Formanden for Danmarks Lærerforening appellerer i dag til statsminister Lars Løkke Rasmussen om, at den pædagogiske forskning bør være udgangspunkt for debatten om folkeskolen. Det gælder først og fremmest ideerne om offentliggørelse af resultaterne af de nationale test og om opdeling af eleverne efter fagligt niveau.
27. januar 2010
”Jeg er selvfølgelig klar til at give nogle kvalificerede input til statsministeren, og det er der helt sikkert mange, der er,” siger Anders Bondo Christensen. ”Det afgørende er, at vi får en debat, som bygger på faktuel viden frem på fordomme og ideologiske holdninger.”
”Forslag om offentliggørelse af resultaterne af de nationale test er et eksempel på, at man lader ideologi bestemme frem for viden. Forskningen giver intet belæg for, at det styrker elevernes udbytte af undervisningen - tværtimod,” siger Anders Bondo Christensen. ” Forskning viser, at eleverne i de første år opnår bedre resultater i testene, men at den udvikling hurtigt flader ud. Det afgørende er imidlertid, at den meget stærke fokusering på testresultaterne medfører, at den store og vigtige del af fagligheden, der umuligt kan omfattes af forholdsvis primitive elektroniske test, bliver nedprioriteret. Det vil være at svigte folkeskolens elever.”
I England har man gennem flere år offentliggjort skolernes testresultater, og her er det faglige niveau faldet i samme periode. Undervisningen er snævret ind til at handle om test. Den engelske uddannelsesforsker Peter Mortimore har på baggrund af de engelske erfaringer med at offentliggøre test sagt: ”Test skal bruges til at understøtte læringen, ikke til kontrol eller som konkurrenceparameter. Test bør være et anliggende mellem elev og lærer.”
”Test er et godt redskab til lærernes løbende evaluering - men en af de ting, der er dokumenteret med PISA, er, at en testkultur, hvor skoler og elever konkurrerer om testresultater, er ødelæggende for eleverne og skolernes præstationer,” siger Anders Bondo Christensen.
Heller ikke forslag om at niveaudele eleverne efter faglighed vil styrke elevernes udbytte af undervisningen. Tværtimod viser forskningen, at den udelte skole med udgangspunkt i klassens fællesskab er bedst for alle elevgrupper. Professor Niels Egelund har f.eks. udtalt: ”Hvis du ser på Pisa-resultaterne, så går evidensen klart i retning af, at enhedsskolen er bedst. Det står nærmest skrevet med flammeskrift i PISA-rapporten fra 2006, at enhedsskolen er god.”
”Der er en række områder, hvor statsministerens 360 graders eftersyn vil kunne bidrage til få ny viden om, hvordan vi sikrer en folkeskole, der er rustet til fremtiden. Men der er ingen grund til at begynde forfra med at debattere emner, hvor forskningen allerede er på sikker grund. Det håber jeg, at alle vil anerkende,” slutter Anders Bondo Christensen.
