Jyllandsposten, lørdag den 9. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
”På trods af utallige tiltag og forsøg må vi konstatere, at folkeskolen ikke på tilfredsstillende vis løser sin del af integrationsopgaven.” Sådan er ordlyden i et åbent brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen fra skolelærernes formand, Anders Bondo Christensen. Anledningen er, at statsministeren for nylig erklærede, at skolen skulle have et såkaldt 360 graders eftersyn, og han har efterfølgende inviteret skolefolk til møde på Marienborg i slutningen af januar. Anders Bondo Christensen siger: ”Det er ikke godt nok, at de tosprogede elever stadig klarer sig dårligere end de danske elever, og lærerne vil gerne uddannes i at undervise tosprogede. Om der er 10 eller 40 pct. tosprogede elever på en skole, bør ikke være afgørende. Hvis lærerne ikke er uddannet til at hjælpe, svigter vi jo stadig de 10 pct.”
DR Update, lørdag den 9. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Folkeskolen svigter de tosprogede elever. Lærerne mangler nemlig kvalifikationer til at undervise eleverne, det skriver lærernes formand i et åbent brev til statsministeren.
Anders Bondo Christensen: ”Vi har ikke gjort det godt nok i folkeskolen i forhold til vores tosprogede. Det, der er helt afgørende, det er selvfølgelig, at de tosprogede elever forlader skolen med nogle bedre kompetencer, end de gør i dag, for ellers har de meget dårlige forudsætninger for at klare sig i fremtidens samfund.” Brevet til statsministeren kommer efter at han har inviteret skolefolk til en snak om fremtidens skole.
TV2 News, lørdag den 9. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Folkeskolen svigter de tosprogede elever, det mener folkeskolelærernes formand Anders Bondo Christensen. Lærerne skal uddannes bedre til at undervise de tosprogede siger lærerformanden, og det synspunkt bliver bakket op af formanden for skolelederne.
Anders Bondo Christensen, hvorfor er det så svært at uddanne lærere til at tage sig af de tosprogede?
”Det er såmænd heller ikke så svært, men vi har simpelthen i den lovgivning, der har været gennemført på folkeskoleområdet, efter vores opfattelse haft et forkert fokus, og det er også derfor, vi nu siger, når statsministeren inviterer, at det er vi rigtig glade for, men så brug os. Brug den viden vi har om, hvad det er, der skal til for at vi kan lave en bedre undervisning.”
Og hvad er det, der skal til?
”Ja, blandet andet er det, som det blev nævnt i indslaget her, at lærerne skal have meget bedre kendskab til det, som vi kalder dansk som andetsprog. Altså simpelthen have en bedre forståelse af, hvordan opfatter børn, som ikke har dansk som deres modersmål, det, der bliver sagt i skolen. Altså, jeg har sådan et rigtig godt eksempel, en sætning som: Faren gik med sin datter igennem bøgeskoven, der lige var udsprunget, mens anemonerne var ved at afblomstre. Det giver billedet til rigtig mange danske børn i deres hjerner, men en række tosprogede børn, de kan godt læse ordene, men de får overhovedet ikke det billede, der skal til for at de forstår, hvad de rent faktisk læser.”
Men hvordan kan man uddanne en lærer til at bibringe de tosprogede en forståelse for en dansk bøgeskov?
”Det kan man netop ved, at alle lærere har kendskab til det begreb, der hedder dansk som andetsprog. Og vi synes jo, det er utroligt, at vi i 2010 stadigvæk uddanner lærere fra læreruddannelsesstederne, uden de har nogen som helst kendskab til noget så vigtigt. Jeg tror ikke, der er én lærer der i løbet af sin karriere ikke kommer til at få en tosproget elev i sin klasse. Og det er altså så vigtigt, at vi forstår, hvad er det for nogle særlige indlæringsmetoder der skal til, for at de børn også får et optimalt udbytte af undervisningen.”
Og hvad er det så for metoder? Er det grundlæggende viden om barnets kulturelle baggrund, eller er det mere sproglig viden, hvad er det, der skal til?
”Det er både og. Det er meget vigtigt, at vi har begge dele med. Det, at børn oplever, at de er noget værd, at de kan bruges, at de ting, de kommer med også bliver værdsat. Det betyder rigtig meget for deres motivation for at lære noget. Og så netop det, som du også siger, deres sproglige udvikling. Den opfattelse de har af sproget. Begge dele er ganske afgørende for, at vi giver de børn, de rigtige tilbud. Og det vi synes, vi har set alt for meget af, det er, at man har lavet et hav af ændringer i skolen. Jeg tror aldrig, der har været så mange ændringer som under den her regering, men man har bare ikke lavet de ændringer ud fra den viden, man havde om, hvad der skulle til for at vi kunne lave bedre undervisning.”
Jydske Vestkysten, tirsdag den 12. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Elevers feriepjæk og læreres ferie er to forskellige ting. Det mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Han har ikke et bud på, hvor mange lærere, der tager på ferie, mens skolerne er åbne, men siger: ”Vi er også omfattet den 6. ferieuge, og det har man nogle steder brugt, og så kan man organisere sig ud af det.” Han mener, der er forskel på, at en elev er fraværende på grund af ferie, og at en lærer tager på ferie, mens skolen er åben. ”Hvis det er en planlagt ferie, så tror jeg, at man mange steder organiserer sig ud af det ved at rykke rundt på den pågældende lærers timer, som så kan tages på et andet tidspunkt. Men jeg kan slet ikke forstå sammenhængen i argumentationen. Det har ikke noget med hinanden at gøre,” siger Anders Bondo Christensen.
