Folkeskolen er for alle elever uanset etniske baggrund, og integration er en opgave for alle
Den kulturelle forskellighed skal bruges til omverdensforståelse, kulturel indlevelsesevne, gensidig respekt mellem mennesker med forskellig baggrund og kommunikation på tværs af kulturbestemte forskelle - også i skoler med få eller ingen tosprogede elever.
Integrationen af de nye danske borgere er en opgave for alle - ikke kun for folkeskolen. Stat og kommuner må have en fælles strategi for fordeling af ansvaret og økonomien. Kommunerne skal forpligtes til at have en samlet lokal politik for integration med målbeskrivelser og handleplaner, der også omfatter bolig- og arbejdsmarkedsområdet.
Integrationen er ikke kun den enkelte lærers individuelle opgave, men alle lærere skal have en uddannelse på området.
På de følgende sider kan du læse mere modermålsundervisning, dansk som andetsprog og elevernes skoleplacering.





