DLF i medierne
Ritzau, lørdag den 4. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringen vil med sit kommende udspil til folkeskolen slippe kommunerne fri, så de for eksempel selv kan bestemme loft over klassestørrelser. Til gengæld skal skolerne offentliggøre testresultater. ”Al forskning viser, at det giver dårlig undervisning, og derfor kan vi ikke anbefale det,” siger Anders Bondo Christensen.
TV2 News, lørdag den 4. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringen vil fjerne topgrænsen for, hvor mange elever der må være i en folkeskoleklasse. I dag må der højest være på 28 elever i en klasse, men i den kommende reform af folkeskolen, foreslår regeringen, at den grænse bliver fjernet. Dermed er det op til den enkelte skole og kommune at beslutte, hvor mange elever, der er i de enkelte klasser. Undervisningsminister Tina Nedergaard afviser, at der her er tale om besparelser og kalder det en styrkelse af fagligheden.
God aften og velkommen til dig, Anders Bondo Christensen. Vi hørte før i klippet med undervisningsministeren, at hun slet ikke kan forestille sig en situation, hvor det ikke er en fordel at have mange elever i klassen. Hvad siger du til det?
”Jamen jeg kan jo næsten ikke udtrykke det bedre, end vi lige har hørt elevernes formand, Troels Boldt Rømer, udtrykke det. Han taler om den virkelighed, der er ude i klasselokalet. Han fortæller, at, hvis der sidder 35 elever i en klasse, så bliver det altså fantastisk svært for læreren at nå specielt de elever, der har brug for særlig opmærksomhed. Og det er også derfor, at forskningen meget entydigt viser, at det har en meget negativ konsekvens for fagligheden, hvis der er meget store klassestørrelser. Det er ikke afgørende, om der er 12, 15 eller 16. Men når vi kommer op i de klassestørrelser, så har det en meget negativ konsekvens for fagligheden. Vi har nogle politikere, som hele tiden siger, at lærerne skal vide, hvad der virker, lærerne skal gøre det, der virker ude i undervisningen, men så laver de altså en række lovinitiativer nu, hvor der ikke er nogen forskningsmæssige belæg for, at det giver en bedre skole. Der er faktisk belæg for det modsatte. Og det er da bekymrende.”
Hvorfor tror du, at ministeren mener, som hun gør her? Hun siger jo, det ikke er på grund af besparelser.
”I år har kommunerne, hvis vi lægger det hele sammen, sparet omkring 700 millioner. Det kan godt ske, at ministeren vil tilføre nogle ekstra ressourcer til folkeskolen nu, men der skal altså først 700 millioner ekstra til bare for at undgå de besparelser, som vi har set, man har lagt ind i budgetterne til næste år. Vi kan se i de fremtidige budgetter, at der lægges op til yderligere besparelser. Og selvfølgelig vil kommunerne blive tvunget til at bruge det her redskab også og dermed hæve klassekvotienten. Jeg tror, rigtig mange forældre vil være meget utrygge ved, at deres barn skal gå i en klasse, hvor der måske er 31-32 andre elever.”
TV2 Nyhederne kl. 19.00, søndag den 5. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringens længe ventede udspil for folkeskolen kommer på onsdag, men det er allerede kommet frem, at undervisningsminister Tina Nedergaard ønsker at give klassestørrelserne fri, så der ikke længere er en øvre grænse på 28 elever. Derudover så ønsker regeringen, at hver enkelt skole hvert år skal udarbejde en kvalitetsrapport, der blandt andet handler om økonomi, fravær, mobning og elevtilfredshed. Og så har regeringen nu besluttet sig for, at resultaterne af hvert enkelt skoles nationale test skal offentliggøres. Lærernes formand tager stærkt afstand fra at offentliggøre testningen af eleverne. Det vil kun afspejle en flig af sandheden om elevernes kunnen, mener han. Anders Bondo Christensen: ”Det, der sker, det er, at undervisningen bliver fokuseret mod den lille del, som vi tester i de her nationale testsystemer. Det vil sige, den brede faglighed, som vi skal udruste eleverne med, den går fløjten, og det er altså meget entydig forskning fra England, fra USA og fra mange andre lande. Og derfor synes jeg, det er helt ufatteligt, hvis man nu vil begå den fejl i Danmark.”
Ugebrevet A4, mandag den 6. december 2010
Dorte Lange, formand skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF
Det amerikanske skolesystem er ligesom det danske under voldsom kritik. Men modsat Danmark har kritikken i USA ført til et væld af aktivitet. Der bliver eksperimenteret som aldrig før, og uddannelsesforskere er begejstrede for den viden, der opstår. Men børnene er ikke nødvendigvis vindere i det, der kan betegnes som verdens største laboratorium for folkeskoler. Danmarks Lærerforening udtrykker interesse over for nogle af eksperimenterne og er positivt stemt overfor, at den danske folkeskole får overført noget af amerikanernes iver efter eksperimenter og øget frihed til den enkelte skole. ”Jeg har måske lidt svært ved at forestille mig, at det nogensinde vil gå så vidt som i USA. Men jeg synes rigtig godt om ideen om at give mere frihed til lærerne og de enkelte skoler og lade dem afprøve deres ideer,” siger Dorte Lange, formand for skole- og uddannelses politisk udvalg i Danmarks Lærerforening. Ifølge Dorte Lange er ideerne bag eksperimenter med skolers opbygning bakket godt op af forskning på området. ”Flere undersøgelser viser, at når skolen får lov til at sætte et fælles fokus eller ideologisk udgangspunkt, så skaber det engagement blandt både lærere og børn - noget der i sig selv vil have en positiv indflydelse på undervisningen,” siger Dorte Lange. Hun advarer dog om, at det i det nuværende økonomiske klima i Danmark hurtigt kan blive et skalkeskjul for besparelser. ”Der er en fare for, at det kan blive økonomien, der driver forsøg mere end pædagogiske hensyn. Derfor skal forsøg og eksperimenter følges af minimumskrav, såsom maksimum antal elever i klasserne, og af at klasser stadig vil være det bærende element i skolen,” lyder det fra Dorte Lange.
Politiken, mandag den 6. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Dansk Folkeparti vil hive landets folkeskolelærere til eksamen. En god idé, siger regeringspartierne. Oppositionen vil hellere sikre efteruddannelse. Heller ikke i lærernes fagforening er man begejstret for forslaget om at teste lærerne: ”Man kan ikke gennem en test se, hvad en lærer skal efteruddannes i. Vi ved alle sammen, at det afgørende er, at der er motivation til stede. Det er ikke en løsning at sende lærerne til eksamen, og hvis man så dumper, skal man efteruddannes,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Jyllandsposten, mandag den 6. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Børn kan ifølge eksperter med fordel gå i skole om eftermiddagen i stedet for at være i SFO samme sted. Fjernelse af klassekvotienten på 28 elever vil blive brugt til kommunale besparelser. Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening forudser besparelser ved ophævelsen af klassekvotienten. ”Det er en god idé at fastholde lærernes metodefrihed. Men det er en dårlig idé, når frihed bliver frihed til, at kommunerne kan putte mere end 28 børn i klasserne. Med den økonomi, mange kommuner har lige nu, er det helt sikkert, at vi nogle steder vil få rigtig store klasser,” siger formanden for lærerne. Regeringen foreslår også, at børn i de små klasser skal gå i skole i seks timer hver dag, og at der på alle folkeskoler skal være en særligt uddannet læsevejleder. Og det er en glimrende idé, mener Anders Bondo Christensen. Til gengæld mener han, at det er forkert, at regeringen bruger alle kræfterne på læsning i de små klasser. ”Vi har længe haft fokus på læsning i de små klasser. Den store udfordring er, at eleverne ikke læser godt nok i 9. klasse. Det er der, der er behov for at flytte indsatsen hen,” siger Anders Bondo Christensen.
Radioavisen P1 kl. 12.00, mandag den 6. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Det er ikke kun skoleelevernes færdigheder, der skal testes. Lærernes skal også, mener Dansk Folkeparti, så man kan finde ud af lærernes behov for efteruddannelse. Anders Bondo Christensen: ”Vi har ikke for mange ressourcer i den danske folkeskole, og der vil gå rigtig mange ressourcer med det projekt her. Dem vil vi gerne bruge til at lave god undervisning til eleverne med i stedet for.”
Ritzau, tirsdag den 7. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Siden regeringen fik magten i 2001, har den 29 gange fundet på nye regler og krav, som har medført en ændring af folkeskoleloven. Gennemsnitligt svarer det til en lovændring cirka hver fjerde måned. Det viser tal fra Undervisningsministeriet. Mange mener, at de mange lovændringer kan være en del af forklaringen på Danmarks dårlige placering i Pisa-undersøgelsen, som blev offentliggjort tirsdag.
”Vi har brug for ro til at udvikle folkeskolen, og det har vi bestemt ikke haft. Folkeskolen er blevet en partipolitisk kampplads, hvor det gælder om at komme med markante udspil i stedet for at lytte til fagpersoner og forskere - og det er gået ud over fagligheden. Grotesk nok får vi nu igen en ny reform,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Politiken, tirsdag den 7. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, tror på en lille forbedring i PISA-undersøgelsen: ”De elever, vi løftede i starten af årtiet med en massiv læseindsats, er i 9. klasse nu, så det vil formentlig give et udslag.” Anders Bondo er fortaler for Pisa-undersøgelserne, men siger samtidig, at man skal være forsigtig med, hvordan man bruger resultaterne: ”Politikerne hæfter sig primært ved, om vi er gået op eller ned. Man kunne også se på, hvor mange naturfagstimer danske elever får i forhold til i de andre lande, og bruge resultaterne til at stille kvalificerede spørgsmål. Så tror jeg, Pisa kan blive en gevinst.”
Politiken, tirsdag den 7. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Debatindlæg:
Lad os bruge forskningen
Undervisningsminister Tina Nedergaard forsøgte at give Bjørn Bredal svar på tiltale i avisen 2.12. Det har jeg ingen intentioner om at blande mig i, men når ministeren fortæller, at det er min skyld, at hun ikke smiler noget mere, er der vel grund til en kommentar. Tina Nedergaard opremser otte initiativer, som jeg ureflekteret skulle have sagt nej til. Jeg tror, at langt de fleste læsere har siddet med en let hovedrysten, da de læste opremsningen, men for ministeren og dem, der ikke har fulgt den skolepolitiske debat i de seneste måneder, skal jeg for god ordens skyld kort kommentere de otte punkter. Danmarks Lærerforening har klart støttet at skærpe adgangskravene til læreruddannelsen. Vi mener dog ikke, at karaktergennemsnittet fra studentereksamen skal stå alene. Vi har anbefalet, at læreruddannelsen bliver en femårig kandidatuddannelse. Det vil i sig selv styrke kravene til de studerende. Lærerne har ikke spor imod, at nogle af de mange centralt fastsatte regler om folkeskolen fjernes - tværtimod. Men vi synes ikke, at der skal åbnes for niveaudeling af eleverne, når forskningen entydigt viser, at det vil give eleverne et dårligere udbytte af undervisningen Og vi synes ikke, at der skal åbnes op for mere end 28 elever i en klasse, når vi ser, hvordan kommunerne på grund af en stram økonomi forsøger at proppe stadig flere elever i klasserne. Vi har ikke det fjerneste imod, at lærerne bruger mere tid på skolerne, men vi synes ærlig talt, at det er noget, man skal finde ud af på den enkelte skole, og ikke noget, hverken ministeren eller Danmarks Lærerforening skal blande sig i. Vi har i årevis foreslået, at afgangsprøven bliver moderniseret, og blandt andet støttet elevernes forslag om, at der bliver iværksat forsøg på området. Lad os bare komme i gang! Selvfølgelig skal skolen kunne ringe efter forældrene, hvis lærer og leder finder det nødvendigt. Det sker allerede i dag, derfor er vi enige med forældrene i, at der ikke er grund til at skrive det ind i loven. Hvis al sund fornuft skal skrives ind i loven, bliver den jo helt uoverskuelig. I øvrigt roste vi ministerens dagsorden om at sætte fokus på betydningen af forældrenes opbakning til elevernes skolegang. Vi synes ikke, at eleverne skal til at give deres lærere karakterer. Det er noget pjat! Men vi vil meget gerne drøfte, hvordan eleverne kan inddrages mere i lærerens evaluering af undervisningen. Forskningsresultater fra Norge viser, at det har en klart positiv effekt på elevernes udbytte af undervisningen. Vi har meget svært ved at se meningen i, at regeringen nu for tredje gang på seks år vil skrive fagmålene om, men vi bakker naturligvis helt op om, at forældre og elever skal have en klar beskrivelse af, hvad læreren forventer af den enkelte elev. Ministeren skriver, at gennem offentliggørelse af resultaterne af de nationale test kan forældrene følge med i, hvordan deres børn klarer sig. Det var dog en besynderlig begrundelse. Allerede i dag får forældrene deres eget barns testresultat og dermed besked om, hvordan barnet har klaret sig. Men ministeren har helt ret i, at vi er imod offentliggørelse af testresultaterne.
Forskningen viser helt entydigt, at det vil skævvride skolernes fokus og derfor resultere i dårligere fagligt udbytte for eleverne. Forventer ministeren, at vi, der har det professionelle ansvar for elevernes undervisning, skal anbefale noget, der beviseligt svækker elevernes udbytte af undervisningen? Det er bekymrende, at ministeren forudser, at lærerne vil afvise alle de forslag, regeringen præsenterer i denne uge. Vi vil støtte ethvert forslag, hvor der er forskningsmæssigt belæg for, at det vil styrke elevernes udbytte af undervisningen, men vi vil naturligvis afvise forslag, hvor forskningen viser det modsatte. Vi har gang på gang opfordret politikerne til at bruge den viden, vi har fra forskningen. Det vil vi gøre, når vi vurderer de politiske udspil. Vi vil støtte ethvert forslag, hvor der er forskningsmæssigt belæg for, at det vil styrke elevernes udbytte af undervisningen.
TV2 News kl. 8.00, tirsdag den 7. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Den internationale PISA-test viser endnu engang nedtur for den danske folkeskole. Danske 15-årige elever lærer ikke nær så meget som børn i de lande, vi normalt sammenligner os med.
God morgen og velkommen til dig Anders Bondo Christensen, du er formand for Danmarks Lærerforening. Lad os lige se forsiden af Berlingske Tidende, et billede af Lene Espersen og så står der: Folkeskolen er gået i stå. Er du enig?
”På nogle punkter ja. Der sker rigtig meget spændende ude i den danske folkeskole, men hvis vi tager de ting, som regeringen har haft meget fokus på, nemlig at vi skulle klare os bedre i de her PISA-undersøgelser, så er der øjensynligt ikke ret meget at komme efter. Men det kommer heller ikke bag på mig.”
Hvorfor ikke?
”Fordi jeg synes, regeringen har spildt tiden. Nu har de haft regeringsmagten i ni år, dvs. de elever der i dag går i 9. klasse, de startede sådan set i skolen, da den her regering fik magten. Og så har man indført det ene tiltag efter det andet, som har mere karakter af at være politiske profileringsprojekter i stedet for at være funderet i den forskning, hvorfra vi ved, hvad der giver en god folkeskole.”
Men er det kun regeringens skyld? Kunne I lærere ikke også selv påtage jer et ansvar og sige, vi har også et ansvar for, at børnene for eksempel lærer at læse?
”Jo, vi har tilbudt regeringen for fem år siden, at vi skulle lave en aftale med den klare målsætning, at i løbet af en femårs periode skulle vi halvere antallet af elever, der forlader skolen med for dårlige læsekompetencer. En ambitiøs plan hvor vi selvfølgelig skulle tage vores medansvar for at løse den opgave, i stedet for at gå ind i sådan et samarbejde, så vælger man altså nogle store testsystemer, elevplaner, kvalitetsrapporter. 28 gange har den her regering ændret folkeskoleloven, og alligevel så bon’er vi øjensynligt ud i dag i PISA, nøjagtig som vi gjorde for tre år siden.”
TV2 News kl. 16.30, tirsdag den 7. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
PISA-undersøgelsen, som blev fremlagt i dag, viser deprimerende informationer for de danske folkeskoleelever, for det går tilbage for dem. De læser dårligst af børnene i alle de nordiske lande. Og dermed velkommen til dig, Anders Bondo Christensen. Det er jo dine omkring 60.000 medlemmer, det her også falder tilbage på. Hvad kan I gøre anderledes?
”Jeg vil kraftigt opfordre til, at det er nu, vi bruger den viden, vi har fra forskningen, når vi vil reformere folkeskolen. Rigtig mange af de 28 initiativer og lovændringer, der er sket under den nuværende regering, er ikke i overensstemmelse med forskningen. Vi har faktisk massiv forskning ikke mindst på læseområdet om, hvad der skal til for at rykke eleverne. Der skal en hel anden målrettet indsats til, og det ved vi fra forskningen, og det er ikke nationale test, det er ikke flere elever i klassen, det er ikke en masse bureaukrati ud til skolerne. Det er nogle helt andre ting. Og jeg håber, vi kan samles om at sætte de ting i værk nu i stedet for at blive ved med at gentage, at vi bare skal stille store mål osv. Nej det er konkrete initiativer i forhold til undervisningen i det enkelte klasselokale, der rykker noget.”
Men det er vel også okay at sætte store mål, det er vel okay at have en ambition om, at vi skal være verdens ikke kun dyreste folkeskole, men også verdens bedste?
”Bestemt, nu er vi ikke verdens dyreste folkeskole, tror jeg, alle efterhånden ved. Det er fint nok med store mål, men det, der rykker, det er jo ikke at stille målene, det er at gå ind og sige, hvordan skaber vi gode muligheder for lærerne til at lave god undervisning? Der ved vi for eksempel på læseområdet, hvad der skal til. Vi foreslog for fem år siden fra Danmarks Lærerforening, at vi skulle lave en national handleplan i fællesskab for at få løftet læseniveauet. Vores mål det var, at vi skulle halvere antallet af elever, som forlader skolen med for dårlige læsekundskaber i løbet af en femårs periode. Tænk, hvis vi havde sat den plan i værk, og vi havde stået med et helt andet PISA-resultat i dag. Det var netop forskningen, vi byggede på. Hvad siger forskningen, vi skal sætte i værk for at nå det her.”
DR2 Deadline kl. 17.00, tirsdag den 7. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Danmarks folkeskole skal være en af verdens bedste, men en ny PISA-undersøgelse afslører, at der er et stykke vej, før vi når dertil. Undersøgelsen der har opfattet 400.000 elever i 65 lande viser, at i både læsning, matematik og naturfag står det dårligere til med de danske børn end tidligere.
Anders Bondo Christensen, hvorfor har I som lærere ikke sat ind overfor det her problem og sørget for, at de her store elever, de også kan læse, når de forlader folkeskolen?
”Det har vi sandelig også forsøgt. Vi er kommet med det ene forslag efter det andet. Vi foreslog overfor Bertel Haarder, at vi skulle lave en fælles målsætning om, at vi skulle halvere antallet af elever, der forlader skolen med for dårlige læsekompetencer. Vi ved nemlig fra forskningen en hel masse om, hvad der skal sættes ind. Det er fuldstændig rigtigt, som Niels Egelund gør opmærksom på her, at man skal have fokus på læsningen gennem hele skoleforløbet. Vi skal sørge for, at der er fokus på læsningen i alle fag og ikke kun i dansk. Jeg skal som matematiklærer også have fokus på, når eleverne læser, men det er jeg jo aldrig blevet uddannet til. Jeg har ikke dansk som linjefag, og derfor vil det at prøve at lave en samlet plan for, hvordan vi får iværksat de ting, som vi ved fra forskningen virker, også kunne løfte eleverne læsemæssigt. Vi foreslog det for fem år siden, at i løbet af den her femårsperiode skulle vi nå det ambitiøse mål. Tænk hvis vi havde gjort det og stået med det resultat i dag.”
”Sagen er, at man sparker en åben dør ind. Vi har løftet de små klasser, og det at være en god læser i 2. klasse og være en god læser i 9. klasse, det er to vidt forskellige ting. Og vi har jo nået det mål for de små klasser. Hvorfor bruger vi ikke kræfterne på netop at nå det mål og tænk, vi foreslog regeringen, at vi skulle lave den her aftale, i løbet af fem år halvere antallet af elever der forlader skolen med dårlige læsekundskaber. Folkeskolen skal ikke være en kastebold, der skal skifte retning hele tiden, men jeg tror helt klart, at vi kunne nå det mål. Vi ved som sagt, at vi skal have fokus på læsningen gennem hele forløbet, vi skal sørge for, at matematiklæreren og historielæreren også har fokus på elevernes læsning. Ikke kun dansklæreren. Og så skal vi sætte særligt ind i forhold til de børn, der ikke har dansk som modersmål, fordi det er en særlig vanskellig gruppe. Der er et begreb, der hedder ”dansk som andetsprog”, så vi som lærere forstår, hvordan opfatter de elever det danske sprog, når det ikke er deres modersmål. Det er helt afgørende for, at vi når den gruppe.”
TVAvisen kl. 18.30, tirsdag den 7. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Så kom resultatet af PISA-undersøgelsen. Det er en undersøgelse af, hvordan danske skolelever klarer sig i forhold til udenlandske skoleelever rent fagligt. Og undersøgelsen er ikke opløftende nyt. Danske skoleelever er røget ned på en skuffende 18. plads, og det betyder, at vi for eksempel er de dårligste i Norden til at læse. Regeringen er klar med en helt ny folkeskolereform, blandt andet skal danskundervisningen styrkes yderligere fra børnehaveklassen. Regeringen vil uddanne 900 ekstra læsevejledere, og så skal der indføres læsetest i 1. klasse. Men reformen møder allerede modstand.
Anders Bondo Christensen: ”Nu skal man endnu engang vise handlekraft. Men det er altså tredje reform, den her regering er ansvarlig for. De andre gange har de heller ikke lyttet til forskerne, eller til de professionelle ude i folkeskolens virkelighed. Og før de begynder at gøre det, så tror jeg ikke, de her reformer hjælper noget som helst.”
TV2 News kl. 21.00, tirsdag den 7. december 2010
Stig Andersen, næstformand for Danmarks Lærerforening
Danske elever er de dårligste til at læse i Norden. Det fremgår af den nye PISA-undersøgelse, som er blevet fremlagt i dag. 33 lande er med i undersøgelsen, som måler elevernes færdigheder. Stig Andersen: ”Jeg tror, en af årsagerne er, at der har været en tilbøjelighed til politisk, hver gang der kommer et nyt PISA-resultat, så bliver det brugt til at sætte alle mulige forslag i søen. Det har vi jo set med den nuværende regering, der har lavet ikke mindre end 28 ændringer af folkeskoleloven i dens levetid. Men det har altså ikke rykket noget på undersøgelsen. Og det siger noget om, at hvis man virkelig skal tage fat, så handler det om at få en reel dialog, der går på tværs af partier og inddrager interessenterne, fordi mange af de lande, der klarer sig godt, de er karakteriseret ved, at der er en meget høj grad af konsensus om, hvad man vil med skolen. Og det tror jeg sådan godt vi kunne lære noget af, så det ikke bliver sådan nogle hovsaforslag, vi får.”
TV2 News kl. 23.00, tirsdag den 7. december 2010
Stig Andersen, næstformand for Danmarks Lærerforening
Danske elever er altså de dårligste til at læse i Norden. Der er kun en lille fremgang i de danske elevers evne til at læse og det skuffer undervisningsministeren, der fremlagde resultaterne i dag.
Næstformand i Danmarks Lærerforening, Stig Andersen, er uenig i forslaget om, at elever skal have karakterer allerede fra 6. klasse.
Stig Andersen: ”Ja, jeg synes ærligt talt, det er udtryk for en symbolpolitik. Man tror, man kan teste og måle og veje og give karakterer, og så flytter tingene sig. Det, det handler om, er at skabe nogle rammer, sådan at lærerne i deres hverdag får mulighed for at lave god undervisning. Og så skal vi nok sørge for at give forældrene den information, der er nødvendig via konkrete bud på, hvad der skal ske i undervisningen, og hvor man skal sætte ind. Vi har altså ikke brug for at udvide de klassetrin, hvor vi giver karakterer.
Men tror du ikke, det kan være motiverende for eleverne allerede at få karakterer fra 6. klasse?
Det tror jeg ikke betyder ret meget. Vi skal gerne kunne motivere eleverne ud fra den dagligdag og den undervisning, vi har, og ikke ud fra karakterer. Det ser jeg ikke nogen grund til at starte med på et tidligere klassetrin. Det er ikke noget, der på nogen måde er begrundet i viden om, hvad der flytter noget i forhold til undervisning.”
Ritzau, onsdag den 8. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringen lægger op til at offentliggøre resultaterne af de nationale test. Samtidig skal eleverne have karakterer i alle fag fra 6. klasse og opad. Det sidste afviser skolelærerne som ren symbolpolitik. ”Det skader måske ikke. Men det gavner heller ikke,” lyder det fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
Ekstrabladet, onsdag den 8. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Formanden for Danmarks Lærerforening, er ikke overrasket over de danske resultater i PISA-undersøgelsen. ”Regeringen har ændret folkeskoleloven 28 gange på ni år. Man har sat en masse i gang uden at have belæg for, at det forbedrer undervisningen,” siger han til Ekstra Bladet. Han peger på færre undervisningstimer, mindre efteruddannelse til lærerne og 2000 lærere uden en læreruddannelse - alle sammen tiltag, der i hans øjne er dømt til at gå ud over undervisningen og resultaterne.
24 Timer, onsdag den 8. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
”Regeringen har lavet de forkerte lovændringer. I mange år er vi blevet skældt ud for at sige nej til alting, men nu viser det sig jo, at vi havde ret i, at alle regeringens initiativer ikke løftede fagligheden. Nationale test og bureaukratiske krav om kvalitetsrapporter og elevplaner har ikke haft en effekt. Man har ignoreret både os fagpersoner og forskerne. I stedet har vi fået færre undervisningstimer i folkeskolen, færre uddannede blandt lærerne og mindre efteruddannelse af dem. Det er jo logik for perlehøns, at det går ud over fagligheden. Vi lærere forsøger ikke at rende fra ansvaret for Pisa-resultatet, men vi forventer, at der bliver lyttet til os, når vi fortæller, hvor der skal sættes ind for at vi kan løfte ansvaret,” siger Anders Bondo Christensen.
Berlingske Tidende, onsdag den. 8. december 2010
Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolistisk udvalg i DLF
Hver sjette danske skoleelev på 15 år har så dårlige faglige kundskaber, at eleven vanskeligt kan tage en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det fremgår af den nye PISA-undersøgelse, der viser, at danske elever ikke er blevet bedre læsere. Fra oppositionen og Danmarks Lærerforening bliver regeringen klandret for skolepolitikken. ”Regeringen har haft ansvaret for folkeskolen i hele den periode, hvor nutidens 9. klasse-elever har gået i skole. Folkeskoleloven er blevet ændret 28 gange i den periode. Og alligevel er man nu klar til den helt store ændring af loven igen,” lyder det fra Dorte Lange, formand for skole-og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening.
TVAvisen kl 18.30, onsdag den 8. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
I dag kom regeringens udspil til en bedre folkeskole, og planen er nu, at eleverne skal gøres dygtigere ved at give skolerne større frihed til selv at planlægge deres undervisning. Siden regeringen trådte til i 2001, er der i gennemsnit sket en lovændring på folkeskoleområdet hver 4. måned. I alt er der ændret noget 28 gange.
Anders Bondo Christensen: ”De elever, der i dag går i 9. klasse, de har været udsat for tre forskellige formuleringer af fagenes mål. Altså, det er det samme skoleforløb, de er en del af, men fagmålene er blevet ændret tre gange, mens de har gået der. Det er ikke en måde at drive skole på.”
MetroXpress, torsdag den 9. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringen vil afskaffe klassens tid for at frigive flere timer til mere undervisning. Lærere, forældre og eksperter er bekymrede for fællesskabet. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, mener, at det kan gå ud over de danske elevers demokratiske dannelse. ”Mange tror, at flere af den danske folkeskoles værdier ligger i børnenes gener, men det gør de ikke. Det er et resultat af en lang uddannelsestradition, som blandt andet skyldes klassens tid, hvor eleverne får mulighed for at komme til orde,” siger han.
Kristeligt Dagblad, torsdag den 9. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Fremtidens børn skal være dygtigere, end de er i dag. Hvis det mål skal nås, er der også brug for dygtigere lærere, lyder det fra flere sider. Ifølge regeringen skal fremtidens lærere uddannes bedre, adgangskravene til læreruddannelsen skal øges, der skal indføres resultatløn på skolerne, og så skal lærernes sygefravær mindskes. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener ikke, at det er den rigtige opskrift på at få mere prestige i lærergerningen. ”Jeg synes, man skulle se til Finland, hvor der er en meget stærk national opfattelse af uddannelsens betydning. Det hænger formentlig sammen med, at Finland var økonomisk tilbagestående for ikke så mange år siden,” siger Anders Bondo Christensen. I Finland har lærerne typisk en længere akademisk uddannelse, og de unge står i kø for at få den. 80 procent af ansøgerne bliver afvist.
Der er bred politisk enighed om skolepolitikken, og det er ikke en ideologisk kampplads som herhjemme. ”Man respekterer lærernes professionalisme,” lyder det fra formanden, som mener, at det modsatte er tilfældet i Danmark. Regeringen afprofessionaliserer lærerfaget, når den vil sætte meget præcise mål for uddannelsen på hvert klassetrin. Efter Anders Bondo Christensens mening burde man i stedet give lærerne større frihed og forlænge læreruddannelsen fra fire til fem år.
24 Timer, torsdag den 9. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Regeringens forslag om karakterer i alle fag fra 6. klasse giver hverken dygtigere elever eller bedre Pisa-resultat. Problemet er, at eleverne i den alder ikke har gavn af at blive evalueret med et tal. ”De kasser, som karaktergivningen putter eleverne i, er ikke spor motiverende. Det er meget vigtigere, at vi snakker med elever og forældre om, hvordan deres niveau er, og hvordan vi i fællesskab kan gøre det bedre - frem for at forsimple det til et tal, som ikke siger ret meget,” siger Anders Bondo Christensen.
DR2 Debatten, torsdag den 9. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Vi hører, at autoriteten for lærerne er forsvundet. I skal være mere respekteret - og det ønsker I sikkert også selv. Har I selv bidraget til det autoritetstab?
”Det er jo noget, der er sket helt generelt i samfundet. Det er alle, læger osv., men jeg er fuldstændig enig i, at vi skal prøve at genskabe autoriteten og respekten omkring lærerfaget, og jeg i øvrigt også helt enig i, at vi godt kan diskutere kultur. Men på ministerens Sorø-møde, der var der jo en rektor for en professionshøjskole, der sagde, at i virkeligheden så bliver vi nok nødt til at tale om, at vi skal have genskabt respekten omkring uddannelse i det hele taget. Man er begyndt at tage det som en selvfølge, og det går nok alligevel osv. Det er altså sådan lidt en, jeg havde nær sagt en vækkelse, der skal i gang.”
”Vi kunne tage en lang diskussion om lønteknik og sådan noget. Jeg er helt enig i, at vi skal have fokus på læreren. Der var en forskningsrapport for nogle år siden, og så var der en stor overskrift i Politiken, hvor der stod: Læreren har stor betydning. Ja, vi var nogle, der havde haft mistanke om det nogle år, men nu havde vi forskningsmæssigt belæg for, at det er rigtigt. Derfor er den vigtigste indsats, vi kan gøre jo at fokusere på lærerens kvalifikationer. Vi vil rigtig gerne have styrket læreruddannelsen. Vi vil gerne have gjort den til en 5-årig kandidatuddannelse. Det vil også øge kravet til de studerende og dermed være med til at sikre, at det er de dygtigste studerende vi får ind på læreruddannelsen.”
Computerworld, fredag den 10. december 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Danmarks store it-brancheforeninger jubler over, at regeringen vil sparke en halv milliard kroner ind i sin it-satsning i folkeskolen. Men formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er på ingen måde lige så imponeret over den halve milliard kroner, som de store it-brancheforeninger. Det skyldes, at regeringen henter de 500 millioner kroner i ABTFonden, der står for Anvendt Borgernær Teknologi, og som forvalter tre milliarder kroner for perioden 2009-2015. ”It-satsningen er finansieret af genbrugspenge. Mange skoler har i de seneste måneder søgt penge i ABT-fonden, og hele bundtet har fået afslag. Så den halve milliard til it lyder mest af alt som et pr-stunt," siger Anders Bondo Christensen. Han siger, at it-investeringer er yderst velkomne i folkeskolen, som i den grad mangler mere omfattende grej, software og it-viden. ”Men it-investeringer skal ikke finansieres af højere klassekvotienter.”
Politiken, fredag den 10. december 2010
Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolistisk udvalg i DLF
Danske forældre har ingen respekt for, hvad skolelæreren siger. I Finland lytter forældre, når skolen siger, at de skal læse lektier med børnene. Den respekt mangler i Danmark, hvor lærere tit ligger under for forældrene. Dorte Lange fra Danmarks Lærerforening synes, at det vigtigste er, at det er læreren, der sætter rammen for samarbejdet. Så kan det være i orden, at forældrene kommer med ind i klassen eller ringer efter arbejdstid. ”Mange lærere giver jo deres telefonnummer til forældrene, fordi de gerne vil vide, hvis der er problemer. Og der kan være lærere, som synes, det er i orden, at forældrene kommer ind og er med i undervisningen. Men det er noget, man skal aftale”, siger hun. Dorte Lange medgiver dog, at nogle lærere kan føle sig presset af engagerede forældre med stor virketrang. ”Vi skal nok lære at sige mere tydeligt, at jeres indflydelse som forældre går hertil. I må komme med alle jeres gode ideer, men det er mig, der ved, hvad der er bedst for klassen,” siger hun.
