Ritzau, lørdag den 16. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringen mener, at folkeskolen trænger til et markant løft. Samtidig lægger den op til besparelser og nulvækst i 2011. Det harmonerer ikke, siger kritikere. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, stiller spørgsmålstegn ved, om der for eksempel er råd til at etablere en heldagsskole, som regeringen vil. ”En sådan skoleform betyder, at kommunerne kommer til at mangle brugerbetalingen fra sfo’erne i deres budgetter. Reelt kommer deres aktiviteter nemlig til at smelte sammen med undervisningen og bliver en del af den skole, der ifølge loven skal være gratis,” siger han. Anders Bondo frygter, at regeringens planer om nulvækst og økonomisk smalkost i 2011 vil ramme skolerne. ”Umiddelbart passer de i hvert fald dårligt med statsministerens ord om at give folkeskolen et 360 graders eftersyn.”
Jyllandsposten, søndag den 17. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Som et forsøg kan skolerne få støtte til at ansætte undervisningsassistenter, og i anden ansøgningsrunde har halvdelen af landets kommuner søgt om penge. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, byder undervisningsassistenterne velkommen i klasseværelserne, især i de tilfælde, hvor lærerstuderende udfylder rollen. ”Jeg er spændt på at høre erfaringerne og på at høre, hvordan skolerne kan bruge dem. Det er fint, hvis det kan være en lettelse for lærerne, men jeg tror ikke på, at man skal forvente, at man kan opgive specialundervisningen, fordi man har en undervisningsassistent ansat,” siger han.
Information, mandag den 18. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringen varsler nulvækst i kommunerne men har samtidig ambitioner om at forbedre forholdene i folkeskolen. Det hænger ikke sammen, mener skolefolk og borgmester. Allerede nu fyrer enkelte kommuner lærere for at få budgettet til at hænge sammen. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, har svært ved at se, hvordan statsminister Lars Løkke Rasmussens ambitioner om en skole i verdensklasse hænger sammen med nulvækst. ”Ambitionen om, at vi skal have en af de bedste skoler verden, er fin, men selvfølgelig kan kommunerne ikke indfri den drøm, hvis de ikke må bruge flere penge. Som det ser ud nu, så er kommunerne udsat for et stadig større udgiftspres på grund af f.eks. flere ældre, som de ifølge loven har pligt til at sørge for, og de penge går fra børnepasning og skole,” siger Anders Bondo Christensen. Han er godt træt af, at politikerne opstiller så høje forventninger til folkeskolen. ”Vi skal være verdensmestre i alting i folkeskolen, siger politikerne. Og hver gang stiger befolkningens forventninger. Men når muligheden for at indfri forventningerne til skolen ikke er der, så er det lærerne, der står med problemet,” siger Anders Bondo Christensen.
Ritzau, mandag den 18. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Læreruddannelsen blev i 2007 ændret i den bedste mening, men det har ikke virket. Derfor bør politikerne allerede nu gribe ind og ændre på uddannelsen igen. Det mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen: ”Jeg tror, man skal revidere læreruddannelsen lynhurtigt. De politiske partier må sætte sig sammen og se på strukturerne i linjefagene. Vi har ikke gavnet naturfag ved at gøre det til et stort linjefag, tværtimod. I bedste mening har man lavet en forkert struktur, og det må man hurtigst muligt rette op på,” siger Anders Bondo.”
Newspaq, mandag den 18. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Kun 262 af de 3.300 nye lærerstuderende har valgt naturfag som linjefag, derfor kommer der i fremtiden til at være kolossal mangel på naturvidenskabelig kompetence. ”Man skal lave et kvalificeret efteruddannelsestilbud til de lærer, der har fundet deres fodfæste i skolen, så de får mulighed fir at blive opkvalificeret, så man får et naturfag som linjefag. Det er på sigt den eneste løsning på det her. Vi har foreslået dette her i årevis, men desværre har vi talt for døve ører,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, til Newspaq. Desuden fastslår formanden for Danmarks Lærerforening, at det er på tide at lave en holdbar løsning på det her problem, som bestemt ikke er nyt. ”Nu skal vi holde op med alle mulige desperate lappeløsninger. Den her problemstilling har vi diskuteret i årevis. Jeg er selv fysik-kemilærer, og har været meget optaget af naturfagsundervisningen, og vi har drøftet det her de sidste 20 år,” fastslår Anders Bondo Christensen.
Krause på tværs, DR P1, mandag den 18. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Det handler i dag om folkeskolen, der befinder sig i et krydsfelt mellem elever, forældre og politikere. Midt i det hele, der har vi lærerne. Engang var de autoriteter, i dag står de midt i et skydetelt og undskylder. Hvad skete der lige. Tine Rud har spurgt formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, hvorfor lærernes autoritet smuldrede.
Anders Bondo Christensen: ”Ja, det kunne man lave en større udredning af. Sagen er, at det er der mange elementer, der er skyld i det. For det første er der heldigvis, havde jeg nær sagt, sket en afvikling af nogle af autoriteterne. Det er jo ikke kun lærerne, det er også præsten og lægen osv. Og det ser jeg såmænd som en positiv udvikling, at man ikke bare per automatik havde sådan en autoritet. Men selvfølgelig skal vi i forhold til det at undervise være en autoritet, fordi det er os, der er eksperter i undervisning. Og det tror jeg, vi skal gøre noget for at få genoprettet. Der skete sådan en, populært kalder jeg det, en ”lønmodtagergørelse” af lærerarbejdet. Det blev sådan et traditionelt timelønsarbejde, man opgjorde lærerens arbejdstid i minutter. Og der kom det billede af, at lærerne gik hjem fra en forældresamtale kl.21 med besked om, at nu havde man ikke mere tid til den opgave. Og det, tror jeg, var med til at forstærke vores prestigetab, fordi vi blev jo sådan traditionelle timelønsarbejdere.”
Hvad vil I som lærere gøre for at genopbygge jeres prestige?
”Vi har forsøgt helt konsekvent at sige: Det kan godt ske, at der er nogle af de ændringer, som bliver foreslået og også er blevet gennemført, som vi synes er forkerte. Men vi har aldrig nøjedes med at sige, at vi er imod en ændring. Vi har i alle tilfælde kommet med vores konstruktive alternativ, fordi vi har den intention, at vi altid skal kunne pege på et bedre alternativ.”
Men når politikerne ikke har lyttet til jer indtil nu, har det så været fordi, I netop ikke har den prestige i samfundet, som I har haft tidligere?
”Ja, jeg har et indtryk af, at der lå en klar politisk beslutning om, at ved de sidste ændringer her, der skulle vi ikke på banen. Vores undervisningsminister udtrykte i Ugebrevet Mandag Morgen noget i stil med, at han fik et 16 sider langt regeringsgrundlag hængt om halsen, som skulle gennemføres, og så var der ikke meget plads til dialog med Danmarks Lærerforening. Og det er jo reel snak, det er bare ikke særlig klogt.”
Ritzau, tirsdag den 19. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
En bred kreds af forskere, kommuner, lærere og forældre opfordrer nu til at gøre danske lærere endnu bedre til at undervise i læsning - også de lærere, der ikke er dansklærere. Hvis statsministerens "læseløfte" fra hans nytårstale om at gøre danske børn bedre til at læse skal indfries, skal læsning opprioriteres på læreruddannelsen, mener de.
Information, onsdag den 20. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Hverken skoleledere eller friskolelærere kender til nogen, der underviser iført niqab eller burka. Alligevel lægger statsministeren op til et forbud. Anders Balle fra Danmarks Skolelederforening sukker over tøjdiskussionen, som han betegner som en ren pseudodebat uden hold i virkeligheden. Hos Danmarks Lærerforening er formand Anders Bondo Christensen helt enig. ”Jeg håber, at denne diskussion bliver ved det her - og så skynder vi os videre til noget vigtigere. Mere alvorligt kan jeg ikke tage det,” siger han.
Ekstrabladet, onsdag den 20. januar 2010
Jan Hulevad, konsulent i Danmarks Lærerforening
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gav i går sit bidrag til, at burka-farcen nu er total for regeringen. Han lagde op til, at der skal indføres et forbud mod burka og niqab i skolerne. Dermed valgte han at støtte de konservatives korstog mod burkaerne, som indtil nu har givet regeringen så mange problemer. Men meget tyder på, at det er et fejlskud at dreje debatten hen mod folkeskolerne, der ikke genkender problemet. ”Vi er ikke bekendt med et eneste tilfælde. Der har været enkelte klager over lærere i bare tæer, men aldrig burka eller niqab,” siger Jan Hulevad.
