DLF i medierne
Ritzau, lørdag den 11. august 2012
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Læreruddannelsen er en populær plan B for studerende, som har fået afslag på deres drømmeuddannelse. Flere professionshøjskoler oplever, at der netop nu kommer mange ansøgninger til de ledige pladser på læreruddannelserne. ”Vi har brug for lærere, som er engagerede og ikke i virkeligheden hellere ville have lavet noget andet, men blev nødt til at tage lærerarbejdet. Det er en forkert måde at rekruttere lærere på,” understreger Anders Bondo Christensen. Han mener, at der politisk er gjort for lidt for at gøre læreruddannelsen attraktiv.
Berlingske Tidende, søndag den 12. august 2012
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Folkeskolens lærere skal undervise mere, de skal i højere grad være til stede på skolen, og det skal være lettere for elever og forældre at få fat i lærerne. Sådan lyder meldingen fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini på den sidste sommerferiedag for mange skolebørn. ”Socialdemokraterne har haft så travlt hen over sommeren med at forsvare den danske model, så de burde af alle vide, at vi forhandler vores arbejdstid med KL. Vi har en overenskomst og en rammeaftale. De aftaler skal regeringen ikke blande sig i,” siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
TV2 Nyhederne kl. 19.00, søndag den 12. august 2012
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Her hvor skolernes sommerferie slutter, lægger undervisningsminister Christine Antorini nyt pres på landets lærere: De skal undervise i flere timer og bruge langt mere tid på eleverne. Og så skal der gøres forskel på nye og erfarne læreres forberedelsestid. Lad os høre, hvad lærernes formand, Anders Bondo Christensen siger: ”Ministeren udtaler sig muligvis fordi, hun ikke ved, hvordan forholdene er. Eller også udtaler hun sig mod bedrevidende, og det er så dumt, for det bliver sådan en træls debat. Det er rent faktisk sådan, at unge, nyuddannede lærere allerede har mindre undervisningsforpligtelse end de ældre lærere har. ”
Århus Stiftstidende, mandag den 13. august 2012
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Debatindlæg:
Styrk lærernes mulighed for at undervise
Før sommerferien havde jeg den glæde at mødes med mine tidligere seminariekammerater fra årgang 78. De af dem, der fortsat underviser i folkeskolen, er garvede dygtige lærere , der brænder for deres arbejde. De er spredt for alle vinde, så deres oplevelser giver et godt billede af situationen i den danske folkeskole. Ingen havde heldigvis fortrudt, at de var blevet lærere, og det var tydeligt, at de forsat brændte for deres arbejde. Men helt samstemmende kunne de tegne et billede af en folkeskole præget af nedskæringer, større klassekvotienter, øget arbejdspres og større kompleksitet i arbejdet. Dertil dårligere efteruddannelsesmuligheder og en håbløs kommunal indsats i forhold til skolernes aktuelle udfordring med at skulle inkludere elever med særlige indlæringsvanskeligheder i den almindelige undervisning. Én fortalte, at der nu kun var en enkelt lejrskole tilbage i hele skoleforløbet, hvilket fik en anden til at udbryde, at den sidste lejrskole var forsvundet for nogle år siden på hendes skole . Et par stykker havde oplevet, at kommunalbestyrelsen havde besluttet, at undervisningsprocenten skulle stige. I realiteternes verden betyder det, at de nu havde mindre tid til at forberede og efterbehandle flere undervisningstimer. Politikerne traf beslutningen uden på nogen måde at forholde sig til, hvordan de som lærere skulle kunne løse de udfordringer, der var opstået som følge af politikernes beslutninger om besparelser herunder flere elever i klasserne og flere elever med særlige indlæringsvanskeligheder i normalundervisningen. Flere kunne fortælle om politikere, der taler flot om øget faglighed, hvorefter de nedlægger lærerstillinger og erstattede dem med billigere pædagoger. Denne beskrivelse af situationen på en række skoler landet over er en uundgåelig konsekvens af den kendsgerning, at folkeskolen i løbet af de seneste tre år har oplevet besparelser på mere end to milliarder kroner. Dette uhyrligt høje tal modsvares på ingen måde af et fald elevtal. Jeg tror, at mine tidligere studiekammerater med deres forskelligheder tegner et meget godt billede af lærerne i folkeskolen. De er på ingen måde præget af en »brokkekultur«. Tværtimod taler vi her om dygtige og erfarne lærere, der elsker deres arbejde og gør alt, hvad de kan, for at lave den bedst mulige undervisning -også under de ændrede vilkår. Det er heldigvis lærere som disse, der møder folkeskolens elever her ved skoleårets start. Men det er desværre også den virkelighed, de beskriver, som bliver elevernes hverdag. Regeringen ønsker en folkeskole i verdensklasse, men en forudsætning for dette er selvfølgelig, at lærerne har muligheder for at levere undervisning i verdensklasse. Folkeskolen er en investering i, at den kommende generation får det bedst mulige afsæt til voksenlivet. I øjeblikket er det vanskeligt at se, hvem der vil tage det politiske ansvar for denne investering. Mødet med mine venner fra studietiden overbeviste mig endnu engang om, at landets folkeskolelærere igen i år er klar til yde deres bedste, hvis de får politikernes opbakning.
Berlingske Tidende, tirsdag den 14. august 2012
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Flere af de toneangivende partier bag folkeskoleforliget vil som led i efterårets reform øge det generelle timetal i klasselokalet og særligt antallet af timer i dansk og matematik. Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, vil gerne være med til at øge minimumstimetallet, så det matcher det vejledende timetal, men han advarer imod et øget fokus på dansk og matematik: ”Jeg synes generelt, at det er godt med flere timer, men man skal passe meget på med at fokusere for meget på dansk og matematik. Der er meget, som tyder på, at hvis vi skal have flere elever med, så skal vi også stille nye, høje faglige krav til eleverne på andre områder,” siger Anders Bondo Christensen og tilføjer: ”Det, at elever bliver fagligt udfordret i musik eller sløjd, kan faktisk medvirke til, at eleverne også bliver bedre i de mere boglige fag.”
Kristeligt Dagblad, tirsdag den 14. august 2012
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Antallet af nyuddannede folkeskolelærere i arbejde er i år det laveste siden 1980'erne. Hvor der ifølge de senest tilgængelige tal fra 2009 var 95 procent af de omkring 2400 nyuddannede, der kom i arbejde eller på videreuddannelse efter kort tid, er tallet siden faldet markant og gør det ifølge formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, stadig: ”Vores indtryk er, at antallet af ledige stillinger ved denne start er det laveste, vi nogensinde har oplevet i nyere historie. Vi skal tilbage til 1980’erne for at opleve noget lignende.” I foråret meddelte Danmarks Lærerforening, at arbejdsløsheden blandt lærere under 30 år næsten var fordoblet på et år - fra 5,7 procent i februar 2011 til 10,7 procent i 2012. Stigningen gennem de seneste år er kommet bag på foreningen, som for få år tilbage lavede en stor kampagne med Kommunernes Landsforening for at få flere ind på læreruddannelsen. Dengang forudså man, at der i 2015 ville mangle 8000 lærere i folkeskolen. ”Nu står de nyuddannede i stedet med håret i postkassen og kan ikke få noget at lave. ”Det er et problem, og vi risikerer måske endda, at vi kommer til at mangle lærere om nogle år, da mange til den tid er søgt uden for fagområdet,” siger Anders Bondo Christensen.
P1 Radioavisen kl. 7.00, tirsdag den 14. august 2012
Dorte Lange, næstformand for Danmarks Lærerforening
Skolerne skal have mere frie rammer, sådan lyder det i De Konservatives skoleudspil, som de fremlægger senere i dag på partiets sommergruppemøde. Et af forslagene er, at skolerne selv må afgøre, hvordan børnene skal organiseres. Og så skal eleverne have flere timer i dansk og matematik og engelsk fra 1. klasse. Nu kan jeg sige god morgen til næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange.
Mere frihed til skolerne, det er vel sød musik i jeres ører eller hvad?
”Det, vi siger ja tak til, er at slippe for den byge af lovændringer, som vi har været udsat for igennem de sidste 10-12 år. Det er en god idé, at skolerne får mere fri til selv at finde deres egen pædagogik. Men det er også vigtigt, at man får nogle guidelines derude, at vi ikke bare skal opfinde den dybe tallerken forfra, for der er masser af internationale erfaringer at trække på. Og de viser faktisk, at det ikke er en god idé, at man helt bryder stamklassen op. Det er en konkret erfaring, de har i Sverige, at eleverne faktisk lærer mindre, fordi de skal orientere sig i nye sammenhænge hele tiden.”
Nu er det her jo et meget omfattende udspil, der kommer fra De Konservative. Hvad kunne du savne, at der er nævnt her?
”Jeg kunne godt savne, at der var noget mere henvisning til forskning og internationale erfaringer, at man sådan prøvede at bygge lidt mere på det i stedet for bare at sige, at det er fuldstændig op til skolerne helt selv.”
Ja, og hvis du så skal pege på noget godt i det, der kommer fra De Konservative, hvad skulle det så være?
”Det er en god idé, at man kræver af kommunerne, at eleverne får flere lektioner. Det er noget af det, som vi har efterspurgt, og tidligere er det blevet sagt, at ressourcer skulle frigøres for at give flere lektioner, men det er ikke sket. Så det er et udmærket krav.”
TV2 News kl. 7.30, tirsdag den 14. august 2012
Dorte Lange, næstformand for Danmarks Lærerforening
Landets folkeskolelever skal have flere undervisningstimer, sådan lyder et udspil nu fra De Konservative. Ekstra-timerne skal primært ligge i fagene dansk og matematik Desuden så vil partiet indføre engelskundervisning fra 1. klasse, og forslaget skal finansieres ved at sætte en stopper for udgifterne til væksten i den offentlige sektor. Danmarks Lærerforening og undervisningsminister Christine Antorini ser positivt på idéen om at øge undervisningstiden.
Så kan vi sige god morgen til dig, Dorte Lange, du er næsteformand i Danmarks Lærerforening. Vi skal tale om det her udspil, der er kommet fra De Konservative i dag. Umiddelbart, så lad os prøve at starte med flere timer i dansk og matematik, hvordan lyder det i dine ører?
”Det er en god idé, at eleverne skal have mere undervisning, men det vi er meget optaget af, det er, at de også får god undervisning i de timer. Der er sådan et mantra i øjeblikket, som bare kører, med at lærerne skal undervise mere, fordi så vil eleverne lære mere. Det er faktisk en kæmpe stor fordel at have en lærer, som har haft mulighed for at forberede en undervisning godt, og har haft mulighed for også at have samarbejde med forældrene, med kolleger og ledelse. Og hvis du bare propper flere undervisningstimer ind, så er det ikke nogen god idé. Vi er nødt til at have kvalitet.”
Så det er kvalitet, du tænker på?
”Ja, vi er nødt til at have kvalitet i hver eneste undervisningstime. Og hvis det er det, vi skal have i flere lektioner, så er det klart, at det vil være en fordel.”
Men hvis du så siger på den ene side, at det er et spørgsmål om kvalitet, er det et ja eller et nej fra din side så?
”Jeg synes hellere, man skal have bedre timer end nødvendigvis flere. Men på den anden side, så har vi altså også hørt rigtig mange kommuner tale om, at nu vil man frigøre ressourcer for at eleverne skal have flere lektioner, og så har de ikke fået det alligevel. Så derfor så er det selvfølgelig også vigtigt at holde kommunerne op på det ansvar, de har for at sikre, at eleverne får en ordentlig undervisningsmængde.”
Politiken, onsdag den 15. august 2012
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Lærere skal undervise mere og tilbringe en større del af deres arbejdstid på skolen. Og så skal de gøre op med offerrollen, siger Stefan Hermann, der er rektor på Professionshøjskolen Metropol, hvor læreruddannelsen hører under. ”Nu skal vi endnu engang have den tur. Stefan Hermann udtaler sig ud fra de overskrifter, som alle andre gør - ikke ud fra hvordan dagligdagen ser ud. Der er ingen grund til at mistænkeliggøre lærernes indsats i en tid, hvor der kommer flere elever ind med indlæringsvanskeligheder, og hvor man har stigende klassekvotienter. I sådan en tid skal vi så bruge mindre tid på at snakke med forældre og holde møde med psykologer? Selvfølgelig skal vi være på skolen, men ikke nødvendigvis altid. Der er simpelthen ikke indrettet lokaler til det. Vi skal jo ikke være der bare for at være der, siger Anders Bondo Christensen. Hermann siger, I hurtigt bliver sure? ”Det er et smart træk. Jeg kan ikke svare noget, uden at jeg bekræfter ham,” siger Anders Bondo.
Ritzau, onsdag den 15. august 2012
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Folkeskolens afgangseksamen skal have større betydning, og den skal tælle med, når eleverne skal erklæres egnede eller uegnede til ungdomsuddannelser, mener De Konservative. Danmarks Lærerforening, der mener ikke, det er en prøve, der fortæller, om eleven er egnet eller ej til at gå i gymnasiet. ”Vi har kendt dem i flere år, fulgt dem i undervisningen, og det er selvfølgelig det, der for os afgør, om de er egnede eller ej og ikke lige præcis, hvordan man klarer sig til en prøve, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Han ser dog gerne en anden form for afgangsprøve, der ikke lægger vægt på gammeldags overhøring, og derfor har foreningen i årevis anbefalet, at man laver forsøg med nye prøver. ”Vi bruger alt for langt tid på nogle rigide prøver, hvor det er overhøring i gammeldags forstand. Heldigvis har ministeren åbnet for nye prøveformer, og den vej synes vi, vi vil skal fortsætte ad,” siger Anders Bondo.
Herning Folkeblad, fredag den 17. august 2012
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
Debatindlæg
Tiden skal bruges til gavn for eleverne
Hvert eneste minut af lærernes arbejdstid skal bruges på at levere undervisning af høj kvalitet - til gavn for eleverne. Flere markante udspil stiller spørgsmål ved nytten af lærernes gældende arbejdstidsaftale. Høj faglighed og kvalitet i undervisningen må være de overordnede målsætninger for den måde, vi indretter hverdagen på i folkeskolen. Det kræver fleksible aftaler, hvor den enkelte lærer afgør, hvordan tiden skal prioriteres i samarbejde med skolelederen. Den nuværende aftale understøtter lærernes professionelle ansvar i dagligdagen. Hvis man, som børne- og undervisningsministeren f. eks. har foreslået, skulle lade tiden til forberedelse afhænge af anciennitet, fag, antallet af elever i klassen, antallet af specialelever eller noget helt femte, ville vi genindføre et bureaukrati, som ville bundfryse enhver udvikling i folkeskolen. Vi har gjort op med millimeterretfærdighed for at styrke fleksibiliteten og minimere bureaukratiet. Mantraet om, at lærerne skal undervise mere lyder igen og igen - og de nuværende forhold fremstilles, som om lærernes arbejdstid reguleres efter forældede regler, hvor alt skal tælles og forhandles. Men det bygger på helt forkerte og forældede opfattelser af, hvordan lærernes arbejdstid er tilrettelagt. Vi deltager gerne i alle debatter om, hvordan lærernes arbejdstid kan tilrettelægges. Men det må foregå på et oplyst grundlag, der bygger på faktuelle forhold. Hvis man kræver afskaffelse af time-tælleri og konstant forhandling af tid i folkeskolen, er det at sparke en åben dør ind. Vi slap af med de rigide regler med en aftale fra 2008 - den gælder nu i 87 procent af kommunerne. På mig virker det snarere som om der er sat en offensiv ind fra Finansministeriet og KL for igen at atomisere hverdagen i folkeskolen. Det vil for alvor betyde regnearkenes genkomst. Høj faglighed og kvalitet i undervisningen må være den faglige målsætning. Det kræver fleksible aftaler. hvor den enkelte lærer afgør, hvordan tiden skal prioriteres i samarbejde med skolelederen.
