Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet/Århus Universitet udarbejdet et forslag til forsøg med en 5 årig læreruddannelse.
Kravene til lærerne stiger hele tiden, og der er behov for at tiltrække flere unge til læreruddannelsen For at styrke kvaliteten i læreruddannelsen, arbejder Danmarks Lærerforening for, at læreruddannelsen bliver en femårig uddannelse.
Der har den seneste tid været bred debat om læreruddannelsen. Debatten har i høj grad handlet om, hvem der skal kunne udbyde en læreruddannelse. Danmarks Lærerforening mener, det er nødvendigt i højere grad at diskutere uddannelsens indhold.
Forslag til forsøg med læreruddannelsen
Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet/Århus Universitet udarbejdet et forslag til forsøg med en 5 årig læreruddannelse.
Forslaget om en 5 årig forskningsbaseret læreruddannelse er et bud på en kvalitativt anderledes læreruddannelse end den eksisterende og derfor en forsøgsuddannelse, som det giver mening at gennemføre og evaluere. Forslaget bygger på et ligeværdigt samarbejde mellem professionshøjskole og universitet.
Forslaget beskriver en læreruddannelse, der:
Har som mål at gøre læreren til ekspert i undervisning
- Styrker sammenhængen mellem teori og praksis
- Bevarer linjefagsstrukturen og muligheden for, at de studerende vælger tre linjefag
- Er på kandidatniveau
- Er forskningsbaseret
- Udbydes i samarbejde mellem universitet og professionshøjskole
- Er kompatibelt med det øvrige uddannelsessystem
- Repræsenterer et kvalitativt andet bud på en læreruddannelse end den eksisterende
Vi ønsker fortsat én uddannelse til lærer til folkeskolen, men et forsøg som det skitserede vil kunne give værdifulde erfaringer forud for en kommende revision af læreruddannelsesloven. Hvis forsøget realiseres, er der samtidig mulighed for at skabe ro om den nuværende læreruddannelse i en periode, hvor en reelt fremtidssikret og mere langsigtet plan for læreruddannelsen afprøves.



