Medieklippene i uge 23 har fokus på rejseholdets anbefalinger
Jyllands-Posten, søndag den 6. juni 2010
Dorte Lange, formand for skole- og undannelsespolitisk udvalg i DLF
En profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009 fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at 55 % af de lærerstuderende forventer at bruge færre end 30 timer om ugen på at læse til lærer. 17 % siger, at de vil bruge under 20 timer om ugen på uddannelsen, mens 23 pct. ser frem til et studium på fuld tid, 37 timer eller mere.
Dorte Lange, formand det uddannelsespolitiske udvalg i Danmarks Lærerforening , tror ikke, at svarene er udtryk for, at lærerstuderende tager let på uddannelsen. ”Jeg tror, at det er udtryk for, at de studerende forventer, at de bliver nødt til at tage arbejde ved siden af studiet, og at de derfor ganske enkelte ikke har så lang tid, de kan bruge på uddannelsen hver uge. Og så har unge i dag nok generelt stor faglig selvtillid. De tror på, at de sagtens kan klare uddannelsen. Men de bliver jo hurtigt klogere. En læreruddannelse er altså ikke nemmere end et universitetsstudium. Man ville nok også få et tilsvarende svar, hvis man spurgte nye universitetsstuderende om deres forventninger til uddannelsen,” siger Dorte Lange.
Politiken, søndag den 6. juni 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Anders Bondo Christensen, samme dag som 360-graders eftersynet fremlægger sine resultater, kommer Danmarks Lærerforening med en revisorrapport. Er det ikke at ødelægge en god diskussion?
”Hvis vi vil have en kvalificeret debat, må vi diskutere ud fra de samme forudsætninger. Det giver ikke mening at føre en debat om 360-graders eftersynets anbefalinger langt fra den virkelighed, lærerne oplever i dagligdagen.” (…) ”der er rigtig mange gode ting i anbefalingerne. Hele hovedlinjen i det er fokus på lærernes mulighed for at lave god undervisning. Det fokus vil vi meget gerne være med til at diskutere i det partnerskab om folkeskolen, som statsministeren har inviteret til. Vi har ikke brug for en masse lovændringer og strukturændringer. Men der er mange gode bud i rapporten på, hvordan undervisningen kan blive bedre.”
I insisterer på at tale penge. Er det ikke lidt ligesom at være inviteret ud og spise og hele tiden snakke pris, og hvem der skal betale?
”Nej, vi kvalificerer bare diskussionen. For hvis vi vil alle de her ting, så bliver vi også nødt til at sørge for, at vi taler ud fra de samme forudsætninger. Hvis den ene part ser det ud fra, at vi aldrig har haft flere penge per elev, og vi kan dokumentere, at der er 6 procent færre kroner i gennemsnit per elev, så er det nødvendigt, vi får det slået fast.”
(…) Sender lærerne for mange til specialundervisning?
”Ja, den diskussion tager vi meget gerne. Der er spændende forsøg fra flere sider. F.eks. i Herning, hvor de investerer i skolestarten for så at spare på specialundervisning senere. De har lavet et fint regnestykke med forventet afkast. Det synes jeg, er rigtig fint. For det viser, at specialundervisning sluger rigtig mange ressourcer.” (…)”Det er relevant at tage med, at selv om der er mange flere udgifter til specialundervisning, så er der ikke kommet flere penge. Vi bliver ved at få at vide, at der er penge nok. Der er jo regnet med ændringer i folkeskoleloven. De skal finansieres inden for det her. Ekstra timer, elevplaner, kvalitetsreformer. Det koster og skal holdes inden for en samlet udgift til folkeskolen, som er faldet med 5,9 pct.”
Så skal pengene for specialundervisning vel også bruges bedre?
”Ja, vi vil meget gerne se på, om pengene kan bruges bedre. Men det er også helt afgørende for os, at vi stadigvæk har et kvalificeret tilbud til elever med størst behov. Det afgørende er, at skolerne ikke starter med at spare på specialundervisning. De starter f. eks. med tolærerordning og øget mulighed for holddeling for se, om det kan gøre, at flere kan være med i undervisningen. Alternativet er den hovedløse nedskæring, vi oplever nogle steder, som fører til, at der sidder et damp-barn uden kvalificeret undervisning.”
(…) Præmissen for 360-graders eftersynet er, at det skal gøres for de samme penge som i dag?
”Så kan vi jo starte med at genoprette økonomien i folkeskolen , som den var i 2002. Man kan ikke bare holde økonomien udenfor. Det er regeringen også klar over.”
Giver det nogen mening for Danmarks Lærerforening at deltage i denne diskussion, når det skal gøres for samme penge?
”Vi deltager altid i diskussionen, for vi har en kæmpeambition om at lave den bedst mulige folkeskole for de penge, vi har nu. Men vi er også nødt til at kunne diskutere de vilkår, vi arbejder under.”
Arbejderen, tirsdag den 8. juni 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
I 2009 blev brugt seks procent færre penge på den almindelige undervisning per elev i forhold til 2002. Det viser en uvildig opgørelse over resurserne i folkeskolen, som revisionsfirmaet BDO Kommunernes Revision har foretaget.
”Vi har bedt om en uafhængig analyse for at få det sande billede af, hvordan ressourceudviklingen til den helt almindelige undervisning i folkeskolen har været,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Han mener billedet er helt klart: ”Når vi hører om faldende timetal, færre lejrskoler og nedslidte undervisningsmaterialer, er forklaringen simpelthen, at der er blevet betydeligt færre resurser til den almindelige undervisning, siger Anders Bondo Christensen.
Information, tirsdag den 8. juni 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Hvad skal man kunne, når man forlader folkeskolen? Målsætningerne skal tydeliggøres, og aftagerne af eleverne skal have mere indflydelse: ”Det skal ikke bare være skolen selv, der definerer fagene,” siger Jørgen Søndergaard, som dermed lægger op til, at fagfolkene skal lægge øre til erhvervslivets efterspørgsler.
Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, undrer sig over rejseholdets anbefaling om at ændre slut-og trinmål. ”De siger, at de nuværende mål rummer for mange holdninger, og de skal i højere grad bygge på viden. Men hvad er det for en viden, de er kommet i besiddelse af?” spørger han og påpeger endvidere, at i Singapore, som scorer højt i de internationale skolemålinger, er man begyndt at udskifte de mere målbare målsætninger for skolen med formuleringer i retning af de danske formuleringer af trin-og slutmål.
”For det er jo netop det, de danske elever udmærker sig ved og scorer højt på. Hvor vi taler om selvstændighed, kreativitet og innovation,” siger lærerformanden. At eleverne skal rustes til at tage del i samfundet og arbejdslivet, er Bondo med på, men at erhvervslivet skal have indflydelse på formuleringen af målene er han ikke begejstret for. ”Det er der altså nogle fagfolk, der har lang erfaring med at forholde sig til. Hvorvidt de så tager erhvervslivet med på råd, har jeg ikke de store problemer med,” siger lærerformanden.
TV2 News, tirsdag den 8. juni 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
God morgen og velkommen til dig, Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Hvad kommer det til at betyde, hvis der skal lukkes en tredjedel af de danske skoler, 500?
Anders Bondo Christensen: ”Ja, det er mange. Jeg tror, man skal være meget opmærksom på, at skolelukninger, det er først og fremmest en politisk afgørelse. Hvilken skolestruktur ønsker man i den enkelte kommune. Nu har vi talt rigtig meget om udkantsdanmark i de sidste uger, ikke. Det er også en vinkel, skal vi have et levende lokalsamfund, ja, så er der mange, der gerne vil have den lille skole. Så der er mange aspekter i spil, når vi snakker skoler.”
Men jeg hørte dig ikke rigtig tage stilling til, hvordan du føler for, at en tredjedel af jeres arbejdspladser, eller i hvert fald en tredjedel af skolerne, skal lukke?
Anders Bondo Christensen: ”Jeg tror slet ikke, at vi kommer op og får lukket en tredjedel af skolerne, det tror jeg ikke på. Men vi har ikke sådan en politik med, at det skal være små eller store skoler. Det, vi synes, der er afgørende, det er, at vi bevarer opbakningen til folkeskolen. Og det vi oplever meget, det er, når man lukker skoler ude i landsbysamfundene, så opstår der bare en privatskole. Så har vi samfundsøkonomisk ikke sparet noget som helst, men vi skaber i virkeligheden færre og færre elever eller sørger for, at der er færre og færre elever, der går i folkeskolen, og det synes jeg, er en skidt udvikling.”
(…)Men hører jeg dig i virkeligheden sige, der kan være meget god ræson i, måske at se på et mindre antal folkeskoler?
Anders Bondo Christensen: ”Jeg synes, man skal tage en ærlig diskussion. Det her, det er først og fremmest en diskussion om økonomi. (…) Man skal lade være med at dække det ind under, at det her er sådan en for at styrke fagligheden i den danske folkeskole. Det er først og fremmest et økonomisk spørgsmål, og der må politikerne træffe den beslutning, som de nu mener, er rigtig for deres kommune.”
P1 Morgen, tirsdag den 8. juni 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Erhvervslivet skal være med til at forme skolen og spørges til råds om bl.a. slut- og trinmål, det foreslår Regeringens Skolerejsehold i dagens Information.
Anders Bondo Christensen: ”Det er glimrende at have et tæt samarbejde med erhvervslivet, det synes jeg kan styrke vores muligheder for at lave god undervisning i skolen. Men jeg tror, at vi skal holde skæg for sig og snot for sig. Erhvervslivet skal ikke til at formulere de mål, som eleverne, de skal nå i den danske folkeskole.” (…) Jeg skal nok lade være med at blande mig i, hvordan direktørerne leder virksomheden, og ligesådan tror jeg langt de fleste direktører i virkeligheden mener, at det er fagfolk, som skal afgøre, hvad der er slut- og trinmål i den danske folkeskole. Men jeg vil meget gerne fortsætte og udvide samarbejdet med erhvervslivet.”
Hvordan ser du på Rejseholdets udmelding, når nu I nu har et samarbejde med erhvervslivet i forvejen?
Anders Bondo Christensen: ”Jeg tror, man helt generelt skal være opmærksom på, at Rejseholdet kommer ikke med en facitliste. Rejseholdet kommer med en række spændende idéer, og det er jo så dem, vi skal holde op mod den virkelighed og den viden, vi har. Og derfor tager jeg også mere det her som en idé, og det at anbefale et styrket samarbejde med erhvervslivet, det støtter jeg fuldt op om.”
Hør hele indslaget på http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2010/06/08/115208.htm
Arbejderen, torsdag den 10. juni 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Danmarks Lærerforening roser en række af rejseholdets forslag, men kritiserer at holdet ikke har fulgt lærernes råd om også at forholde sig til ressourcebehovet til undervisningen. ”Anbefalingerne bærer præg af, at de er udarbejdet under stort tidspres, og det har jeg stor forståelse for. Rejseholdet understreger, at man bør basere sig på forskning frem for holdninger, men en række af deres forslag er faktisk holdningsprægede og i modstrid med, hvad forskningen siger. Det gælder offentliggørelse af testresultater, resultatløn til skoleledere og opløsning af klassefællesskabet gennem ubegrænset holddeling og linjer,” siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen.
Med afslutningen på rejseholdets arbejde tager regeringen hul på det »360 graders eftersyn« af den danske folkeskole, som statsminister Lars Løkke Rasmussen bebudede i sin nytårstale i år. Her opfordrer Anders Bondo Christensen til at styrke lærernes mulighed for at give eleverne god undervisning - blandt andet gennem bedre læreruddannelse og efteruddannelse. ”Vi har brug for opbakning og politisk ro om skolen frem for konstante lovændringer,” siger han.
Arbejderen, fredag den 11. juni 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Rejseholdet vurderer, at der er brug for mere offentlig bevågenhed på skolernes resultater. I modsætning til rejseholdet tror formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, ikke på, at et stærkt fokus på resultater kan skabe en af verdens bedste skoler, som er regeringens målsætning. ”Al forskning viser, at vi ikke får en bedre folkeskole ved at fokusere mere på resultaterne. Det vil tværtimod betyde, at undervisningen vil blive rettet ind efter, hvad der kan opsamles i tests, og det vil til hver en tid skade den brede faglighed, understreger han over for Arbejderen.
En af måderne, som rejseholdet anbefaler øget opmærksomhed på resultaterne, er at gøre skolernes præstationer offentligt tilgængelige. Men det frygter lærerformanden vil medføre, at skolerne skal konkurrere om, hvem der kan levere de bedste resultater i stedet for at samarbejde.
P1 radioavis, fredag den 11. juni 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
LO-formand Harald Børsting foreslår, at folkeskolen sætter fokus på de stærke elever . Det vil trække de svage med, lyder det. Hverken opposition eller lærere giver forslaget en varm velkomst. ”Den danske folkeskole giver masser af udfordringer til dygtige elever. Vi har eksempelvis projektarbejdet, som faktisk er en meget kompleks opgave for elever i folkeskolen. Her bliver de stærke elever virkelig udfordret,” udtaler Anders Bondo Christensen.
Hør hele indslaget på http://www.dr.dk/P1/radioavisen/
