Information, fredag den 29. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Danske skolebørn hører til de mest testede i Europa, konkluderer en europæisk undersøgelse. Konsekvenserne af flere test er mere stress og mindre tid til undervisning.
Lærernes formand Anders Bondo Christensen kalder det paradoksalt, at den danske folkeskole er blevet så prøvefikseret. ”Vi kommer til at bruge alt for meget tid på test og prøver, og det er et problem. Det kan være rigtig fornuftigt med lokale diagnostiske test, som 97 procent af lærerne brugte i læseundervisningen i 2004, fordi du her kan finde ud af, hvilke specifikke problemer eleverne har,” siger Anders Bondo Christensen, der mener, at de nationale test mere er et kontrolredskab end et pædagogisk redskab.
Jyllandsposten, lørdag den 30. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
De var skeptiske, da Lars Løkke Rasmussen (V) begyndte at tale om et 360 graders eftersyn af folkeskolen , og deres skepsis blev ikke mindre, da statsministeren først på ugen erklærede, at offentligheden kan følge resultaterne, når landets elever snart skal testes. Men da lærere, skoleledere og forældre fredag havde været til møde på Marienborg, var der ikke mange spor af de traditionelle skænderier mellem skolens folk og politikerne på Christiansborg.
Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, udtrykte sig meget klart i går eftermiddag: ”Vi lærere har været koblet helt af udviklingen af folkeskolen, og jeg har haft svært ved at glemme, at Anders Fogh Rasmussen (tidligere statsminister (V), red.) latterliggjorde folkeskolen med sin tale om rundkredspædagogik. Men det er en helt anden tone, som vi hører fra Lars Løkke Rasmussen. Han taler om et partnerskab og om at udvikle skolen. Det vil vi meget gerne være en del af.”
Statsministerens oplæg til møderne på Marienborg var, hvordan man kunne få mere folkeskole for pengene. Og den tanke er Anders Bondo Christensen med på. ”Vi må tage det alvorligt, at vi tilsyneladende har en dyr folkeskole. Lad os dykke ned i tallene og finde ud af, om der virkelig er penge, der forsvinder ned i et sort hul,” siger Anders Bondo Christensen. Han forventer, at lærerforeningen bliver en central del af det eftersyn, som et rejsehold skal gennemføre i løbet af det næste halve år. ”Vi har ikke fået ret meget at vide om, hvordan det skal ske, men hvis det blot er tilfældige skolebesøg, kan vi ikke bruge det til noget. Jeg håber, at rejseholdet vil lytte til vores mange udspil om bl. a. læsning. Hidtil har vi jo ikke fået ret meget respons på vores udspil,” siger lærerformanden.
Kristeligt Dagblad, lørdag den 30. januar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil have folkeskolen op i gear. Præcis hvad der skal gøres for at skabe det faglige løft, alle ønsker så brændende, ser statsministeren ikke sig selv som den rette til at anvise. Derfor er hans plan i stedet, at det nye rejsehold skal drage land og rige rundt, tale med skolefolket og skrive en rapport, hvorefter politikere, eksperter, skoleledere, lærere og organisationer til sommer sætter sig sammen igen og formulerer en mere præcise plan. Statsministerens nøgleord er nationalt partnerskab mellem alle parter og altså ikke krig mod skolelærerne.
Anders Bondo Christensen glædede sig over statsministerens ord og spøgte endda på sidelinjen med, at Danmarks Lærerforening måske burde ansætte Løkke som konsulent. Men han er dog fortsat af den overbevisning, at offentliggørelse af testresultater vil betyde en forringelse af folkeskolen. ”Jeg håber, at vi efter en optakt præget af ideologisk prægede erklæringer kan gøre forskningens resultater til omdrejningspunkt i det videre arbejde,” siger lærerformanden, som henviser til, at undersøgelser peger på, at næst efter forældrenes opbakning er lærernes kvalifikationer den vigtigste faktor for, at eleverne lærer noget. Han foreslår derfor, at statsministerens læseløfte ledsages af et efteruddannelsesløfte til lærerne.
Berlingske Tidende, torsdag den 4. februar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Når Holbergskolen i aften holder møde om mobning, er elevernes fædre ikke velkomne. Kun mødrene er inviteret. Den københavnske skole afviser både danske fædre og indvandrerfædre for at få de muslimske mødre til at dukke op.
”Det er dybt grotesk, at en dansk folkeskole har så middelalderlig en holdning om, at kvinder og mænd ikke må være i samme rum, når vi lever i 2010,” siger Pia Adelsteen (DF), der nu kræver, at undervisningsminister Bertel Haarder (V) får skolen til at åbne mødet for fædre. Bertel Haarder er også fortørnet. I sine mere end 15 år som undervisningsminister har han aldrig hørt om noget ”så horribelt”, men han vil dog ikke kræve, at skolelederen ændrer sin beslutning. ”Jeg synes virkelig, det er urimeligt, men hvis skolelederen mener, at det kan hjælpe mod mobning at indkalde mødrene, så må han jo gøre det, hvis det er den eneste måde,” siger han.
Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, bakker dog den pressede skoleleder op: ”Hvis det er det, som skal til for at sikre, at eleverne får en tryg og god skoledag uden mobning, så har jeg respekt for beslutningen,” siger han.
Berlingske Tidende, torsdag den 4. februar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Både DF og SF er rørende enige om at kritisere en folkeskole i København, der har besluttet sig for at holde et debatmøde om mobning på skolen i dag, hvor fædrene ikke er velkomne.
DF vil nu forfølge sagen med henblik på at få undervisningsminister Bertel Haarder ( V) til at skride ind over for skolelederen og få aftenens møde åbnet for begge køn. Det vil Haarder dog ikke.
”Jeg er ikke overskoleleder og vil ikke blande mig i, hvordan skolelederne får fat i elevernes forældre,” siger Bertel Haarder, der ellers har alt andet end klapsalver til overs for mødet uden mænd. ”Den skoleleder bør tage fat i de fædre ved først kommende lejlighed, give dem en ordentlig skideballe og sige, at det her er Danmark: Her kan man komme til møde, selv om der er nogle med af det andet køn,” siger undervisningsministeren.
Derimod er der fuld opbakning til skolelederen fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. ”Hvis det er det, som skal til for at sikre, at eleverne får en tryg og god skoledag uden mobning, har jeg respekt for beslutningen,” siger han.
Berlingske Tidende, torsdag den 4. februar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Forældre viser manglende respekt for skolens arbejde, når de tager på ferie med deres børn uden for skolernes ferie. Sådan lød svadaen til de danske forældre fra undervisningsminister Bertel Haarder (V) i sommeren 2008. Alligevel er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop taget til Tenerife med sin familie - som blandt andet tæller to børn i skolealderen - uagtet at skolerne i Græsted først holder vinterferie i uge syv.
Ifølge lærernes formand, Anders Bondo Christensen, ”sender det et signal om at det, der foregår i skolen ikke er særlig vigtigt,” når forældre tager deres børn ud af uden for ferierne. ”Vi synes, børn skal gå i skole, når der er undervisning. Megen undervisning består i, at du skal lære noget i fællesskab, og når undervisningen bliver brudt op, fordi nogen er på ferie, går det ud over alle børnene i klassen,” siger Anders Bondo Christensen.
Så sent som i sidste uge mødtes Anders Bondo Christensen med statsministeren for at diskutere, hvordan det faglige niveau i folkeskolen kan styrkes. Det skete som et led i den såkaldte Marienborg-uge, der var startskuddet til et 360-graders eftersyn af folkeskolen. ”Selvfølgelig gælder der de samme regler for statsministeren som for alle andre, når det gælder børnenes ferier. Men vi er også godt klar over, at der kan opstå helt ekstraordinære situationer en gang imellem, hvor man tager børnene ud,” lyder det fra lærernes formand, der dog håber, at langt de fleste forældre vælger at holde fri med deres børn, når skolerne holder vinterferie.
TV2 News, torsdag den 4. februar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Anders Bondo Christensen i debat med Naser Khader, konservativ integrationsordfører: ”Nu har jeg gjort mig den ulejlighed at snakke med den pågældende skoleleder og det synes jeg, Naser Khader, Pia Kjærsgaard, Villy Søvndal skulle tage at gøre, inden de farer ud med bål og brænd. Jeg kan tydelig høre, at det Naser Khader reagerer på, det er en formulering på forsiden af Berlingske Tidende. Det er slet ikke en procedure, man vil bruge på den her skole. Det er en velkomst til nogle forældre, man vil gerne prøve at lave et netværk mødrene imellem. Og derfor finder man det hensigtsmæssigt at etablere et par møder på den her måde. Målet er, at man holder forældremøder fuldstændig, som vi gør i den danske folkeskole. (…) Ved du hvad Naser Khader, du kunne gøre dig den ulejlighed, i stedet for at fare ud med al jeres populistiske fis, så prøve at sætte dig ind i, hvad drejer det sig om.”
TV2 News, torsdag den 4. februar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
God aften og velkommen her i studiet, Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening. Du sidder her jo, fordi vi skal snakke om den her historie, men også fordi du er godt gammeldags sur. Hvorfor?
Anders Bondo Christensen: ”Jeg synes simpelthen, det er utroligt, at politikerne, de udtaler sig på så løst et grundlag. Altså her er der tale om en skole, som virkelig går aktivt ind og vil gøre noget for integrationsindsatsen. En skole, som stort set ikke har tosprogede elever, men som aktivt går ud og siger, vi skal gøre vores del og være med til at løse det her. Så vil man gerne byde de nye forældre velkomne i nogle trygge rammer, og så gør man det på en god måde. Målet er at få integreret de her nye elever og nye familier i den danske skole, og så farer man ud på den her måde og, undskyld jeg siger det, sviner en skoleleder til, som virkelig har gjort en indsats. Og når jeg bliver sur, så er det fordi, jeg bliver så forarget over, at der sidder nogle politikere inde på Christiansborg og taler om integration og jeg ved ikke hvad. Og så er der dem, der står ude i virkelighedens verden og gør en indsats, og når de så gør noget, så det første de gør, det er at få et læs affald i hovedet af politikerne. Det kan de simpelthen ikke være bekendt.”
Men Anders Bondo Christensen, hvordan kan man integrere, når man på den her måde separerer forældrene i forbindelse med skolemøder?
”Fordi målet er at integrere. På vej herud i studiet, så talte jeg med min kone, som jo er lærer nede i Sønderjylland, som kunne fortælle om flere eksempler, hvor man holder forældremøder specielt for fædrene, fordi der er en tendens til, at fædrene ikke kommer til forældremøder. Så for at prøve at lokke fædrene ind i den danske folkeskole til forældremøder, så holder man nogle møder kun for fædrene. Vi har det i undervisningen, hvor jeg har hørt de samme politikere stå og sige, det er rigtig spændende, at man begynder at have naturfagstimer kun for pigerne, sådan at der bliver plads til pigerne. Altså, lad nu være med at gøre det her til et eller andet, at man er underlagt islamister og jeg ved ikke hvad. Det er i virkeligheden et eksempel på at prøve at invitere folk ind i det danske samfund og lave en reel integration.”
Så du tror simpelthen ikke, at de politikere som udtaler her i den her artikel, har kendt til sagens forhold, helt reelt.
Anders Bondo Christensen: ”Nej, det tror jeg ikke. Og sagen er jo, når vi bliver ringet op af journalister, det kender jeg også fra mig selv, så svarer man på det grundlag, man nu lige får præsenteret. Jeg har så gjort mig den umage at prøve at kontakte skolen og finde ud af, hvad er det i virkeligheden, der sker derude, og jeg må ærligt indrømme, da jeg først havde gjort det, så var jeg kun imponeret over skolen.”
TV2 nyhederne torsdag den 4. februar 2010 kl.19
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Anders Bondo Christensen i debat med Villy Søvndal (SF).
Villy Søvndal: ”Jeg har brugt hele mit politiske liv til at bekæmpe reaktionære, middelalderlige holdninger. Og jeg synes, det er en middelalderlig holdning, når man siger, at mændene kan tage stilling til, om kvinderne får lov til at deltage i et møde eller ej. Vi har bragt det her land rigtig langt, fordi vi har insisteret på demokrati og ligestilling, og det er den kamp, vi kæmper lige nu. Jeg har ikke noget imod, at man mødes i andre sammenhænge, men det, at man kun indkalder den ene halvdel til et forældremøde, det synes jeg er uacceptabelt i forhold til vores ønsker om ligestilling.”
Anders Bondo Christensen: ”Jeg synes jo, det er kolossalt, nu har Villy Søvndal brugt hele sit liv på det her spørgsmål, åbenbart. Kunne han så ikke have brugt 10 minutter i dag på at snakke med skolen om, hvad det rent faktisk er, de laver. Det er nogle meget, meget voldsomme angreb, der har været på skolen og på skoleborgmesteren.”
DR 2 Deadline, torsdag den 4. februar 2010 kl. 22.30
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Et særligt rejsehold skal stå for den praktiske udførelse af regeringens gennemgribende eftersyn af folkeskolen. I den forbindelse er det også en god idé at kigge på den måde, som vi uddanner og bruger lærere på. Helt konkret er der måske brug for en markant anderledes måde at undervise på. Indlæringsmetoden ”direct instruction” er en af mulighederne, indleder studieværten, og spørger derefter Anders Bondo Christensen, hvorfor netop den indlæringsmetode ikke har været fremme i debatten.
”Det er fordi, der dukker ind imellem sådan nogle metoder op. Den her ganske vist gammel, den havde sin storhedstid i slutningen af 60erne og starten af 70erne. Hvis det nu virkelig havde været det columbusæg, som nogen tror, mener det er, så er jeg helt sikker på, at så havde den været langt mere udbredt. Sagen er faktisk, at vi har en masse forskning, og den fortæller næsten det modsatte. Den fortæller nemlig, at det, der giver de bedste resultater, det er, hvis læreren har stor autonomi, stort ansvar som følger med den frihed de har, så når man faktisk de bedste resultater.”
Berlingske Tidende, fredag den 5. februar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, finder det ”stærkt bekymrende”, at politikerne slår så hårdt ned på Holbergskolens leder, Søren Ellesøe: ”Hvis der er et sted i Danmark hvor der bliver kæmpet for mangfoldigheden, så er det i den danske folkeskole. Derfor har vi også brug for støtte - og ikke fordømmelse - når nogle tager nye initiativer,” siger han og understreger, at politikernes hårde ord ikke fremmer danske skolelederes mod og lyst til at engagere sig: ”De risikerer jo en offentlig gang bank, hvis de prøver noget nyt,” siger han.
Han undrer sig over, at politikerne hidser sig sådan op, fordi en skole forsøger at holde et til to ”mødre-møder” i et forsøg på at tage hensyn til især de muslimske kvinder: ”Hvis man gjorde det af hensynet til de muslimske fædre, synes jeg, at det var et problem, men det er jo ikke tilfældet her,” siger han og tilføjer: ”Selvfølgelig skal vi stå fast på vores grundlæggende værdier, men vi skal også tage hensyn til hinanden.”
Information, fredag den 5. februar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Holbergskolen afholdte i går et omdiskuteret kaffemøde kun for kvinder. En aften, der skulle byde isolerede kvinder op til dialog, men som også fik en række politikere fra højre til venstre til at fare op i en ophedet værdidebat.
På TV 2/News sagde formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen i ophedet debat med Naser Khader (K): ”Du kunne gøre dig den ulejlighed i stedet for at fare ud med al jeres populistiske fis og så prøve at sætte jer ind i, hvad det drejer sig om.”
Også på Holbergskolen bliver al virakken mødt med stor undren. Det er integrationskonsulent Senka Besic, der har arrangeret 'Mødrekaffen' i samarbejde med kommunens integrationsprojekt 'Bydelsmødre'. ”Det kan være grænseoverskridende for mange at komme til almindelige møder, når man ikke kan sproget eller ikke ved, hvad der forventes af én. Derfor er det godt med ekstra tilbud,” fortæller hun. Mødet er altså ikke et forældremøde eller et skolemøde om mobning. Det er først og fremmest et integrationsarrangement, der skal fremme dialogen mellem mødrene, og det erstatter ikke skolens normale møder for forældrene. Mobning er på programmet for onsdagens arrangement, fordi mødrene selv har valgt det.
Både skolens ledelse og skolebestyrelse bakker projektet op. Skolebestyrelsens formand Britt Vorgod Pedersen understreger også, at man aldrig ville udelukke mænd fra skolens almindelige møder, men at arrangementer rettet mod enkelte grupper kun kommer fællesskabet til gode.
Hele dagen har journalister kimet skolen ned, og de store landsdækkende dagblade følger historien tæt på deres netudgaver. Mens fordømmelser af skolen dominerede mediebilledet i begyndelsen af dagen, breder der sig efterhånden et mere nuanceret billede af historien. Københavns overborgmester Frank Jensen (S) melder ud, at han bakker Anne Vang op, og at mødet er et kaffemøde, der skal bringe forældrene ind i skole-hjem-samarbejdet. Og SF's bagland på Nørrebro raser over Villy Søvndals kontante udmeldinger.
Skolebestyrelsesformanden Britt Vorgod Pedersen mener, at Holbergskolen er endt som gidsel i en større værdipolitisk debat. ”Man bliver simpelthen nødt til at forholde sig til, hvordan virkeligheden er. Politikerne ser slet ikke målet og kører det hele op i en meget populistisk debat.”
Kristeligt Dagblad, fredag den 5. februar 2010
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, bakker op om Holbergskolens mødre-møde med henvisning til, at den enkelte skoleleder ved bedst.
Holbergskolens leder fortæller, at kvindemøderne er kommet i stand, fordi nogle muslimske mænd ikke vil have, at deres hustruer deltager i møder med andre mænd. Blåstempler man ikke dermed undertrykkelsen af de kvinder?
”Jo, hvis det var hovedbegrundelsen, men det er det ikke. Holdbergskolen gør det her i et forsøg på at skabe en god kontakt til en gruppe forældre, som ellers kan være svær at nå. Vi er som samfund forpligtede på at arbejde for integrationen og forsøge at komme hinanden i møde. Men i stedet for at anerkende, at her faktisk er en skole, der tager ansvaret på sig og forsøger at prøve nogle ting af, så hæfter politikerne sig ved en enkelt sætning om de muslimske mænd og trækker straks udlændingekortet. Det her handler ikke om at tækkes nogen, men om at få nogle i tale.”
Men hvor langt skal vi gå for at få de muslimske kvinder i tale?
”Jeg synes da, at vi skal gå rigtig, rigtig langt. Forældresamarbejdet er den største enkeltstående faktor for, hvor godt en skole fungerer. Derfor er der i min optik kun god grund til at se, hvordan vi bedst imødekommer de forældregrupper, som af den ene eller anden årsag kan være svære at nå.”
Betyder det, at vi for eksempel også skal lave kønsdifferentieret undervisning, hvis forældre begynder at modsætte sig, at deres døtre bliver undervist sammen med drenge - for at komme deres forældre i møde, vel og mærke?
”Det er jo sjovt, at vi i de seneste år netop har arbejdet med kønsopdelt undervisning for at tilgodese de forskellige behov drenge og piger kan have til undervisningen. Men vi skal selvfølgelig kun kønsopdele undervisningen i det omfang, der er faglige argumenter for at gøre det.”
