Alle PISA-undersøgelserne tester elevernes kundskaber i læsning, matematik og naturfag. Hver undersøgelse har dog særligt fokus på ét område. i 2000 var det læsning, i 2003 matematik, i 2006 naturfag og i 2009 igen læsning. Som noget nyt skal PISA i 2009 også undersøge IT-færdighederne for et mindre antal elever på hver udtrukket skole.

Den danske del af undersøgelsen skal også belyse de unges tværfaglige kompetencer og undersøge sammenhængen mellem elevernes familie- og skolebaggrund og deres faglige færdigheder. 

PISA gennemføres i 2009 for fjerde gang

20 procent af de danske 15-16 årige elever har i foråret 2009 deltaget i PISA 2009. Testresultaterne udkommer som en rapport i december 2010.

PISA 2009 har særligt forkus på læsning. I den danske del af undersøgelsen indgår også test af kompetencer i problemlløsning og IT-færdigheder. 

Hvad kan vi bruge en PISA-undersøgelse til

PISA og andre internationale undersøgelser kan gøre os opmærksomme på både styrker og problemfelter ved det danske skolesystem. De kan give anledning til at stille kvalificerede spørgsmål til, hvordan vi kan gøre folkeskolen endnu bedre.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på PISA undersøgelsernes begrænsninger. En PISA-undersøgelse viser først og fremmest, hvor gode eleverne i et land er til at svare på undersøgelsens spørgsmål sammenlignet med eleverne i andre lande. Man kan altså se, om danske skoleelever har flere eller færre rigtige svar end eleverne fra de øvrige deltagerlande.

PISA giver ikke svar på årsagen til de målte forskelle, og PISA tager ikke tager hensyn til lokale og nationale målsætninger for skolen. En PISA-undersøgelse viser altså ikke, om folkeskolen lever op til målsætningerne i den danske folkeskolelov og folkeskolens formålsparagraf.

Fakta om PISA 

• PISA er blevet gennemført hvert tredje år siden 2000.
• Der er stadigt flere lande der deltager – i 2009 deltager 68 lande i PISA. 
• PISA 2009 testen er gennemført i foråret 2009. 20 procent af de danske 15–16 årige elever fordelt på 250 danske skoler er blevet udvalgt til at deltage i undersøgelsen.
• Testresultaterne udkommer som en rapport i december 2010. 
• Alle PISA-undersøgelserne tester elevernes kundskaber i læsning, matematik og naturfag.
• Hver undersøgelse har dog særligt fokus på ét område. I år er det læsning.
• Testen er en blanding af multiple choice og spørgsmål, hvor eleverne selv skal konstruere svarene.
• Testen varer to timer.
• Udover selve testen skal eleverne opgive baggrundsoplysninger om sig selv og deres hjem.
• PISA er en forkortelse for Programme for International Student Assessment.

Det er OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling), der står bag PISA-undersøgelserne.  OECD indsamler oplysninger og test af børn og unges færdigheder i en række lande verden over. PISA-undersøgelsen har til hensigt at måle, hvor godt unge på 15 år er rustet til at møde fremtidens udfordringer.

Det er en del af det overordnede OECD-projekt at udvikle de test- og spørgeskemaer, der skal bruges til undersøgelsen. Det drejer sig om læse-, matematik- og naturfagstest og såkaldte CCC-test, dvs. test, der måler børn og unges tværfaglige personlige kompetencer. I PISA 2009 indgår f.eks. som noget nyt også en test af elevernes kompetencer i problemløsning.