DLF i medierne
Berlingske, søndag den 21. august 2011
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Dagens brev: Skolerangliste er rent vrøvl
Skolerådets formandskab skal rådgive regeringen vedrørende skolespørgsmål. Man burde derfor gå ud fra, at formandskabet udtaler sig med afsæt i valid forskning. I formandskabet støtteerklæring til regeringens nye karakterlister, som blev bragt her i avisen den 18. august, er der ingen henvisninger til forskning. Af god grund! Professor i pædagogisk statistik, Peter Allerup, har kaldt ranglistningen, der er korrigeret for socioøkonomiske forhold, noget vrøvl, og udtalt at ministeriet stikker forældrene blår i øjnene, hvis de giver dem fornemmelsen af, at ranglisterne siger noget om skolernes kvalitet. Skolerne vil hoppe op og ned af listerne. Egedalsskolen, hvis skoleleder selv er en del af Skolerådets formandskab, lå nr. 24 på CEPOS' liste i 2006. Året efter var skolen nr. 1112. Er det så fordi kvaliteten i undervisningen er faldet markant? Den skole, der ligger nederst i den netop offentliggjorte rangliste har bevidst arbejdet på at få så mange af specialundervisningseleverne til at gå til afgangsprøven. Skal de holde op med det for at komme højere op på listen? Formandskabet foreslår, at der skal endnu flere ranglistninger på banen. Skolerne skal rangordnes ud fra de nationale test, der i øvrigt skal udvides i omfang. Seriøse forskningsprojekter har klart dokumenteret, at den form for rangordninger af skolerne ud fra deres testresultater samlet set svækker elevernes udbytte af undervisningen. Men det bekymrer øjensynligt ikke formandskabet. Skolerne skal også rangordnes efter elevernes trivsel. Formandskabet skylder at forklare os, hvordan man på et seriøst grundlag kan lave sammenlignelige målinger på dette felt. Skolerådets formandskab burde være eksperter, der bygger deres indlæg på seriøs forskningsmæssig viden i stedet for at give udtryk for deres personlige tiltro til alverdens ranglistninger. Jeg vil anbefale forældre med børn i folkeskolen, at de engagerer sig i deres børns skole frem for at shoppe rundt på baggrund af en utroværdig liste. Engagerede forældre og dygtige lærere er den lige vej til høj kvalitet i undervisningen.
Ritzau, torsdag den 25. august 2011
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Efter offentliggørelsen af finansloven står det fast, at der først i 2012 er afsat penge til læsefonde.Læsefonden samler støv, og nu viser regeringens finanslovsforslag, at det uigenkaldeligt er blevet opgivet at få de oprindeligt annoncerede 150 millioner fondskroner til at arbejde i 2011, skriver folkeskolen.dk. De 150 millioner kroner årligt skal stå for et læseløft, og ifølge folkeskoleudspillet "Faglighed og Frihed" skulle skolen allerede i 2011 have haft glæde af millionerne. Men efter offentliggørelse af finansloven står det fast, at det alligevel ikke bliver til noget i år. I hvert fald er der først fra 2012 sat penge af til læsefonden. Dermed bliver der i 2011 kun givet 28 millioner kroner direkte fra finansministeriet til folkeskolen, skriver folkeskolen.dk. Til næste år vil der ifølge finansloven blive 273 millioner kroner mere til folkeskolen. Ud over læsefonden skal der tilføres 120 millioner kroner til styrkelse af it i folkeskolen. Udsigten til de ekstra midler næste år, imponerer ikke formanden i Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. ”Der er blevet sparet 615 millioner kroner alene i år, og der er lagt op til endnu flere besparelser næste år. Når man sparer mere med den ene hånd, end man giver med den anden, tror jeg, at langt de fleste lærere vil opleve, at der er færre penge”, siger han. Fra 2013 er der sat yderligere penge af til styrkelse af folkeskolen. Pengene er ikke øremærket. De penge skal findes ved omprioriteringer på Undervisningsministeriets område.
b.dk, torsdag den 25. august 2011
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Et stigende antal elever får ikke de timer, de har krav på. Det er især historietimer, der er for få af på skoleskemaet, mens der er rigelige timer til "klassens tid" og praktisk/musiske fag. På hver femte skole får eleverne for få timer i et eller flere fag. Andelen af skoler, der ikke giver eleverne minimumstimetallet, er steget fra 2005. 9,2 procent af eleverne får for få timer. Elever mangler især dansktimer i indskolingen og historietimer på mellemtrinnet. Det viser en ny opgørelse over elevernes timetal fra Undervisningsministeriet. ”Det er bestemt ikke godt nok. Det er problematisk for eleverne, som skal bruge det, de lærer i skolen, til at komme videre i uddannelse og beskæftigelse. Minimumstimetallet er - som ordet siger - minimum, og det er ikke godt nok,” siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening. Han gør opmærksom på, at de faglige mål, som eleverne skal opnå i de enkelte fag, er formuleret ud fra det vejledende timetal, som er højere end minimumstimetallet. ”Hvis vi som nation har en målsætning om, at minimumstimetallet er godt nok, så er vi ikke voldsomt ambitiøse. Vi oplever en manglende sammenhæng mellem de fine, flotte ord om, at vi skal være blandt verdens bedste, og rammerne for at løse opgaven”, siger Anders Bondo Christensen.
Politiken, torsdag den 25. august 2011
Jan Trojaborg, medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening
Københavnske elever læser dårligere, uanset om de går i folkeskolen eller på de frie skoler. Men der er håb forude. Sprogplan er slået fejl. Ministeren kræver handling. Indsatsen i København har spillet fallit.
Overskrifterne har været mange og spektakulære, men analyserne af Pisa København er ikke gået i dybden. Pisa er et øjebliksbillede, der giver nogle fingerpeg, som kræver nærmere efterforskning, men er langt fra den endelige sandhed. Den mest overraskende oplysning er helt forbigået meningsdannerne. For de skoler, der har været med i både 2007 og i 2010, er der forringelser af elevernes læsepræstationer i både folkeskolen og i de frie skoler. Med andre ord er der måske tale om et københavnerfænomen med mulig sammenhæng med en del drenges mindre læseduelighed snarere end et fælt kommunalt svigt. Det betyder ikke, at den offentlige skole ikke skal oppe sig, tværtimod. Der skal være højere ambitioner, mere målrettet indsats og ydes et langt, sejt træk. Der er en række forhold, der kan spille ind på de skuffende resultater i læsning. 9.-klasse-eleverne havde i 2010 ikke fået gavn af alle de seneste års indsatser på området. Folkeskolen i hovedstaden har udsat for gentagne nedskæringer, herunder beskæringer af timetallet, og skoleområdet har været udsat for adskillige omfattende omstruktureringer, der har betydet tempotab. Når det især er drenge med ren etnisk dansk baggrund, der klarer sig dårligere, er et nærliggende svar den oversete fattigdom, som succesbyen desværre tit glemmer i al vækstbegejstringen. Der er mange familier, som lever et trist og meget lidt begunstiget liv. De ses ikke, og børnene har særdeles vanskelige vilkår. Det er derfor prisværdigt, at der nu er socialrådgivere på alle skoler - en gevinst, de 'målte børn' ikke har oplevet. Hvis København fortsat skal være ' Børnenes by', er der brug for en kraftig socialpolitisk indsats. For at gå fra de generelle Pisa-resultater til det konkrete, vil jeg vise, at når man går ned på skoleniveau, ser det slet ikke så sort ud. Tallene stammer fra Hillerødgades Heldagsskole, der ligger i et af de mest udsatte områder på Nørrebro. Her er det ikke hver anden dreng, der er ' funktionel analfabet' - i øvrigt et helt igennem uvidenskabeligt udtryk. I 2007/08 vurderede skolen, at 31 procent af eleverne i 8. klasse ikke ville kunne følge med læsemæssigt i 9. klasse. I 2010/11 var det tal faldet til blot 10 procent. Ganske imponerende. Hvis vi kigger på afgangsprøverne, var gennemsnittet i læsning i 2009 på 1,9, mens det i 2011 var hævet til 4,7. De tilsvarende tal for dansk mundtlig var 5,4 i 2009 og 7,9 i 2011, hvilket er ganske, ganske flot. Resultatet i skriftlig fremstilling var en fordobling til 5,9, og retstavningen lå på 5,4. Den kommunale satsning på oprettelse af tre heldagsskoler i socialt belastede områder viser hermed sin berettigelse. Hvordan går det så disse nørrebroelever efter endt skolegang? Af de 33 elever på årgang 2009 går 13 på gymnasiale uddannelser, 14 på erhvervsuddannelser, 3 gik videre i 10. klasse/ungdomsskole, mens 3 var rejst ud af kommunen (opgjort april 2011). Hvad kan København gøre bedre for ikke bare at klare sig godt i naturfag og matematik - hvor der var pæne fremgange i Pisa - men også i det helt centrale danskfag? Arbejdet med læsekurser, turbodansk, dagliglæsning i ' læsebånd' mv. skal fortsættes og intensiveres, så børnene bliver bedre især på mellemtrinnet. Skolebibliotekerne skal opprioriteres, og der skal gøres bedre og mere struktureret brug af de mange vejledere, som kommunen meget fornuftigt har uddannet. Hver skole skal have sin læsestrategi.
Læsevejlederne skal have mere tid og rum. De otte læsekoordinatorer i distrikterne skal gennem netværk inspirere og vidensdele. Og så skal der ansættes flere læsekonsulenter. Det er da forbløffende, at København med over 30.000 elever kun råder over siger og skriver én læsekonsulent. Så kunne det da også være, at man igen skulle ansætte nogle flere specialister i forvaltningen med særlig indsigt i tosprogsområdet. I skoledelen råder man over 1 ½ person, mens man i Aarhus med halvt så mange elever har mindst 12 eksperter. Det vil betyde noget for de dygtige funktionslærere i special-og sprogcentre, der savner støtte ovenfra. En forbedring og udvidelse af gratis modersmålsundervisning har forskningen peget på i årevis, og endelig vil den varslede forbedring af it-området kunne skabe store fremskridt. Det vil utvivlsomt også hjælpe, når reformen af specialområdet træder i kraft 1. august 2012. I dag sidder der i alt for mange klasser børn, der vil have meget bedre af andre særlige tilbud, og som i kraft af fejlplaceringen er hæmmende for udbyttet af undervisningen for de andre børn. Det medfører også, at en række forældre flytter deres børn til privatskoler, og derved mistes den meget væsentlige kammeratskabseffekt: at interesserede og velstimulerede elever hiver deres kammerater op uden selv at miste noget. Der er derfor en række gode grunde til at tro, at læseniveauet de kommende år på baggrund af de seneste års forstærkede læseindsats, mere efteruddannelse og de nævnte reformer vil leve op til de berettigede forventninger. Hvis København fortsat skal være ' Børnenes by', er der brug for en kraftig socialpolitisk indsats.
Berlingske, fredag den 26. august 2011
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Eleverne kan vinke farvel til en hyttetur med skolen, og forældrene til en skole-hjem-samtale. Lærerne må bruge lidt mindre tid på forberedelse, efteruddannelse eller møder. Det er nogle af konsekvenserne af, at flere kommuner har indgået en aftale med den lokale lærerkreds om, at lærerne skal undervise mere. Tiden til undervisning går fra andre arbejdsopgaver. Danmarks Lærerforening har fået tilbagemeldinger fra de lokale kredse om, at kommunerne gerne vil skære i efteruddannelsen, men det er ikke den rette vej at gå, mener lærernes formand, Anders Bondo Christensen. ”Det er en kortsigtet løsning at skære i efteruddannelsen, for det giver dårligere undervisning. Kvaliteten i undervisningen er mindst lige så vigtig som antallet af timer. Det er ikke omkostningsfrit, og hverken kommuner eller lærerkredse skærer af lyst,” siger han og tilføjer: ”Når man skærer på efteruddannelse, skole-hjem-samarbejde eller lejrskoler, er det jo ikke flødeskum, man skærer væk.”
