En af en fagforenings væsentligste opgaver er at indgå en kollektiv overenskomst. En overenskomst indgås med arbejdsgiveren på det pågældende område og i en aftalt periode (OK-perioden). I denne periode er det ikke tilladt for medarbejderne at nedlægge arbejdet, det er den såkaldte fredspligt. Hvis der undervejs opstår uenighed imellem medarbejdere og arbejdsgivere, skal det afklares ved mægling, eventuelt i det fagretslige system.

Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse

Undertiden vælger en gruppe medarbejdere at nedlægge arbejdet, oftest i utilfredshed med situationen på arbejdspladsen. En sådan arbejdsnedlæggelse er et brud på fredspligten og i strid med overenskomsten. En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse vil medføre løntræk/bod for den enkelte medarbejder. På trods af at der kan være forståelse for utilfredsheden blandt medarbejderne, skal repræsentanterne for Danmarks Lærerforening, herunder tillidsrepræsentanterne, gøre sit yderste for at medarbejderne genoptager arbejdet. Ellers kan foreningen få en bod for organisationsansvar. En bod for organisationsansvar kan være temmelig stor.

Strejke som lovligt kampmiddel

Når overenskomstperioden er udløbet, er strejke et anerkendt kampmiddel, hvis organisationerne ikke kan blive enige med arbejdsgiveren om en ny overenskomst. Strejken skal varsles, og kan eventuelt udskydes af forligsinstitutionen. Hvis strejken bliver en realitet, får de strejkende ikke løn fra arbejdsgiveren, men får i stedet konfliktstøtte fra Danmarks Lærerforening. Foreningen har en såkaldt ”særlig fond” til at dække eventuelle udgifter i forbindelse med konfliktstøtte. Sidst foreningen var i strejke var i forbindelse med social- og sundhedsskolernes overførsel til staten pr. 1. januar 2007.