Med initiativet ”Fremtidens Skole” ønsker Danmarks Lærerforening at sætte fokus på, hvordan vi udvikler den folkeskole, som vi har i dag, så den vil forberede eleverne til fremtidens Danmark. Hermed ønsker foreningen at gå forrest og sætte dagorden for, hvordan vi udvikler ”Fremtidens Skole”.
Vi lægger op til åben og bred debat om målsætningen for fremtidens folkeskole. En debat, hvor vi visker tavlen ren og sætter os ud over de nuværende tendenser for skolens udvikling. Hvis ikke vi tager de nødvendige diskussioner i nutiden, vil folkeskolens fremtid afgøres af andre eller af tilfældigheder. Spørgsmålet er: Hvilke værdier skal være bærende for ”Fremtidens Skole”, hvis folkeskolens stadig skal spille en afgørende rolle i at give fremtidens borgere de bedste forudsætninger for at deltage i fremtidens samfund.
Debatten foregår i løbet af sommeren og efteråret 2008. Der afholdes 2 konferencer henholdsvis den 22. august og 27. august 2008, og på foreningens kongres i september vil ”Fremtidens Skole” blive drøftet. Efterfølgende vil der blive en medlemsdebat i kredsene og på skolerne, hvor medlemmerne vil kunne sætte deres erfaringer og visioner for folkeskolens fremtid i spil.
I foråret 2009 vil hovedstyrelsen samle op på hele debatten om ”Fremtidens Skole”.
Du kan løbende følge initiativet her på hjemmesiden og i medlemsbladene Folkeskolen og Undervisere.dk (samt de tilhørende netmedier).
Se video om Fremtidens Skole fra kongressen




