Som medlem har du mulighed for at få en konkret økonomisk håndsrækning fra Understøttelseskassen, hvis du befinder dig i en vanskelig økonomisk situation
Sådan gør du
Du skal udfylde, underskrive og indsende et ansøgningsskema, som du kan downloade her på siden. Vi vurderer alle ansøgninger individuelt og behandler dem i den rækkefølge, som vi modtager dem.
Hvis du vil spare papir og frimærke, kan du ansøge over nettet. Du udfylder skemaet, gemmer det på din computer, og sender det som en vedhæftet fil med en mail til os med titlen ”Understøttelseskassen”. Send til: dlf@dlf.org og skriv ”Understøttelseskassen” i emnelinjen.
Husk at vedlægge den nyeste årsopgørelse fra SKAT for hele husstanden, dvs. også for din ægtefælle eller samlever. Der er et link til SKAT til højre på siden, hvor du kan downloade opgørelsen via tast-selv.
Normalt vil du få skriftligt svar, positivt eller negativt, fra os i løbet af to-tre uger. Hvis din ansøgning godkendes, vil vi indsætte det bevilgede beløb på din bankkonto. Du skal derfor være omhyggelig med at anføre både registreringsnummeret og selve kontonummeret på ansøgningsskemaet.
Vi indberetter det bevilgede beløb til SKAT som B-indtægt for ansøgeren, eller i visse tilfælde, for ansøgerens børn.




