Partnerskabet om skolen er opløst
TV2 News, mandag den 27. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Vi lægger ud med nyheden om, at undervisningsminister Tina Nedergaard har opgivet at forhandle en aftale om ”Folkeskole i verdensklasse” på plads.
God aften Anders Bondo Christensen. Den forening, som du altså er formand for, lærerforeningen, bliver kaldt vrangvillig, og regeringen vil ikke være i partnerskab med jer mere i forbindelse med den her reform af folkeskolen, det kommer helt bag på dig, hvordan kan det være?
Fuldstændig, vi har ikke meldt pas. Vi har ikke meldt os ud af nogen forhandlinger. Der har i øvrigt ikke været nogen forhandlinger. Vi har talt sammen på to møder. Jeg har været til to møder med ministeren i det her forløb. I fredags modtog vi det første stykke papir fra regeringen. Det var 1½ side, vi fik besked på, at vi kunne komme med ændringsforslag senest mandag. Det har vi gjort i dag omkring kl.15. Jeg har ikke hørt et ord fra ministeren. Det første jeg oplever, det er, at se hende på TV2 News fortælle, at forhandlingerne er afbrudt. I morgen der vil vi offentliggøre det, vi har sendt ind til ministeriet sammen med det, som ministeriet har, så kan alle få vished om, at vi ikke er rendt fra noget som helst. Vi har prøvet at give vores input til hvornår og hvordan vi kan nå nogle ambitiøse mål for skolen.”
Et af ministerens forslag lyder, at eleverne i ottende klasse skal kunne det samme som eleverne i niende klasse skal kunne i dag. Det er åbenbart ikke med i jeres forslag, hvorfor ikke?
”Det er fordi, det her er en målsætning, som rækker frem mod 2020. Vi synes, det er vigtigt, at vi tager et ansvar for noget, vi har indflydelse på. Noget vi kan tage hånd om. Vi kan godt lave nogle meget langtrækkende målsætninger, det synes jeg er fint, vi alle sammen har. Men vi har faktisk sagt, skulle vi nu ikke prøve at formulere nogle mål, som vi kan tage et ansvar for. Og så har vi faktisk tilbudt, at vi måler på, om vi når det. For eksempel det med at halvere antallet af elever, der forlader skolen med for dårlige læsekundskaber. Det vil vi meget gerne gå ind i. Og vi har foreslået, at vi laver en måling hvert eneste år for at se, om vi når det.”
TV2 Nyhederne kl. 19.00, mandag den 27. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
I dag faldt regeringens ambition om en stor fælles opskrift for fremtidens folkeskole til jorden. Onsdag skulle deltagerne i regeringens såkaldte partnerskab for en ny folkeskole ellers sammen have præsenteret en fælles plan. Men i eftermiddags meddelte undervisningsminister Tina Nedergaard så, at hun har besluttet at afbryde forhandlinger med Skolelederne, med Kommunernes Landsforening og ikke mindst med Danmarks Lærerforening, som hun kalder stejl og usamarbejdsvillig. Den besked kommer meget bag på lærernes formand, Anders Bondo. Og nu tager vi så en debat om aftalen, der måske aldrig bliver til noget mellem Undervisningsminister Tina Nedergaard og lærernes landsformand, god aften til jer begge to.
Anders Bondo, lad mig spørge dig først, hvad er det, der kommer bag på dig?
”Vi modtog i fredags - det første på skrift omkring partnerskab. Det var på 1½ side, vi modtag fra ministeriet. Det kunne vi så kommentere på, og det gjorde vi i løbet af i dag. Vi sendte vores materialer over, jeg tror ved 15-tiden, meget i tråd med det, der i øvrigt kom fra ministeriet. Og det næste jeg oplever, det er, at jeg ser ministeren på TV2 News fortælle, at forhandlingerne er afbrudt. Jeg har ikke hørt et ord om det udspil, vi er kommet med her til eftermiddag, inden jeg sidder her.”
Er det ikke forkert at sige, at I kun lige var gået i gang?
”Jamen vi fik oplægget i fredags, det første stykke papir, jeg har modtaget fra ministeriet. Vi svarer i dag omkring kl.15, og jeg har intet hørt fra ministeren, før jeg ser i TV2 News, at forhandlingerne er afbrudt. Og derfor er jeg dybt forundret. Jeg ved ikke, hvad der foregår.”
Politiken, mandag den 27. september 2010
Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening
Undervisningsministeren og Team Danmark vil kæmpe for, at folkeskolens lukningstruede eliteidrætsklasser kan overleve inden for lovens rammer. Danmarks Lærerforening bakker op om regeringen og Team Danmarks ønske om at finde en løsning for eliteidrætsklasserne inden for folkeskolelovens rammer. Men ikke, hvis de tillader, at optagelseskravene til klasserne fastholdes. ”Det er et problem, at sportsklubberne skal afgøre, om eleverne er egnede til klasserne, og at skolerne kan afvise elever,” siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange. ”Det er en god ide, at skolerne vil satse på idræt, men vi synes, det er vigtigt at bevare den danske enhedsskole, som bygger på, at vi ikke niveauinddeler. Eleverne skal lære at omgås og samarbejde med andre med forskellige forudsætninger og evner,” tilføjer hun.
Berlingske Tidende, tirsdag den 28. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Undervisningsminister Tina Nedergaard opgiver partnerskabsforhandlinger om en reform af folkeskolen og giver lærerne skylden. De forstår til gengæld ikke et muk af det hele. Sammenbruddet betyder, at regeringen selv må finde en løsning. Danmarks Lærerforening er dybt bekymret. For få uger siden sendte foreningen et langt oplæg til forhandlingerne, som de ikke har fået svar på. I stedet måtte formand Anders Bondo Christensen høre om undervisningsministerens beslutning gennem medierne. ”Det er os, der er kommet med konkrete forslag. Det er fint nok at formulere nogle målsætninger, som statsministeren og undervisningsministeren har gjort. Det kan alle gøre. Men partnerskabet er jo også nødt til at formulere, hvordan skolerne skal nå de mål. Det har vi forsøgt på i vores oplæg,” siger han.
Ritzau, tirsdag den 28. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Formanden Danmarks Lærerforening kommer til møde hos statsminister Lars Løkke Rasmussen, men han har ikke store forventninger til mødet. ”Jeg har fået en invitation, og jeg kommer,” siger Anders Bondo Christensen. Han har dog på forhånd ikke de store forventninger til mødet, når han skal stå ansigt til ansigt med undervisningsministeren. ”Mine oplevelser i går gør det svært at have forventninger til mødet. Jeg troede, at vi skulle formulere et partnerskab, så bliver det aflyst, og vi bliver oven i købet gjort til sorteper,” siger Anders Bondo Christensen. Han henviser til, at undervisningsministeren mandag aflyste et planlagt møde med lærerne, skolelederne og KL og dernæst meddelte, at hun havde opgivet at nå til enighed med lærerne og kommunerne. ”Vi har fra starten været rigtig interesseret i at indgå i et partnerskab. Da statsministeren sagde, at nu skulle der være et reelt partnerskab med folkeskolens parter i foråret, var jeg begejstret,” siger formand Anders Bondo Christensen.
Information, onsdag den 29. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Undervisningsministeren meldte mandag ud, at Danmarks Lærerforening ikke vil samarbejde om folkeskolen. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er lodret uenig. ”Jeg er dybt rystet. Vi modtager et udspil fredag. Det sender vi et svar på mandag eftermiddag, og det næste, jeg oplever, er, at ministeren står på TV 2 News live og fortæller, at partnerskabet er aflyst. Der har ikke på noget tidspunkt været det, man kunne kalde forhandlinger i partnerskabet. Vi har aldrig mødtes samlet. Det har været ministeren, der holdt møder med de enkelte organisationer, men vi har aldrig siddet ved samme bord, og vi har aldrig fået en kommentar på vores udspil.”
Ritzau, onsdag den 29. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringens syv mål til en bedre folkeskole er ikke længere til forhandling. ” Jeg håber, at regeringen vil lytte, men når der er 15 parter indbudt, er det ikke en forhandling men kun en drøftelse af synspunkter,” siger Anders Bondo Christensen. Han vil nu forsøge at klinke skårene med undervisningsministeren efter, at de to ragede uklar mandag. ”Jeg vil komme med nogle tillidsskabende ord, og så håber jeg, at vi kan genfinde dialogen, som er så vigtig for vores skole,” siger Anders Bondo Christensen.
Ritzau, onsdag den 29. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Partnerskabet omkring fremtidens folkeskole er dødt, og der er ikke en eneste underskrift på de syv mål. ”Vi skal sikre, at alle børn kan læse, når de forlader 2. klasse. Det er vigtigere end abstrakte målsætninger i 2020, hvor jeg i hvert fald ikke er formand længere,” siger formand Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening uden for mødet på Marienborg.
24 Timer, onsdag den 29. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringen skal finde ud af, hvordan en ny reform af folkeskolen skal se ud, og de parter, der arbejder med folkeskolen til daglig, er inviteret med - blandt andre eleverne, lærerne og skolelederne. Men der har allerede været uro i samarbejdet. ”Mine oplevelser i mandags gør det svært at have forventninger til mødet. Jeg troede, at vi skulle formulere et partnerskab, så bliver det aflyst, og vi bliver oven i købet gjort til sorteper,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Berlingske Tidende, onsdag den 29, september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Med regeringens aflysning af partnerskabet om folkeskolen er der serveret en ordentlig omgang valgflæsk. Det mener blandt andet skoleeleverne, der føler sig som en lus mellem to negle. Hele samarbejdet blev aflyst, inden undervisningsministeren havde læst det modsvar, DLF havde til regeringens syv mål for folkeskolen, argumenterer formand Anders Bondo Christensen. ”Så det er tydeligvis ikke indholdet, regeringen er interesseret i. Det her handler ikke om folkeskolen længere. Det handler om den kommende valgkamp,” siger formanden. ”Selvfølgelig er jeg skuffet over, at partnerskabet blev aflyst, uden man får en god saglig grund til det. Men jeg søger fortsat al den indflydelse, jeg kan få.”
Go’ Morgen Danmark, onsdag den 29. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
God morgen Anders Bondo Christensen, du er formand for Danmarks Lærerforening. Som jeg fik sagt før, så ville vi gerne have startet her til morgen med at have Tina Nedergaard, vores undervisningsminister, stående her og derefter et interview med dig. Men hun er blevet forhindret i at komme her til morgen. Det er du vel egentlig ikke ked af, så får du lidt mere taletid.
Anders, vi bliver nødt til at høre din side af sagen. Hvad er det, der foregår mellem jer og undervisningsministeriet i øjeblikket?
”Jeg synes, det er helt symptomatisk, at ministeren ikke er her, fordi vi mødes ikke. Vi havde et partnerskab, det sagde statsministeren i hvert fald. Jeg kan bare konstatere, at det partnerskab aldrig nogensinde har mødtes. Vi fik det første skriftlige udspil fra regeringen, det var 1½ side, i fredags. Det svarede vi på mandag eftermiddags. Konstruktive ændringer og forslag. Men inden vi overhovedet har afleveret det, så var mødet, der skulle have været kl.17 i ministeriet, det var blevet aflyst. Og det næste, jeg ser, er, at Tina Nedergaard er på TV2 News og fortæller, at det hele er aflyst. Så når du spørger mig, hvad der foregår, så er jeg dig simpelthen svar skyldig.
I har dog haft en form for dialog, for hvis man kigger med på TV2 Nyhederne mandag aften kl.19, der mødtes I dog trods alt, lidt på afstand, men dog alligevel i fjernsynet. Det virkede som om, at der er nogen, der virkelig er røget i totterne på hinanden og virkelig har samarbejdsproblemer, som det vel hedder?
”Ja, vi skal have en konsulent koblet på, tror jeg.”
Ja, der skal en parterapeut eller en skole-hjemsamtale eller et eller andet til her?
”Men sagen er, at jeg i TV2 News ser, at forhandlingerne er afbrudt. De har aldrig nogensinde været i gang. Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker. Jeg er dybt, dybt forundret den mandag eftermiddag. Og når jeg så oven i købet skal have at vide, at det er fordi, vi er bagstræberiske og har siddet med hænderne i skødet. Det er sådan set os, der gang på gang har henvendt os til både statsministeren og undervisningsministeren og sagt, skal vi ikke se at komme i gang. Skal vi ikke mødes og prøve at få noget ud af det her.”
TV2 News, kl. 13.36, onsdag den 29. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Undervisningsministeren og statsministeren har haft dem, der skulle deltage i det såkaldte partnerskab indenfor folkeskoleområdet, til et møde på Marienborg efter de seneste dages krise, hvor lærerne, på et tidspunkt i hvert fald, var smidt ud af forhandlingerne.
Hvad er der egentlig kommet ud af det her møde?
Anders Bondo Christensen: ”Der kom det ud af det, man kunne forvente: At vi fik snakket om tingene. Og så har vi fundet en ny platform at samarbejde på, men du har helt ret, det er ikke en partnerskabsaftale, der ligger til grund. Nu er det mere traditionelt samarbejde, som kommer til at fortsætte fremover.”
Lærerne vil ikke være med til at lave verdens bedste folkeskole, siger ministeren. Hvorfor vil I ikke det?
”Jeg synes simpelthen, det er ærgerligt, at det er gået op i hat og briller med langsigtede vidtløftige målformuleringer. Jeg tror ærlig talt, den danske befolkning er ved at være træt af at høre om verdens bedste det ene det andet og tredje. Den her regering har haft ansvaret for folkeskolen nu igennem ni år. Skulle vi nu ikke tage i stedet for at tage fat i de udfordringer, der er i folkeskolen, i stedet for at blive ved med at formulere os i nogle store ambitiøse målsætninger. Det tror jeg faktisk er den forventning, både forældre, elever og lærere ude i virkelighedens verden har.”
Det, statsministeren sagde herude, det var, at han er meget forundret over, at man ikke bare kan snakke målsætninger først, og så bagefter så går man hen til at sige, ok, helt konkret, hvordan får vi udfyldt de her målsætninger. At I melder fra allerede ved målsætningerne?
”Vi har forsøgt under hele den her proces at byde ind med nogle meget konkrete konstruktive bud på, hvordan vi kan gøre folkeskolen endnu bedre, hvordan vi kan få flere dygtige læsere, hvordan vi kan nå en 95 procent målsætning. Altså flere unge, der får en ungdomsuddannelse. Og ikke at vi skulle skrive under på de målsætninger, som regeringen har formuleret - eller Venstre har formuleret på deres årsmøde. Og jeg tror som sagt, at befolkningen er interesseret i, at vi løser de udfordringer, der er i skolen, i stedet for at gå ind i en diskussion af målsætninger.”
Og hvad sker der så nu mellem partnerne her helt konkret?
Jeg har, lige siden jeg blev uddannet til lærer, arbejdet for at få verdens bedste folkeskole i Danmark. Så det er bestemt ikke mine ambitioner, der halter. Og det vil jeg stadigvæk bruge i en konstruktiv dialog med både statsminister og undervisningsminister om at få løst nogle af de konkrete udfordringer, vi har i skolen. Lige i øjeblikket der er skolen under rigtigt stort pres. Vi ved jo, at kommunernes økonomi er presset, og det giver en ekstra udfordring. Vi har fået budgettallene ind fra 24 kommuner, og det er besparelser på 400 millioner, og det er under de vilkår, vi skal ud og lave den bedst mulige skole til eleverne, og det er min store udfordring nu.”
Her er det, statsministeren siger, lad os tale målsætninger først og så finder vi ud af det med pengene bagefter.
”Helt ærligt jeg tror, de lærere, der oplever de budgetreduktioner, der er lige i øjeblikket, de sådan set er ligeglade med nogle målsætninger i 2020. Det er fint, at regeringen har store målsætninger, men som sagt, så har de forhåbentlig haft dem i de sidste ni år også. Det har ikke løst udfordringerne. Det, der løser udfordringerne, det er, at vi tager fat i de konkrete arbejdssituationer, der er ude i folkeskolen, sørger for at få fokus på lærernes muligheder for at lave god undervisning. Det er det, vi hele tiden har prøvet at sige til statsministeren, det går vi rigtig gerne ind i, også under de nuværende økonomiske vilkår.”
DR Update kl. 15, onsdag den 29. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Anders Bondo Christensen: ”Det her, det endte efter min mening lidt i en diskussion om hat og briller i forhold til en målsætningsdiskussion, og vi skulle åbenbart skrive under på præcis det, som var vedtaget på Venstres Landsmøde. Og det er nu ikke engang min opgave som formand for Danmarks Lærerforening.”
Der bliver ikke noget partnerskab om fremtidens folkeskole. Regeringens forhandlinger på Marienborg med blandt andre lærerne er i dag brudt sammen. Regeringen vil nu komme med sit eget forslag til november.
Anders Bondo Christensen: ”Altså, jeg tror efterhånden, befolkningen er godt og grundig træt af, at høre om verdens bedste folkeskole, og verdens bedste dit og dat. Denne her regering har haft regeringsmagten i ni år nu. Nu skal der noget handling til. Jeg har enorme ambitioner på folkeskolens vegne, det er faktisk én af grundene til, at jeg blev folkeskolelærer i sin tid. Men lige nu der er udfordringen faktisk den konkrete undervisning ude i det enkelte klasselokale. Og det er faktisk det, jeg tror, forældre, elever og lærere har en forventning om, at vi forholder os til og ikke en eller andet målsætningsformulering, som skal gælde i 2020.”
TV-Avisen kl. 18.30, onsdag den 29. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Vi forsætter med en anden varm politisk sag. Inde eller ude. Det var spørgsmål for skolelærerne, inden de i dag tog til regeringsmøde om en folkeskolereform på Marienborg. Og dagen endte trist for lærerne, de står udenfor, når regeringen kommer med sit store skoleudspil.
Anders Bondo Christensen, statsminister Lars Løkke Rasmussen har inviteret til skolemøde på Marienborg.
”Det er jeg rigtig spændt på.”
Ja, i forgårs sagde undervisningsministeren, at hun ikke længere vil have lærerne med i partnerskabet om folkeskolens fremtid, fordi de ikke vil underskrive regeringens målsætninger for folkeskolen.
”Jeg plejer aldrig at forhandle med sådan ultimatum. Jeg synes, det afgørende, det er, at vi sørger for, at de mål vi stiller os, at de rent faktisk også bliver indfriet.”
Men allerede ved frokosttid kl. 12, er det definitivt slut. Lærerne er sendt udenfor døren.
”Jeg synes, det er smadder ærgerligt, at det her er gået op i hat og briller i forhold til nogle meget overordnede målsætninger.”
TV2 Nyhederne kl. 19.00, onsdag den 29. oktober 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
I dag faldt statsministerens plan om et stort fælles partnerskab, der skal skabe fremtidens folkeskole, endeligt til jorden. Lars Løkke Rasmussen havde ellers alle parterne med til et møde på Marienborg, men reelt var der ikke meget at mødes om, efter at undervisningsminister Tina Nedergaard i mandags afbrød kontakten til lærerforeningen.
Anders Bondo Christensen: ”Jeg har ikke spor personligt i klemme i forhold til ministeren.”
Men en aftale blev det ikke til i denne omgang, har du en kuglepen med i lommen i dag?
”Ja, det har jeg bestemt.”
Har du tænkt dig at skrive under?
”Nej, fordi der er ikke noget at skrive under på.”
Information, torsdag den 30. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Møde om en folkeskolereform på Marienborg bragte ikke regeringen og Danmarks Lærerforening tættere på hinanden. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener, at resultatet var givet på forhånd. ”Det allervigtigste for Lars Løkke Rasmussen var, at vi blev enige om målene, som allerede var vedtaget på Venstres landsmøde. Det er fint nok, at statsministeren gerne vil stå på Folketingets talerstol og præsentere fine visioner for folkeskolen, men vi ville gerne have været med i partnerskabet. Jeg synes, der er gået valgkamp i den,« siger han.
Jyllandsposten, torsdag 30. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Hverken elevernes, lærernes, ledernes eller KL's underskrift står på de syv mål for fremtidens folkeskole, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlægger på tirsdag. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, var ikke tilfreds efter mødet på Marienborg. ”Vi skal sikre, at alle børn kan læse, når de forlader 2.klasse. Det er vigtigere end abstrakte målsætninger i 2020, hvor jeg i hvert fald ikke er formand længere,” siger han.
Politiken, torsdag den 30. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Partnerskabet om fremtidens folkeskole er dødt, og der kommer ikke en eneste underskrift på regeringens syv mål. Til november fremlægger regeringen sit eget udspil. ”Vi prøver at diskutere ud fra den virkelighed, der er ude i skolerne, i stedet for sådan nogle flyvske 2020-mål. Jeg er ikke formand til den tid, så det kan jeg ikke tage ansvar for,” siger Anders Bondo Christensen og fremhæver, at Lærerforeningen efter hans opfattelse er gået konstruktivt til forhandlingerne og fraset 2020-målet er hårsbred fra kunne acceptere regeringens mål.
Berlingske Tidende, torsdag den 30. september 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Statsministeren giver Danmarks Lærerforening skylden for de kuldsejlede forhandlinger om fremtidens folkeskole, men lærerne savner konkret indhold i regeringens målsætninger. Formanden for Danmarks Læreforening, Anders Bondo Christensen, er ikke afvisende over for høje ambitioner for folkeskolen, men savnede konkret indhold i regeringens mål: ”Vi ville hellere have snakket om, hvordan vi når nogle konkrete mål, inden vi tilslutter os så langsigtede målsætninger, som regeringen foreslår. Jeg har respekt for store målsætninger, men det er vores opgave at sikre, at de kan realiseres,” siger Anders Bondo Christensen, der ikke vil tilslutte sig de overordnede målsætninger uden at få indflydelse på, hvordan og med hvilke midler de skal føres ud i livet. Anders Bondo er overrasket over hele processen, som han fejlagtigt havde opfattet som en forhandling: ”Regeringens syv mål var slet ikke til debat. Statsministeren forklarede, at de allerede var vedtaget på Venstres landsmøde, og at de ikke stod til at blive ændret. Det er jo ikke et godt udgangspunkt for forhandling.”
Jydske Vestkysten, fredag den 1. oktober 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Poul-Erik Thomsen lægger i onsdagens leder op til, at et partnerskab om folkeskolen bør indgås af alle parter omkring skolen - undtagen lærerne. Under dagens leder står der som en fast erklæring, at Jydske Vestkysten redigeres ud fra et » dansk, liberalt og borgerligt grundsyn « , og det er muligvis det, der får Thomsen til at konkludere, at vi i Danmarks Lærerforening aldrig vil kunne være enig med noget, der kommer fra en borgerlig regering. Jeg er nødt til at slå fast, at vi faktisk ikke har sagt fra i forhold til partnerskabet om folkeskolen. Vi er tværtimod gået konstruktivt ind i arbejdet med en lang række ideer og forslag til, hvad det kunne indeholde. Til gengæld har regeringen helt uden en dialog dømt os, skolelederne og KL ude, fordi vi ikke ville skrive under på regeringens oplæg. Vi troede egentlig, at partnerskab betød noget andet. Det er vigtigt med store ambitioner for folkeskolen, men det er også vigtigt at diskutere, hvordan vi lever op til ambitionerne. Virkeligheden i den enkelte kommune og på den enkelte skole med løbende forringelser er meget langt fra statsministerens store visioner om at lige i top fem i verden. Det kan man såmænd også jævnligt læse i Jydske Vestkystens dækning af den aktuelle kommunale budgetlægning.
Alligevel er vi i Danmarks altid klar til at indgå i et samarbejde med regeringen om at styrke undervisningen i folkeskolen. Uanset hvilken farve regeringen har. Men denne gang blev vi altså sammen med skolelederne og kommunerne sat uden for døren.
Poul Friis på P1, fredag den 1. oktober 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
En forudsigelig fiasko. Det er en ofte brugt floskel, som dog sjældent har været mere velplaceret end i spørgsmålet om regeringens såkaldte partnerskab for en bedre folkeskole. I stedet bliver folkeskolen til valgkamp, og er det så også godt? Her er det P1 formiddag, jeg hedder Poul Friis. Når statsminister Lars Løkke Rasmussen holder sin åbningstale til folketinget på tirsdag, kommer folkeskolen utvivlsomt til at fylde en del. Løkke har gjort skolen til et højtprofileret regeringsprojekt siden sin tiltrædelse, og nu vil han og resten af regeringen have gennemtrumfet sine syv mål for en bedre folkeskole, hvad enten lærere, skoleledere, elever eller forældre piber eller klapper.
Anders Bondo Christensen, er lærerne stivnakkede?Er det ikke som udgangspunkt glædeligt for lærerne, at regeringen har gjort det til én af sine hovedopgaver at gøre den danske folkeskole bedre? Det er da et alle tiders udvalgspunkt for en gruppe ansatte i en virksomhed, hvor man har en ledelse, der siger, nu skal det her være bedre?
”Det er det helt sikkert. Og da Lars Løkke gik på talerstolen for et år siden og lancerede planen om, at nu skulle der ske et 360 graders eftersyn, og senere i januar måned sagde, at nu skal vi have et nationalt partnerskab omkring den danske folkeskole, så stod jeg allerforrest i køen og jublede og sagde: Det er dejligt og tænk, nu skal vi samarbejde om at lave en rigtig god skole. Vi har oplevet igennem mange år, at folkeskolen har været en partipolitisk kampplads, hvor meget fastlåste holdninger nedfældet i partiprogrammerne skulle gennemføres i stedet for at gå ind i en dialog om, hvordan laver vi den bedste skole. Og jeg hørte nogle helt nye signaler fra statsministeren og som sagt stillede jeg mig forrest i rækken og jublede over det.”
Og det er jo udpræget datid, du bruger her. Fordi det vidste sig så, at lærerne var så stivnakkede, så når det kom til stykket, så ville I ikke gå med til det?
”Det er jo en fantastisk udlægning. Vi har prøvet at drive det her partnerskab på et tidspunkt. Da der ikke rigtig sker noget, så sender jeg Lars Løkke Rasmussen et brev, det er 8. marts, og siger, skal vi nu ikke mødes, ministeren og statsministeren og undertegnede for at prøve at sige, hvordan kunne vi etablere det her partnerskab. Der gik en måned, så fik jeg et rigtigt godt møde med statsministeren, som trak langt over den tid, der var afsat. Og jeg gik derfra med meget stor optimisme, vi havde virkelig været i det, der hedder en reel dialog og ikke nogen som helst form for slagsmål. Men siden da er der faktisk ikke sket noget, og vi har rykket den ene gang efter den anden. Det, der er tilfældet, det er, at de såkaldte parter aldrig nogen siden har mødtes.”
Men det kunne jo lige så godt være et partnerskab, der skal, træde i karakter i det øjeblik, at disse forbedringer af folkeskolen skal implementeres.
”Men det var derfor, vi allerede der i marts måned skrev til statsministeren, at hvis der skal være tale om et reelt partnerskab, og det er vel at mærke statsministerens udtryk, så er det vigtigt, at man kommer ind både for at kunne diskutere mål og midler, fordi ellers så er der ikke tale om et partnerskab. Og der har vi aldrig nogensinde fået af vide, at nej det er ikke en del af dagsordenen. Jeg oplevede det meget gode samarbejde, som var etableret i foråret, det ændrede sig meget efter sommerferien, og jeg måtte igen i september måned rykke, om der sker noget. Og jeg skrev til statsministeren: Jeg er meget frustreret over status på det partnerskab”, og opfordrede statsministeren til hurtigst muligt at få skabt klarhed over, hvad der egentlig var gang i. Og det har jeg så heller ikke rigtig hørt noget om.”
