi danske børn i 3. klasse i dag læser på det niveau, som de læste på i 4. klasse for nogle år siden. Det er i de ældre klasser, det halter, fordi mange ikke udvikler deres læsefærdigheder videre i skoleforløbet. Derfor bør vi fokusere her, så færre forlader folkeskolen som dårlige læsere,” siger han. Ifølge den seneste Pisa-test forlader næsten hvert femte barn i dag folkeskolen som en dårlig læser,” siger Anders Bondo. Derfor vil Lærerforeningen hellere fokusere på at halvere denne gruppe.
Politiken, lørdag den 2. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
De konservative vil lade svage elever i 2. klasse skippe flere fag for kun at fokusere på læsning. Men formanden for Lærerforeningen, Anders Bondo Christensen, protesterer stærkt imod ideen om, at andre fag skal skippes for at satse al tiden på at lære eleverne at læse. ”Det lyder helt forfærdeligt i mine ører. Det er meget forskelligt, hvor modne børn i 2. klasse er. Nogle lærer at læse lidt senere end andre. Hvis man gør det til et stort problem, at de ikke kan læse, risikerer man at gøre mere skade end gavn, fordi man dræber deres læringslyst og motivation,” siger Bondo Christensen. Han mener desuden, at regeringen satser forkert ved at indføre flere test i 2. klasse. Mange læser glimrende i 2. klasse, siger han. Derimod opstår der ofte flere problemer i de ældre klasser. ”Mange kan godt læse på 2.-klasses-niveau, men når ordforrådet bliver større og teksterne mere komplekse, er der mange, der får problemer med at følge med,” siger han.
Berlingske Tidende, lørdag den 2. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Statsministerens mål om, at skoleelevers læsefærdigheder skal løftes, bliver rost. Men han får kritik for sine forslag til, hvordan elevernes læsning kan forbedres. ”Det er glimrende med fokus på læsning og et løfte om mere læseundervisning. Men det er det forkerte sted at sætte ind, når statsministeren nævner test i anden klasse. Vi skal længere op i klassetrinene. Danske elever klarer sig ganske fortrinligt sammenlignet med andre lande i læsning på de små klassetrin, men det halter fra fjerde klasse og op. Så dér skal der sættes ind,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Han forstår ikke, at Lars Løkke Rasmussen nævner test i anden klasse som et muligt middel til at indfri et læseløfte: ”Alle elever testes i forvejen i anden klasse - det er et redskab som lærerne bruger allerede.”
TV-Avisen kl. 18.30, lørdag den 2. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
I går holdt Lars Løkke Rasmussen sin første nytårstale som statsminister og noget af det, han satte fokus på, det var folkeskolen og elevernes læsefærdigheder. I dag møder den del af talen kritik fra Danmarks Lærerforening. Det er børns læsefærdigheder debatten handler om, og det er statsministerens nytårstale, der har udløst den: ”Vi bør i fællesskab give børnene et læseløfte. Vi skal love dem, at de skal lære at læse og læse godt, før vi dynger dem til i andre fag,” sagde statsministeren. Men det er ikke vejen frem siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der mener, at statsministeren ikke har læst på lektien: ”Jeg tror ikke, der er ét barn i 2. klasse, som ikke er blevet testet i læsning. Det er et helt naturligt pædagogisk redskab at bruge. Så der er ikke noget nyt i det, og det vil ikke rykke noget som helst i sig selv. De danske børn, de læser faktisk godt i de små klasser. Der, hvor vi har udfordringen i skolen, det er at sørge for, at de udvikler deres læsekundskaber. Der er for mange danske elever, som forlader skolen med utilstrækkelige læsekundskaber, og det er der, vi skal sætte ind.”
Statsministeren har indbudt folkeskolens parter til et 360 graders eftersyn af folkeskolen om fire uger.
Anders Bondo Christensen: ”Det er ganske vist tredje gang, at denne her regering laver et eftersyn af folkeskolen, men det tager vi meget positivt imod.”
Newspaq, søndag den 3. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
I Danmarks Lærerforening ryster man på hovedet af forslaget om læsetest af alle elever i 2. klasse, fordi danske elever allerede i dag læsetestes i 2. klasse. "Så bare at lave endnu en læsetest, det ændrer ikke noget som helst," siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. "Danske elever læser rigtig godt i de første skoleår. Udfordringen ligger i, at mange ikke udvikler deres læsekundskaber i løbet af folkeskolen. Det at læse i 2. klasse er noget helt andet end at kunne læse kompliceret faglitteratur i 9. klasse," siger han.
Information, onsdag den 6. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
VK-regeringen har på otte år ændret i folkeskoleloven dobbelt så mange gange som den forrige regering - men først om et år ved den, om de seneste mange tiltag har virket. Alligevel insisterer den på at gennemføre sit 360 graders eftersyn af folkeskolen nu. Der er reelt ingen, der kender effekten af de elevplaner, kvalitetsrapporter, ekstra dansktimer og en lang række andre tiltag, som er blevet gennemført, og dét får formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen til at opfordre politikerne til at tage en reformpause og lade ændringerne virke først. ”Det er mindst tredje gang, at regeringen laver et ”grundigt eftersyn” af folkeskolen. Vi har ikke brug for endnu ét, der bare har de samme konklusioner som sidst,” siger han med henvisning til bl.a. regeringens Globaliseringsråd, der i 2006 barslede med over 300 forslag til, hvordan man styrkede fagligheden i uddannelserne. Anders Bondo Christensen understreger, at han ikke er modstander af et reelt eftersyn, hvor konklusionerne ikke er givet på forhånd. Men med statsministerens nytårsløfte om, at alle børn skal kunne læse, når de afslutter 2. klasse, frygter han en gentagelse. ”Det er der, at jeg godt kan blive lidt nervøs. For man glemmer, at der faktisk er sket rigtig meget med læsning i folkeskolen,” siger lærerformanden.
Information, fredag den 8. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Svenske elevers faglige niveau er faldet op gennem 1990'erne som følge af frit skolevalg og mere socialt opdelte skoler, viser ny rapport fra det statslige Skolverket. Den svenske undersøgelse får formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til at efterlyse en lignende, tilbundsgående undersøgelse i Danmark. Ikke mindst er han bekymret for, at det frie skolevalg har betydet for forholdene i de danske folkeskoler. ”Jeg har været ude på skoler, hvor der går mange børn af anden etnisk baggrund. Her fortæller de, hvordan det engagement og den opbakning til skolen, som man har bygget op også fra etnisk danske forældre, begyndte at smuldre, da debatten om det frie skolevalg kom. I stedet for at blive og bakke op, meldte de ressourcestærke sig ud,” siger han. Anders Bondo Christensen vil ikke forhindre skolebørn med problemer i at skifte skole, hvis det er nødvendigt. ”Men med et frit skolevalg signalerer man, at skolen er et forbrugsgode. Vi har ikke brug for forbrugere, der shopper rundt, men for borgere, der er med til at tage ansvar for deres barns skole,” siger han.
Jyllandsposten, fredag den 8. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Debatindlæg:
Brug lærerne, Lars Løkke
Jeg er glad for, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale understregede folkeskolens betydning for udviklingen i samfundet. Lad os få en seriøs drøftelse af udfordringerne for fremtidens globale samfund og de krav, som det stiller til folkeskolen. Min opfordring til regeringen er: Brug nu lærerne - det er os, der kender eleverne, og det er os, der ved, hvordan man laver god undervisning. Vi er helt parate til en dialog med regeringen, så vi med inddragelse af alle skolens parter kan gennemføre det 360 graders eftersyn, som statsministeren har bebudet. En række temaer ligger lige for: En målrettet læsestrategi for hele skoleforløbet med inddragelse af uddannede konsulenter og vejledere i kommuner og på skoler er afgørende for elevernes indlæring.Dygtige læsere i 2. klasse er ingen garanti for, at eleverne er dygtige læsere i 9. klasse. Det er en faktuel viden, som vi har på baggrund af forskningen. Vi skal derfor have en samlet satsning på læsning i hele skoleforløbet. Ca. 20 pct. af folkeskolens ressourcer bruges på specialundervisning. Men vi savner en grundlæggende viden om årsagen til, at et stigende antal børn har behov for undervisningstilbud, der rækker ud over normalundervisningen. Vi må konstatere, at folkeskolen stadig ikke på tilfredsstillende vis formår at løse sin del af integrationsopgaven. Mange både nyuddannede og mere erfarne lærere mangler kvalifikationer i emnet "dansk som andetsprog". Vi ved, at der er et stort uddannelsespotentiale hos indvandrere, men vi mangler stadig grundlæggende viden om, hvorfor så mange tosprogede elever oplever skolen som svær. Vi har behov for viden om lærernes muligheder for at anvende den nyeste forskning i deres undervisning. Men vi har også behov for, at politiske beslutninger om folkeskolen i højere grad bygger på den viden, som vi har. Kommunerne har stigende udgifter til sygedagpenge og invaliditetsydelse til lærere. Udgifterne vokser, fordi et stigende antal lærere bliver førtidspensioneret. Det er ulykkeligt for den enkelte, og det er spild af samfundets begrænsede ressourcer. Vi har behov for en konkret og aktiv indsats for at vende udviklingen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har fremlagt en række pejlemærker for det danske samfund i 2020. Jeg er sikker på, at vi deler en fælles erkendelse af, at ingen ambitiøse mål for udviklingen af det danske samfund kan nås, hvis ikke vi formår at fastholde en stærk folkeskole. Derfor ser jeg frem til, at vi sammen drøfter, hvordan vi bedst sikrer verdens bedste folkeskole - også til fremtidens samfund.
