Når det gælder velfærd arbejder vi sammen med de andre organisationer i FTF. Men også med mange andre. Blandt andet med FOA og BUPL under overskriften Vilje til Velfærd
I vores hovedorganisation FTF arbejder vi sammen med pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og andre offentligt ansatte om at bevare og udvikle velfærdssamfundet og om at sikre ordentlige vilkår for at levere velfærdsydelserne. FTF laver blandt andet undersøgelser og analyser og repræsenterer os i en lang række udvalg og råd.
Vilje til Velfærd - samarbejdet med FOA og BUPL
Medlemmerne af BUPL, Danmarks Lærerforening og FOA er tilsammen et afgørende fundament for det danske velfærdssamfund. De tre organisationers medlemmer dækker de tre store områder i den kommunale service – daginstitutioner, folkeskoler og ældreområdet. Det er baggrunden for, at disse tre organisationer siden efteråret 2006 har arbejdet tæt sammen om at sikre og udvikle kvaliteten af den offentlige service og arbejdsvilkårene for de, der leverer den.
Samarbejde med andre organisationer
Desuden arbejder vi i konkrete situationer sammen med alle, der vil det samme som os. Det være sig andre organisationer eller politiske partier. Andre organisationer kan, udover andre fagforeninger, blandt andet være forældreorganisationen Skole og Samfund.




