Stress er et problem på mange arbejdspladser. Tag dine stresssymptomerne alvorligt.
Stress er en naturlig og ubevidst reaktion på f.eks. en usikkerhed, frygt eller et pres. Stress sætter kroppen i en alarmtilstand, klar til at handle. Stressårsagerne kan ligge i ydre forhold og/eller i dine egne tanker.
Symptomer på stress
De typiske symptomer er søvnløshed, glemsomhed, koncentrationsbesvær, uforklarlige fysiske smerter eller en oplevelse af ikke at kunne prioritere sine opgaver og aldrig at blive færdig med sit arbejde.
Hvis du over en længere periode har de symptomer, eller hvis du har svært ved at slappe af og lægge arbejdet fra dig, bør du overveje, om du er ved at få stress.
Bed om hjælp
Ofte vil dine omgivelser have registreret dine stresssymptomer, længe før du selv gør. Det er vigtigt at lade andre hjælpe dig, hvis du føler dig stresset.
Kontakt eventuelt din arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller leder. Gå til lægen, hvis symptomerne ikke forsvinder hurtigt.
Mange arbejdspladser og kommuner har tilbud om psykologbistand ved stress. Du kan se på linket til venstre, hvor du sal henvende dig for at få psykolobistand.
Du kan også ringe til Danmarks Lærerforenings Rådgivning på 3369 6300
Din arbejdsplads skal have en stresspolitik
Offentlige arbejdspladser skal vedtage en politik om stressforebyggelse og hjælp til stressramte.



