Du skal være med til at beskytte børn mod overgreb. Som offentligt ansat har du en pligt til at reagere, hvis du tror, at et barns velfærd er truet
Alle børn skal beskyttes mod vold, misbrug og vanrøgt. Som offentligt ansat har du pligt til at reagere, blot du tror, at et barns velfærd er truet. Den sociale myndighed i den kommune, hvor barnet bor, skal have det at vide. Det bedste er, at du fortæller din leder, hvad du har mistanke om. Det skal du, uanset hvem du har mistanke til. Det kan være barnets forældre, familiemedlemmer, kolleger eller andre, som har kontakt med barnet.
Misbrug via internet
Du selv eller dine elever kan støde på hjemmesider med børnepornografiske billeder. Billederne viser, at der er børn, som misbruges. Meld straks sådanne sider til politiet. Det kan gøres via politiets hjemmeside. Skolen bør også lære eleverne om sikker adfærd på internettet.
Mistanke mod dig selv
Du kan selv blive udsat for mistanke. Hvis du mistænkes for at begå overgreb mod et barn, når du er på arbejde, bør du straks kontakte Danmarks Lærerforening. Klik på link ude til højre.



