Information, lørdag den 22. maj 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
KL overser flere vigtige erfaringer fra andre nordiske lande i sit folkeskoleudspil. Det mener Danmarks Lærerforening og professorer på DPU, som er bekymret for, at det kan resultere i et lavere uddannelsesniveau. I Sverige har man haft negative erfaringer, fortæller formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Chistensen. ”Det svenske Skolverket, som svarer til den danske skolestyrelse, har undersøgt niveauet i skolen og fundet ud af, at det faktisk er faldet. Det, som de begrunder faldet med, er, at organiseringen bygger på ansvar for egen læring. Kammeratskabseffekten betyder f.eks. meget for de svage elever. Derfor er det helt utroligt, at KL ikke inddrager så vigtig en viden,” siger Anders Bondo Christensen.
Ritzau, lørdag den 22. maj 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
I Danmarks Lærerforening er man absolut ikke begejstret for folkeskoleudspillet fra Kommunernes Landsforening. Her vil kommunerne gøre op med faste timer i én klasse og med en enkelt lærer ved tavlen. ”Sådan en ustruktureret dagligdag, hvor eleverne får ansvar for egen læring, er ikke optimale rammer for de elever, der har det sværest i skolen,” siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen. Han påpeger, at de svageste elever i stedet har brug for, at læreren tager ansvaret for undervisningen.
Berlingske Tidende, mandag den 25. maj 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Kære elever
Vi har alle en stor interesse i at få folkeskolen til at blive så velfungerende som overhovedet muligt. Og dem, der nok har den største interesse, er i virkeligheden lærerne, fordi vi føler et stort ansvar for de elever, som vi har et undervisningsansvar overfor. Det at have en god skole er også afgørende for, at vi også har et godt lærerliv. Der, hvor vi synes, vi skal sætte ind og virkelig have fokus, er på mulighederne for at lave god under visning. Det handler bl.a. om lærernes kvalifikationer, og at vi sørger for, at de lærere, der bliver uddannet igennem grunduddannelsen, har de optimale forudsætninger. Det er helt uforståeligt, at man i 2010 stadig uddanner lærere, der ikke har dansk som andetsprog som en del af deres uddannelse, at man kan komme igennem læreruddannelsen uden specialpædagogik, og at man ikke har særlig fokus på læsning for alle lærerstuderende. Samtidig skal vi sørge for en løbende kompetenceudvikling af alle lærere. Det skal der tages fat på, hvis vi skal løfte skolen.
Med venlig hilsen Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
TV2 News, kl. 14.30, tirsdag den 25. maj 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Danske forældre er for sløve til at få deres børn til at møde op i skolen. Det mener undervisningsminister Tina Nedergaard. Anders Bondo Christensen: ”Skolen skal gøre sit, men forældrenes betydning må man bestemt ikke undervurdere. Det, at der bliver signaleret hjemme ved spisebordet, at det der sker henne i skolen, det er vigtigt, det har stor betydning for dig selv og for den klasse, du går i. Det er med til at give børnene et rigtig godt udgangspunkt for at suge den læring til sig, som vi skal give dem i skolen.”
TV2 News, torsdag den 27. maj 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
De danske skoleledere lægger op til et opgør med lærernes metodefrihed. Skolelederne, de vil have fokus på, om undervisningen giver tilstrækkelig gode resultater, og det betyder, at lærerne ikke længere selv skal bestemme, hvordan de vil undervise. Formanden for Danmarks Lærerforening bakker ikke op om forslaget. Anders Bondo Christensen i telefon: ”Det, jeg er mest bekymret for, det er i virkeligheden, at lederne er ved at underminere deres egen position. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi har nogle stærke skoleledere, som tager ansvaret for kvaliteten i undervisningen. Det er deres hovedopgave, og den skal de ikke begynde at uddelegere til andre.”
Velkommen her i studiet til dig, Anders Bondo Christensen. Hvad mener du, når du siger, at lederne undergraver deres troværdighed og deres ledelsesposition ved det her?
”Det allervigtigst for en skoleleder, det er faktisk, at skolelederen har styr på, hvad foregår der på min skole, hvad er kvaliteten i den undervisning, der foregår på min skole. Og der jeg synes, det er en rigtig dårlig idé, hvis man putter et mellemled ind, så det ikke er skolelederen, der har det ansvar. Vi lavede faktisk sammen med KL en ny, rigtig god arbejdstidsaftale ved sidste overenskomstforhandling, hvor hele målet var, at give lederne større mulighed for at komme ud i lærernes undervisning, for det er derude, ledelse virkelig rykker noget. Det skal lederen påtage sig, det skal man ikke uddelegere til andre.”
Så de skal i virkeligheden selv ud og have kridt under neglene i stedet for at uddelere til andre?
”Nej, de skal ikke ud og undervise, men de skal ud og deltage i lærerens undervisning. Se, hvad er det, der foregår derude, hvad er det for nogle vilkår, hvad kan vi gøre bedre. Når det er sagt, så vil jeg godt sige, at jeg er stærkt tilhænger af idéen omkring underviservejledere. Vi har kendt det på læseområdet, hvor vi jo så meget naturligt kalder det læsevejledning. Vi har kendt det på AKT, altså adfærd, kontakt, trivselsområdet, hvor vi har nogle rigtig gode erfaringer med det. Så vi får sådan én med særlig viden på området, som vi kan spare med. Det synes jeg er en knippel idé.”
Men hvad er det, så er det en dårlig idé på den her måde eller hvad, det forstår jeg ikke helt?
”Jeg tror også, vi skal passe på, vi ikke taler os forbi hinanden. Altså det, der er problemet, det er, at det her bliver fremlagt som om, at nu lægger ledelsen ledelsesansvaret ud til de her vejledere. Det er slet ikke det, der er idéen med vejlederfunktionen, det er netop sparring, det er supervisionen. Og derfor selvfølgelig også en diskussion når vejlederen står ude i klasselokalet om de metoder, læreren nu bruger, er de mest hensigtsmæssige. Det er en del af vejlederopgaven. Men han skal selvfølge ikke bestemme, hvordan læreren skal undervise.
Jyllandsposten, fredag den 28. maj 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringens rejsehold er kommet hjem og fremlagde i går for skolefolk og regeringen sin overordnede vision for folkeskolen. En længere læreruddannelse har længe været lærernes ønske, og lærernes formand, Anders Bondo Christensen, var også den af deltagerne, der var mest klar i mælet efter mødet. ”Vi har ikke set de endelige anbefalinger, men det, vi fik uddybet, var, at vi skal have en femårig læreruddannelse. Det er vi meget glade for, for vi kan ikke blive ved med at hæve forventningerne til lærerne med en fireårig uddannelse. Rejseholdet har så et længere tidsperspektiv, end jeg kunne ønske, så min afsluttende bemærkning var faktisk, at jeg håbede, at vi kunne speede den proces op,” siger Anders Bondo Christensen. Allerede sidste forår fremlagde Danmarks Lærerforening og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, et oplæg til en femårig læreruddannelse med inspiration fra Finland, hvor eleverne klarer sig særdeles godt i internationale tests.
24 Timer, fredag den 28. maj 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
I en ny undersøgelse, som Danmarks Lærerforening har foretaget blandt skolebestyrelsesformændene i folkeskolerne, svarer to ud af tre, at de mener, at vilkårene for at drive folkeskolen er blevet dårligere i de fire år, hvor de har siddet på posten. Det har blandt andet resulteret i færre undervisningstimer, mindre efteruddannelse til lærerne og færre ekskursioner. Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er bekymret for folkeskolens fremtid: ”Vi frygter, at hvis den negative udvikling fortsætter, vil et stigende antal forældre vælge privatskole, som der desværre allerede er en tilbøjelighed til. Så vil hele folkeskolens fundament med, at vi skal mødes på tværs af sociale lag, smuldre, og vi mister noget meget værdifuldt.
Frederiksborg Amts Avis, fredag den 28. maj 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Halsnæs Kommune tager ikke højde for pensionsforpligtelserne i forhold til det stigende antal overenskomstansatte lærere i den kommunale budgetlægning. Men det er kommunen langt fra alene om. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen siger: ”Skolernes budgetter er blevet udhulet ganske betragteligt, og pensionsforpligtelserne er en stor del af forklaringen. Han bebrejder Kommunernes Landsforening (KL) for ikke at have sikret kommunerne kompensation for den ekstraudgift, som pensionsforpligtelserne udgør for kommunerne, og som fulgte med, da kommunerne i 1993 overtog folkeskolerne fra staten. ”Kommunerne har sovet i timen,” lyder det således fra lærerformanden.
