I skolestarten skal eleverne mærke glæden ved at udvikle sig og lære nyt. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne udvikler deres faglige, kreative og sociale færdigheder. En god skolestart er vigtig, fordi den danner grundlaget for elevernes videre skolegang og for tilegnelse af ny viden resten af livet
Folkeskoleloven om børnehaveklassen
I Folkeskoleloven er det bestemt, at undervisningen i børnehaveklassen overvejende skal gives i form af leg og andre udviklende aktiviteter.
Undervisningskrav i børnehaveklassen
Natur og naturfaglige fænomener - Det praktiske/musiske
- Bevægelse g motorik
- Sociale færdigheder
- Samvær og samarbejde
Sammenhæng mellem skole, hjem og SFO
Danmarks Lærerforening mener
Det er foreningens holdning, at overgangene skal være så kvalitetsfyldte som muligt. Det er den enkelte skoles/kommunes ansvar at organisere skolestarten, så børnene får en god indføring i skolens dagligdag.
En god start er guld værd
”En god start er guld værd” er Danmarks Lærerforenings udspil til en endnu bedre skolestart. I rapporten fokuserer vi på, hvordan overgangen fra børnehave til skole kan blive bedre og på forbedringer i overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse.
Danmarks Lærerforening anbefaler
- at alle skoler inddrager forældrene før start i børnehaveklassen
- at alle kommuner har en politik for, hvordan forældre til børn med anden sprog- eller kulturbaggrund inddrages
- at den kommende klasselærer i 1. klasse inddrages i skole/hjem-samarbejdet i børnehaveklassen
- at fagligheden styrkes ved at børnehaveklasseleder og den kommende klasselærer i 1. klasse underviser sammen i børnehaveklassen




