Politiken, lørdag den 23. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
På tre læreruddannelser kan de studerende fravælge fysik og kemi. Valgfriheden har fået flere til at vælge naturfag - et af de fag, hvor der er lærermangel. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, mener, at læreruddannelsen skal revideres snarest. ”De politiske partier må sætte sig sammen og se på strukturerne i linjefagene. Vi har ikke gavnet naturfag ved at gøre det til et stort linjefag, tværtimod. I bedste mening har man lavet en forkert struktur, og det må man hurtigst muligt rette op på,” siger han.
Berlingske Tidende, søndag den 24. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Hvis lærerne på en skole sætter fælles rammer for, hvad eleverne må og ikke må, kan man skrue ned for larmen, mener Niels Egelund. Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening bakker op om det forslag. ”Det er en holdning, man skal arbejde med på skolen som helhed - både lærergruppen, ledelsen, forældrene og eleverne,” siger han og supplerer: ”Men hvis uro er blevet et generelt problem på skolen, så vil ledelsen oftest gå ind og sige, nu må vi tage fat her.”
Politiken, mandag den 25. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
På fredag slutter rundbordssamtalerne ifølge Politikens oplysninger med, at statsministeren nedsætter et hurtigtarbejdende udvalg, som til juni skal komme med gode ideer til forbedringer af folkeskolen. Kilder, som har været involveret i forberedelsen til møderne, siger samstemmende til Politiken, at Jørgen Søndergaard er udset til at lede arbejdet. I Danmarks Lærerforening hilser formand Anders Bondo Christensen valget af formand velkommen. ”Men husk nu at tage lærerne med, når der skal laves om på skolen. Det vil være dumt, hvis det hele er klappet af på forhånd,” siger han. Lærerforeningen har holdt konferencer om fremtidens skole og engageret tusinder af medlemmer i debatten. ”Det er os, der ved noget om læsning, håndtering af tosprogede og så videre. Jeg håber, vi bliver inviteret med i udvalget. Skolen kan ikke lave om mod lærerne, men skal ændres med lærerne,” siger Anders Bondo Christensen.
Politiken, mandag den 25. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
44 gange er folkeskolen lavet om siden den store ændring i 1993, da enhedsskolen blev indført med en ny lov, der afskaffede og grundkursus. Alene den siddende regering har ændret loven 30 gange.
Men en ting har ligget helt fast gennem hele perioden. Der må stadig sidde op til 28 elever i klassen; det tal stammer fra 1958. ”At stå med 28 elever og skulle tage afsæt i hver elevs forudsætninger, som det kræves i folkeskoleloven, er en meget vanskelig opgave,” siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen. Han peger på, at klassekvotienterne er afgørende, når forældre i stigende grad flytter deres børn til privatskoler. Forældre er villige til at betale for, at deres børn kommer i mindre klasser, hvor lærerne har tid til det enkelte barn. ”Det vil være helt oplagt, nu hvor der alligevel skal bygges nye skoler, at se på klassekvotienterne. Vi har hørt gentagne bortforklaringer om, at det kan være en fordel med mange i klassen, og at to lærere i klassen er en bedre investering end at dele den op. Men det er jo ikke sådan, det bliver brugt. Virkeligheden er 27 elever i klassen og én lærer,” siger lærerformanden.
Ugebrevet A4, mandag den 25. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Eleverne i folkeskolen skal have proppet mere viden i hovedet, mener befolkningen i ny undersøgelse. En stor andel er også med på at opdele eleverne mere i bogligt stærke og svage. Folk med indsigt i folkeskolen advarer mod at skabe ”Klods Hans' storebrødre”. Det er helt i orden at stille flere krav til skolebørn, mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. ”Jeg er fuldstændig enig med statsministeren i at stille flere faglige krav. Men i forhold til begrebet faglighed er vi nok lidt uenige. Vi skal ikke i folkeskolen uddanne eleverne til at være ”Klods Hans’ storebrødre”, som bare kan lire viden af. Den vigtigste faglighed i fremtiden er at kunne bruge sin viden i mange forskellige sammenhænge, for alting forandrer sig med stor hast,” siger Anders Bondo Christensen. Han efterlyser en langt mere nuanceret debat om faglighed, hvor man ikke bare tager udgangspunkt i, hvad der kan måles og vejes i for eksempel den kendte måling af elevers kundskaber, PISA-undersøgelsen. Lars Løkke Rasmussen har ellers opsat et mål om, at i 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt inden for læsning, matematik, naturfag og engelsk. Anders Bondo Christensen kalder det direkte livsfarligt, hvis regeringen i sin iver for flotte resultater i faglige prøver for eksempel glemmer, at evnen til at samarbejde bliver mere og mere efterspurgt af erhvervslivet.
Børsen, mandag den 25. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Bertel Haarder er på vej med en kampagne, der skal hæve lærerfagets status. Danmarks Lærerforening er med til at lave kampagnen, og her understreger formand Anders Bondo Christensen, at den ikke kan stå alene: ”Hvis lærerens status skal hæves, så skal vi skabe respekt om lærerne som eksperter i undervisning. Det gør man ved at give dem frihed og ikke detailstyre, hvad der skal undervises i.”
Ritzau, tirsdag den 26. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Statsminister Lars Løkke Rasmussen får kritik for sit forslag til forbedring af den danske folkeskole. Det sker dagen før, han sammen med folkeskolens aktører skal endevende folkeskolens fremtid. Forslaget er for uambitiøst, lyder det. ”Vi har ikke brug for flere hovsa-tiltag, som man i bedste mening tror, vil lave en bedre skole, men, som vi i virkeligheden ved fra forskningen, ikke rykker noget som helst,” lyder kritikken fra Anders Bondo Christensen, formand i Danmarks Lærerforening. Statsministerens forslag er egentlig blot en del af regeringens afbureaukratiseringsplan for Folkeskolen, som allerede er forhandlet på plads i Folketinget.
Ritzau, tirsdag den 26. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringens store serviceeftersyn af folkeskolen bør føre til, at nedslidte dele som de nuværende afgangsprøver udskiftes med nye instrumenter. Den globaliserede fremtids prøver skal kunne måle, om eleverne har lært at samarbejde og være innovative, mener organisationerne Danske Skoleelever Forældre og Samfund. Danmarks Lærerforening og Dansk Industri støtter tankerne. Danmarks Lærerforening arbejder ikke direkte sammen med forældre- og elevorganisationerne om at ændre afgangsprøven, men formanden, Anders Bondo, siger: ”Der har været en kunstig opdeling af viden og sociale færdigheder. Faglighed er også at kunne bruge den viden, man har, at kunne samarbejde og bruge sin viden til at skaffe ny viden. De mange aspekter i faglighedsbegrebet må gerne afspejles i prøverne."
TV2 News, tirsdag den 26. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
TV2 News bringer et længere interview med Anders Bondo Christensen om de kommende dages Marienborg-møder. Afslutningsvis opsummerer formanden:
”Jeg har tre ting, jeg vil møde op med: For det første skal han bruge os som sagt, men noget af det, vi gerne vil diskutere med ham, det er faglighedsbegrebet. Hvad forstår vi ved, at vi skal have en styrket faglighed? Er det at vi skal være dygtige til PISA eller er det i virkeligheden noget meget bredere, at vi også skal bruge de kundskaber, at vi ikke bare kan sætte krydser rigtigt i en test. Det er et element, vi gerne vil diskutere med ham. Så har vi læsningen stadigvæk som et af vores hovedemner, som vi gerne vil diskutere med ham. Og det tredje, det er i virkeligheden lærernes uddannelse. Al forskning viser, at næst efter forældrenes opbakning til elevernes skolegang, så er den vigtigste enkeltfaktor for elevernes udbytte af undervisningen, det er lærernes kompetencer. Så vi skal sætte ind, for at få så dygtige lærere som muligt, det er både efteruddannelsen af de nuværende lærere, men det er også et fremtidigt perspektiv for en ny læreruddannelse. Det er de tre vigtigste emner, jeg vil tage med på fredag.”
Berlingske Tidende, onsdag den 27. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil have landets folkeskoler til at offentliggøre resultaterne af de nationale test, der indføres i næste måned. Dermed lægger Løkke op til, at skolerne skal konkurrere på, hvem der er bedst til at lære eleverne at læse, skrive og regne. Udmeldingen skaber ramaskrig hos Danmarks Lærerforening: ”Det vil være direkte ødelæggende for skolen. Man kommer til at fokusere på den lille del af vores komplekse undervisning, man kan måle i banale test,” siger formand Anders Bondo Christensen.
Ritzau, onsdag den 27. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Statsminister Lars Løkke Rasmussen svigter skoleeleverne med sit forslag om offentliggørelse af resultaterne af skolernes elevtest. Det siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen: ”En testkultur, hvor skoler og elever konkurrerer om testresultater, er ødelæggende for eleverne og skolernes præstationer. Forslag om offentliggørelse af resultaterne af de nationale test er et eksempel på, at man lader ideologi bestemme frem for viden. Forskningen giver intet belæg for, at det styrker elevernes udbytte af undervisningen – tværtimod.” siger Anders Bondo Christensen. ”Forskning viser, at eleverne de første år opnår bedre resultater i testene, men at den udvikling hurtigt flader ud. Det afgørende er imidlertid, at den meget stærke fokusering på testresultaterne medfører, at den store og vigtige del af fagligheden, der umuligt kan omfattes af forholdsvis primitive elektroniske test, bliver nedprioriteret. Det vil være at svigte folkeskolens elever,” siger han i en pressemeddelelse.
Information, onsdag den 27. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringens 360 graders eftersyn af folkeskolen risikerer at dreje rundt om sig selv, hvis ikke de mange undersøgelser, erfaringer og initiativer, der allerede er sat i gang, bliver inddraget, lyder det fra forældre, lærere og kommuner før regeringens stormøde om folkeskolen. Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er i tvivl om, hvad pointen med Marienborg-mødet og det lovede 360 graders tjek af folkeskolen egentlig er: ”Jeg kan godt frygte, at mødet vil blive uden substans. Der er lavet rigtig mange udspil om folkeskolen, som politikerne ikke har lyttet til, selv om der har været meget fokus på folkeskolen under den nuværende regering. Derfor har vi spildt frygtelig meget tid på symbolpolitik i stedet for at satse på det, der rent faktisk virker.”
Dagbladet Arbejderen, onsdag den 27. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
En dansk skoleelev kan blive udsat for op til 36 test i løbet af et skoleforløb fra anden til niende klasse. Det er mere end ti gange så meget som børn i andre EU-lande. Og det stresser både lærere og elever, advarer Danmarks Lærerforening. ”Vi er bestemt ikke imod test, det har vi altid brugt i folkeskolen. Men læreren skal selv vælge og bruge testene, der passer til de elever, han har. Det er klart en risiko, at man stresser eleverne, fordi der bliver testet så snævert i bestemte fag,” siger lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen.
DR Update, onsdag den 27. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Formanden kommenterer forslaget om, at skolernes testresultater offentliggøres: ”Det vil give en dårligere undervisning, hvis man laver sådan en offentliggørelse af sådant et nationalt testprogram. Der sker det, at uundgåeligt kommer man til at koncentrere sig rigtig meget om den lille del, som bliver mål i de her test og det vil sige, at vi får indsnævret undervisningen mod den lille del. Og vi får ikke udrustet eleverne med de brede kompetencer, som de har brug for, når de forlader skolen, hvis vi gør den slags.”
Nu siger statsministeren at det er til gavn for hele samfundet, forældrene, lærerne osv. Hvordan skal man ellers kunne skelne mellem folkeskolerne.
Anders Bondo Christensen: ”Jeg er bange for, at det her er til gavn for Lars Løkkes egne ambitioner. Nu har vi været igennem en periode, hvor det var den tidligere statsministers personlige holdninger til skolen som i høj grad prægede de tiltag, der blev taget. Nu håber jeg altså på, at vi begynder at brug den viden, vi har om, hvad der skal til for at lave god undervisning. Og det her det er et initiativ, der strider direkte mod al den forskning, vi har på området.”
P1 Morgen, onsdag den 27. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Interview, der bl.a. kommer omkring elevernes læsefærdigheder, naturfag og afslutningsvis test.
”Man tror, at jo mere man tester, jo mere ved man om eleverne. Men det, der bare er problemstillingen, det er, at test i mange fag viser uendelig lidt omkring, hvad eleverne i virkeligheden har tilegnet sig af reelle færdigheder. Faglighed, det er meget mere end lige at kunne sætte krydserne rigtigt i en elektronisk test. Det, at kunne bruge sin viden, det at kunne samarbejde, det at kunne være kreativ, kunne søge ny viden og det viser de her test absolut ikke noget om,” siger lærernes formand, der også peger på risikoen for at hele testsystemet er spild af penge.
Radioavisen, P1 og P4, onsdag den 27. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Journalisten refererer statsministerens ønske om at offentliggøre resultaterne af de nationale test, og spørger om formanden synes, det er rigtigt at gøre.
”Nej, det synes jeg bestemt ikke og (…)det er fordi, al forskning viser, at det vil give eleverne en dårligere undervisning, fordi vi kommer til at indsnævre undervisningen mod den lille del, som man måler i de her test. Så det vil være stik mod de anbefalinger, som vi har fra hele den pædagogiske forskerverden.”
På den anden side, ville det ikke være en god idé til forældrene til at hjælpe til at finde den rigtige skole til deres barn?
Anders Bondo Christensen: ”Nej, det vil være meget bedre for forældrene at møde op på skolen og snakke med skolelederen, snakke med lærerne og få et ordentligt indtryk af, hvad er det for en skole, som vi sender vores børn hen på.”
DR2 Deadline, onsdag den 27. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Deadline har fokus på de obligatoriske nationale test, og spørger i den anledning, hvad Anders Bondo Christensen vil sige til statsministeren på fredag. ”Jeg vil først og fremmest sige til ham, at nu skal vi prøve at komme med nogle ændringer i folkeskolen, som har baggrund i den viden, vi har om, hvad der skal til for at lave bedre undervisning. Og så skal vi droppe de her populistiske, ideologisk prægede forslag, som jeg synes, har præget debatten alt for meget.”
Information, torsdag den 28. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Fælles kronik af Anders Bondo Christensen, Anders Balle, Troels Boldt Rømer, Benedikte Ask Skotte, Erik Fabrin og Lars B. Goldschmidt
Vi mener, at statsministerens bebudede 360 graders eftersyn af folkeskolen på Marienborgmødet i de her dage kan blive en god anledning til at diskutere, hvordan vi indretter fremtidens skole, så den matcher fremtidens samfund. Men vi vil foretrække et udsyn frem for et eftersyn. For det er det, skolen har brug for. Som parter og interessenter omkring folkeskolen er vi enige om, at det nu er tid til en visionær og langsigtet indsats, der peger fremad. Tiden er ikke inde til lappeløsninger.
I løbet af den kommende tid vil vi afholde en række inspirationsmøder rundt om i hele landet i Herning, Sønderborg, Køge, Ballerup og Aalborg.
Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer i vores samfund og på vores arbejdsmarked forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Nye kommunikationsmuligheder og teknologier gør verden mindre, og danske virksomheders konkurrencevilkår er ændret som følge af en uddannelsesmæssig og økonomisk udvikling i tidligere Tredje Verdenslande. Det betyder nye krav og udfordringer til fremtidens skole.
Den kommunale folkeskole skal uddanne eleverne til scenevante verdensborgere, der med afsæt i dansk kultur kan begå sig i en global verden præget af grænseoverskridende konkurrence og samarbejde. Det er det, der fortsat skal skabe vækst og velfærd i Danmark og sikre, at Danmark kan spille en positiv rolle i udviklingen af global velfærd og tryghed. Globalisering er her ikke tænkt som et fag i skolen, men snarere som et globalt mind-set, der skal integreres i hele skolen.
Alle er enige om, at eleverne skal være dygtige i f.eks. læsning, matematik og sprog. Alle vil styrke fagligheden. Men det er vigtigt, at vi får en grundig diskussion af, hvad vi forstår ved faglighed. Det er afgørende, at eleverne forstår at bruge fagligheden. Derfor er det nødvendigt, at vi tænker i et bredere faglighedsbegreb. Det er det, eleverne - og skolen - skal vurderes på.
Livsduelige mennesker
Viden og kundskaber er sammen med analytisk evne, kreativitet, samarbejdsevne, selvstændighed, initiativtagen og kritisk tilgang til problemløsning alt sammen elementer i den faglighed, eleverne skal udrustes med i skolen. Kun ved at tænke i denne brede definition af faglighed giver vi eleverne de bedste forudsætninger for få et godt og indholdsrigt liv. Og kun på den måde sikrer vi, at Danmark kan blive en global vindernation i fremtiden, både økonomisk, socialt og demokratisk.
PISA-undersøgelserne kan give anledning til at stille kvalificerede spørgsmål til, hvordan vi kan gøre folkeskolen endnu bedre. Men vi skal have meget større ambitioner i forhold til den faglighed, fremtidens elever skal ud- rustes med.
Skolen er ikke kun til for at skabe et godt samfund. Vi skal huske, at skolen for mange elever er afgørende for, om de senere får et godt liv. Vi skal have en skole, som blandt andet skaber kommende forskere og iværksættere. Men det skal samtidig være en skole, hvor alle elever lykkes og bliver livsduelige mennesker.
Regeringens målsætning om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er både nødvendig, ambitiøs og fremsynet. Folkeskolen skal ruste alle elever til at fortsætte i uddannelsessystemet og give alle en positiv oplevelse af læring og undervisning, de kan trække på resten af livet. Alle elever har evner og potentialer, som skolen skal give dem mulighed for at udvikle i meningsfulde og forpligtende faglige og sociale fællesskaber. Klassen og andre faste fællesskaber bidrager til at skabe gensidig respekt imellem eleverne, som er så afgørende for, at vi også senere i livet føler os som en del af et samfunds fællesskab.
For at alle elever kan udnytte deres potentiale, skal skolen have de rigtige undervisningstilbud til alle. Det faglighedsbegreb, som vi taler for, kræver et moderne syn på undervisningen og dens rammer. En diskussion af investeringer i folkeskolen og om, hvordan vi anvender folkeskolens ressourcer bedst muligt, er uundgåelig. Vi skal fokusere på de arbejdsopgaver og organisationsformer, som fremmer målet om, at alle elever får størst muligt udbytte af undervisningen. Skolen skal ikke alene ses som en omkostning, men som en investering i fremtidens vidensamfund.
Globaliseringen har konsekvenser for skolens organisering og læringsrum. Skolen skal være fleksibel og åben mod verden, skabe gode samarbejdsrelationer til lokalsamfundet og integrere forældrene som en positiv ressource i skolens arbejde. Kommunalpolitikerne har ansvaret for folkeskolen. Samarbejde mellem kommuner, virksomheder og organisationer kan bidrage positivt til skolens udvikling og undervisningen af eleverne. De kompetencer og læringsrum, der er i omverdenen, skal bruges optimalt.
Et fælles ansvar
Al forskning peger på, at dygtige og professionelle lærere er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen - næst efter forældrenes mulighed for at bakke op om eget barn og skolen som helhed. Især tre lærerkompetencer har betydning for elevernes udbytte af undervisningen: Evnen til at formidle et fagligt stof, evnen til at lede undervisningen og evnen til at motivere eleverne til at lære. Disse kompetencer bør styrkes i fremtidens grunduddannelse og lærernes efter- og videreuddannelse, og de skal bringes i anvendelse i skolens undervisning. Lærergerningen skal omgives med respekt og anerkendelse, så nye årgange af kvalificerede unge søger ind på uddannelsen. Vi skal kunne rekruttere de bedste kandidater til uddannelsen og jobbet.
Det er ligeledes dokumenteret, at god skoleledelse er afgørende for, at skolen lykkes. Det stiller krav til pædagogisk ledelse og sparring af lærere og pædagoger i den daglige praksis. Lederne skal også fortsat udvikle strategier for skolens rammer og læringsmiljø i tæt samspil med skolebestyrelser, elever, forældre, medarbejdere, kommunale samarbejdspartnere og myndigheder.
Der skal være fokus på fremadrettede evalueringer og meningsfuld dokumentation af skolens resultater. Det kan bruges som grundlag for dialog om skolens resultater på alle niveauer. Samfundet skal kende til elevernes udbytte af undervisning, og på skolen skal elever, lærere og ledere have mulighed for at udvikle evaluering og undervisningsmetoder med afsæt i det brede faglighedsbegreb.
Folkeskoledebatten i Danmark afspejler en bred erkendelse af skolens grundlæggende betydning for samfundsudviklingen. Lad os bruge statsministerens 360 graders eftersyn som et udsyn, der bringer skoledebatten langt ind i det 21. århundrede, ikke bare til gavn for fremtidens skole men også for fremtidens Danmark. Parterne i Vores Skole er i gang og bidrager gerne til at give folkeskolen udsyn. Vores Skole er et fælles ansvar.
Information, torsdag den 28. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Lars Løkke Rasmussens forslag om at offentliggøre resultaterne af de nationale test vil føre til dårligere folkeskoler med entydigt fokus på det målbare, mener både danske og udenlandske eksperter. Også lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, er kritisk: ”Det er et eksempel på, at man lader ideologi bestemme frem for viden. Forskningen giver intet belæg for, at det styrker elevernes udbytte af undervisningen - tværtimod,” siger Anders Bondo Christensen og tilføjer: ”Den meget stærke fokusering på testresultaterne medfører, at den store og vigtige del af fagligheden, der umuligt kan omfattes af forholdsvis primitive elektroniske test, bliver nedprioriteret. Det vil være at svigte folkeskolens elever.”
Politiken, torsdag den 28. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har udpeget folkeskolen til et af de vigtigste indsatsområder for regeringen, men i stedet for at sætte en ny offensiv dagsorden strides Løkke nu med undervisningsminister Bertel Haarder om de nationale test. Mens Lars Løkke i går indledte sit såkaldte 360-graders eftersyn af folkeskolen ved at fastslå, at forældre skal have adgang til resultaterne fra de fortrolige nationale test, så er det ikke mere end to uger siden, at Bertel Haarder over for Folketinget afviste enhver tanke om at offentliggøre de selv samme test. Ifølge formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er uenigheden mellem Løkke og Bertel et tegn på, at statsministeren slet ikke har nogen føling med virkeligheden i den danske folkeskole.
”De nationale test er jo ikke noget nyt emne. De har været gennemanalyseret og diskuteret, og derfor er der jo en grund til, at de blev gjort hemmelige. I øvrigt indførte man skærpede straffe for at offentliggøre testene efter en velovervejet diskussion. Løkkes dagsorden kommer helt ud af den blå luft. Det virker, som om Løkke har været helt fjern i folkeskoledebatten i ti år. Han aner ikke, hvad der er sket,” siger Anders Bondo. ”Derfor kvitterer jeg for, at Bertel Haarder ved flere lejligheder har garanteret, at testene skal forblive hemmelige,” siger han.
Lemvig Folkeblad, torsdag den 28. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Hvis lærerne på en skole sætter fælles rammer for, hvad eleverne må og ikke må, kan man skrue ned for larmen, mener skoleforsker. Det bedste, man kan gøre, er at diskutere rammer, regler og konsekvenser ved dårlig adfærd på den enkelte skole. Det er utroligt vigtigt med konsensus, så eleverne ikke kan snakke løs hos en lærer og sige fuck dig, mens andre lærere forlanger benhård disciplin Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening bakker op: ”Det er en holdning, man skal arbejde med på skolen som helhed - både lærergruppen, ledelsen, forældrene og eleverne,” siger han.
Newspaq, torsdag den 28. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Lars Løkke Rasmussen vil have, at de nationale test skal offentliggøres, så skoler kan konkurrere på, hvem der er bedst til lære eleverne at skrive, læse og regne. Anders Bondo Christensen: ”Det vil være direkte ødelæggende for skolen. Man kommer til at fokusere på den lille del af vores komplekse undervisning, man kan måle i banale test.”
Information, fredag den 29. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Danske skolebørn hører til de mest testede i Europa, konkluderer en europæisk undersøgelse. Konsekvenserne af flere test er mere stress og mindre tid til undervisning. Det skriver dagbladet Information.
Lærernes formand Anders Bondo Christensen kalder det paradoksalt, at den danske folkeskole er blevet så prøvefikseret.
»Vi kommer til at bruge alt for meget tid på test og prøver, og det er et problem. Det kan være rigtig fornuftigt med lokale diagnostiske test, som 97 procent af lærerne brugte i læseundervisningen i 2004, fordi du her kan finde ud af, hvilke specifikke problemer eleverne har,« siger Anders Bondo Christensen, der mener, at de nationale test mere er et kontrolredskab end et pædagogisk redskab.
