I Norden og EU kan du frit søge job på tværs af landegrænserne, men vær alligevel opmærksom på, at uddannelserne ikke altid anerkendes på lige fod
Din læreruddannelse skal anerkendes
En dansk læreruddannelse kan være svær at forstå i mange lande, hvor uddannelsessystemet er anderledes, og hvor lærerne ofte er universitetsuddannede. Tjek derfor, at det pågældende land anerkender din uddannelse, inden du søger job i udlandet. I Danmark står Styrelsen for International Uddannelse (IU) for internationalisering inden for uddannelse, og har den største ekspertise og viden på området.
402 lærerorganisationer
Internationalt samarbejder Danmarks Lærerforening med Education International, EI, som er lærernes verdensorganisation. EI har 402 medlemsorganisationer i 173 lande. Du kan søge assistance til jobsøgning m.m. hos en af disse søsterorganisationer. Det er også muligt at søge ansættelse som lærer gennem en af de danske bistandsorganisationer. Her skal du helst have nogle års undervisningserfaring for at komme i betragtning.
DKIN
Den danske komité for internationalt, herunder nordisk, husholdningsfagligt samarbejde.
Det er en interesseorganisation du kan kontakte, hvis du har en faglig baggrund inden for dette område og overvejer at søge arbejde i udlandet.
IFHE - International Federation of Home Economics
IFHE arbejder for at fremme internationalt samarbejde og faglig udveksling af husholdningsvidenskabelige spørgsmål mellem institutioner, organisationer, sammenslutninger og individuelle medlemmer.
Det kan derfor være relevant at bruge denne organisation som netværk i udlandet – også i forbindelse med jobsøgning.
Dagpenge mens du søger arbejde i udlandet
Hvis du er ledig og medlem af Lærernes a-kasse, kan du søge arbejde i et andet land i EU eller EØS, og samtidig få dine dagpenge med i op til 3 måneder.



