På disse sider kan du læse om hvordan Danmarks Lærerforening arbejder for at varetage medlemmernes interesser.
Danmarks Lærerforening arbejder for at udvikle medlemmernes arbejdspladser og for at udvikle lærernes professionelle bevidsthed, kompetencer og uddannelse. Det gør vi via selvstændige initiativer og forslag og ved at samarbejde med andre og påvirke beslutningstagere.
Gode arbejdspladser handler også om et godt fysisk og psykisk arbejdsklima og et godt forhold mellem medarbejdere og ledelse. En stor del af foreningens resurser går til at sikre dig et velfungerende arbejdsmiljø og gode aftaler og overenskomster.
Kommuner, regioner og stat skal have den nødvendige økonomiske ballast, og det forsøger vi at sikre ved at samarbejde med andre organisationer under overskriften Velfærd.
Danmarks Lærerforening er også internationalt orienteret: Vi engagerer os i den udvikling, der foregår i EU, samarbejder med andre landes lærerorganisationer og yder bistand til, at lærere i udviklingslande kan få gode vilkår ved at organisere sig.
Foreningen samler også dokumentation for at skabe opmærksomhed om vores problemstillinger og mål. Det gør vi med undersøgelser og analyser. Vores fagblade sikrer videndeling, debat og synlighed om lærere og undervisning.




