Størstedelen af Danmarks Lærerforenings medlemmer underviser i folkeskolen. Folkeskolen er Danmarks vigtigste samfundsinstitution og fortjener i den grad opmærksomhed. Det er derfor naturligt, at lærerne deltager i debatten om skolens udvikling
Vi deltager med debatoplæg, som både retter sig mod lærerne og mod forældre og politikere.
Vi laver undersøgelser og udviklingsplaner for at gøre skolen og elevernes læring bedre.
Vi forsøger at sætte fokus på de mange initiativer, lærere på helt almindelige folkeskoler tager, for at eleverne skal lære mest muligt.
Vi foreslår, hvordan man kan sikre en god dialog mellem skoler og kommuner om undervisningen.
Og så forsøger vi selvfølgelig at påvirke politikerne til at skabe de bedste lovgivningsmæssige rammer for lærernes arbejde.




