Læs høringssvar til undervisningsministeriet i forbindelse med revisionen af uddannelsens bekendtgørelse
Danmarks Lærerforening opfordrer indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder til at udvide autorisationen for professionsbachelorer (PB) i ernæring og sundhed. Det har foreningen også skrevet i et høringssvar til undervisningsministeriet i forbindelse med revisionen af uddannelsens bekendtgørelse.
Faggruppen har ulige vilkår på arbejdsmarkedet, når den vil etablere selvstændig virksomhed for at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme. Hvis man har en autorisation, kan man blive fritaget for at betale moms. Hvis man ikke har en autorisation, vil prisen på ydelsen typiske blive højere, da der skal betales moms. PB'ere i ernæring og sundhed med speciale i klinisk diætetik har automatisk en autorisation. Foreningen mener, at denne mulighed bør udvides til at omfatte den del af faggruppen, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Det vil være et stærkt signal til borgerne om, at udbyderen har en statsanerkendt uddannelse bag sig, som også adskiller sig fra alternative vejledere.



