Verdens bedste job, kalder mange lærere deres arbejde. Her får du fem gode grunde til at tage læreruddannelsen
I skolen bliver man klogere hver dag – også som lærer
At være lærer giver dig nye udfordringer hver dag. At undervise børn er et kreativt, sjovt og udfordrende arbejde, hvor du får mulighed for at bruge alle dine faglige og personlige kompetencer. Det er et selvstændigt job, men også et job hvor du i høj grad arbejder sammen med andre.
Som lærer bliver du centrum i 100 børns liv
Som lærer kommer du tæt på mange børn og unge mennesker. Du har store muligheder for få stor indflydelse på det enkelte barns hverdag. Samtidig har du mulighed for at bidrage til at løse den vigtige samfundsopgave at danne og uddanne de næste generationer.
Læreruddannelsens mange muligheder
Mulighederne for udvikling i jobbet er store med en læreruddannelse som udgangspunkt. Du kan undervise i mange forskellige fag, undervise små børn eller unge, børn med særlige evner og børn med særlige behov.
Som læreruddannet har du gode muligheder for videreuddannelse
Du har mange muligheder for at specialisere og efteruddanne dig, du kan for eksempel blive læsevejleder, skolebibliotekar, SSP-medarbejder, IT-vejleder, pædagogisk konsulent eller skoleleder.
Her kan du uddanne dig til lærer
Du kan læse til lærer 17 forskellige steder i Danmark. Se stederne her http://www.dlf.org/uddannelse/l%c3%a6reruddannelse/uddannelsessteder. Når du er færdiguddannet, kan du få job i det meste af Danmark. Du kan undervise i folkeskoler, privatskoler, efterskoler, ungdomsskoler og specialskoler.
Lønnen er bedre, end du tror
En nyuddannet lærer tjener omkring 26.000 kr. om måneden.
Læs mere her om dine muligheder for at blive lærer