DLF i medierne
Politiken, søndag den 23. januar 2011
Stig Andersen, næstformand i Danmarks Lærerforening
Næsten 87 procent af alle lærere, der medlem af Lærernes a-kasse, betaler det efterlønsbidrag, som giver dem ret til at trække sig tilbage som 60-årige. I Byggefagene betaler 78 procent efterlønsbidrag, blandt elektrikere er det 77 procent og i FOA 74 procent. I den modsatte ende af skalaen betaler blot 46 procent af magistrene efterlønsbidrag, viser tal fra A-kassernes Samvirke. ”Jeg ville umiddelbart have troet, at andre faggrupper ville toppe listen,” siger næstformand i Danmarks Lærerforening Stig Andersen, der er formand for Lærernes a-kasse. Han kan ikke sige præcis, hvorfor netop folkeskolelærerne sikrer sig retten til at gå på efterløn i så stort omfang. ”Men vi er meget grundige med at orientere lærerne om, hvornår de skal melde sig til efterlønsordningen, og de er samlet på skoler, så tillidsmanden har gode muligheder for at få den enkelte i tale. Vi skriver til hver enkelt lærer, der skal meddele os, hvis de ikke vil være med. Nogle unge lærere har måske også set ældre have god brug for at gå på efterløn,” siger Stig Andersen. Det seneste årti er mellem 1.400 og 1.900 folkeskolelærere om året gået på efterløn. Det er ikke umulige elever, der er baggrunden for valget, men derimod helbred og arbejdspres, viser en undersøgelse blandt 488 lærerefterlønnere, der er gået på efterløn fra januar til august 2010. 79 procent af de adspurgte angiver helbred som en medvirkende årsag til, at de valgte efterløn, næsten lige så mange - 78 procent - nævner arbejdspres, mens blot 10 procent udpeger eleverne og 3 procent kollegaerne som årsag til valget. Knapt 20 procent mener, at de kunne være fortsat på fuld tid. Hele 94,5 procent siger, at de har fået en bedre livskvalitet ved at gå på efterløn. ”Alt det, der kommer ovenfra - bureaukrati, nye regler, test og kontrol - spiller en stor rolle for, at lærere vælger efterløn. Folkeskoleloven er blevet ændret 28 gange i den nuværende regerings tid, hvilket er en gang hver fjerde måned. Oven i det sker der ændringer i de enkelte kommuner og på skolerne. Lærerne når ikke at vænne sig til en ændring, før der kommer en ny. De oplever, at de ikke får lov at gøre noget færdigt. Det stresser lærerne med alle de ændringer, og det psykiske arbejdsmiljø betyder rigtig meget,” siger Stig Andersen.
Ugebrevet A4, mandag den 24. januar 2011
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
70.000 flere personer på 60+ skal ifølge regeringen arbejde. Det vil kræve et helt andet arbejdsmarked end i dag, mener forskere og fagfolk. De ældre skal i højere grad stryges med hårene. Ifølge flere prognoser vil kommunerne fremover mangle. Blandt kommunens faggrupper med en skæv aldersprofil er folkeskolelærerne. Og de må gerne få tilbud om nedsat tid og videreudvikling af deres kompetencer. Men det er ikke nok, mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen: ”Mange tror, at individuel løn og andre former for kontant afregning har størst betydning for ældres motivation. Men jeg tror, det kan have mindst lige så stor betydning, hvis en skoleleder for eksempel med ros og på anden vis signalerer, at de ældre læreres erfaring har stor værdi for de yngre lærere. Den slags skulderklap betyder fantastisk meget.” Anerkendelse er i det hele taget et nøgleord for mange erfarne lærere. ”Mange ældre lærere er holdt op, fordi de er dødtrætte af, at politikerne på Christiansborg med krav om blandt andet elevplaner blander sig alt for direkte i lærernes arbejde. Der er brug for større anerkendelse af lærernes professionalisme, hvis de skal fortsætte ind i alderdommen,” siger Anders Bondo Christensen. Han ser gerne øget fokus på ældre medarbejderes ve og vel i kommunerne. Men andet er mere afgørende for antallet af ansatte på 60+. ”Det vigtigste seniorpolitiske tiltag er, at vi får stoppet den helt urimelige nedslidning, der sker inden for alt for mange fagområder. Blandt lærerne stiger antallet, som må gå på førtidspension, næsten hele tiden. Der er tale om et samfundsøkonomisk spild af de helt store,” siger Anders Bondo Christensen.
Fyens Stiftestidende, onsdag den 25. januar 2011
Desuden bragt i en lang række lokale og regional dagblade
Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening
Debatindlæg:
Talfusk fra Undervisningsministeriet
Lærernes tid bag katederet svinger meget, hedder det i en overskrift på et Ritzautelegram, bragt her i avisen 19. januar, på baggrund af en undersøgelse fra UNI-C under Undervisningsministeriet. Forskellene mellem de kommuner, hvor lærerne har flest undervisningstimer og færrest undervisningstimer, skulle ifølge undervisningsminister Tina Nedergaard betyde, at man kan frigive 2,3 mio. undervisningstimer svarende til 3000 lærerstillinger ved at lade lærerne undervise lige så meget som i de fem kommuner, hvor de underviser i flest timer. Problemet er bare, at tallene er forkerte. Ritzau har selv ringet til de to kommuner, som ligger i bund, og begge kommuner gennemhuller tallene. En stikprøve, hvor to ud af to viser fejlagtige tal, burde have stoppet historien der. Det er useriøst at bygge en historie op om nogle tal, som man selv har fundet frem til er forkerte! I Danmarks Lærerforening har vi yderligere kontaktet en række kommuner fra undersøgelsen, som også slår fast, at tallene er forkerte. Undersøgelsen fra UNI-C er til skraldespanden, fordi tallene helt indlysende er urigtige. Når man bruger tal i sin argumentation, som beviseligt er forkerte, så er det talfusk. Ærgerligt, at Tina Nedergaard bedriver skolepolitik på et forkert grundlag og ærgerligt, at det så ukritisk formidles videre.
Fyens Stiftstidende, torsdag den 27. januar 2011
Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening
En ny rapport, som samler op på folkeskolens erfaringer med inklusion, konkluderer, at lærerne bør opkvalificeres. Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening mener, at det handler om at se efteruddannelse som noget, man kan få glæde af senere. Og så er det vigtigt, at kommunerne er klar til at investere lidt ekstra i starten. ”Det handler om at styrke lærernes kompetencer, inden man sætter inklusionen i gang. Ellers kan det godt blive dyrt både menneskeligt og økonomisk, for risikoen er, at de svage elever bliver tabt,” siger Dorte Lange.
