Du kan kun melde dig ud af foreningen ved at skrive eller maile til os
Hvis du ønsker at udmelde dig af Danmarks Lærerforening, skal du sende os din udmeldelse skriftligt pr. brev eller mail. Du kan sende din udmeldelse til din lokale kredskasserer eller til Danmarks Lærerforenings sekretariat. Udmeldelsen skal ske med mindst en måneds varsel til udgangen af et kvartal. For eks: Hvis din udmeldelse er dateret den 31. maj, træder den i kraft pr. 1. juli.
Hvis du melder dig ud pga. overgang til andet fagforbund i forbindelse med, at du skifter job træder udmeldelsen i kraft pr. datoen for overflytning.
Du går glip af fordele
Udmeldelse af Danmarks Lærerforening indebærer, at du ikke bevarer retten til medlemstilbud, f.eks. medlemslån, frivillig gruppelivsforsikring og mulighed for at leje feriehus.
Du kan bevare muligheden for at benytte nogle af disse tilbud ved at blive særligt medlem. Særligt medlemskab koster 1.176 kr. årligt for 2008 + et eventuelt kredskontingent.
I visse situationer kan du ikke melde dig ud
Det er ikke muligt for pensionister at genindmelde sig efter eventuel udmeldelse, men det er muligt at annullere sin udmeldelse.
Du kan ikke melde dig ud af foreningen, hvis der er varslet hel eller delvis konflikt for foreningens medlemmer.
Hvis du ikke betaler
Hvis du ikke har betalt kontingent senest en måned efter at kredsen har sendt en rykker, slettes du som medlem. Du kan blive medlem igen, når du har betalt din restance, eller har aftalt en afviklingsordning med os.



