Nyheder

Debat: Vi skal stå sammen om at forsvare demokratiet

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, havde lørdag et debatindlæg i netavisen Altinget om tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts udtalelser om lockouten i Politiken forrige søndag.

Forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt fortalte i et interview i Politiken 11. december 2016 om den ubehagelige oplevelse, det var at blive buhet ud ved 1. maj-talerne i 2013. Mishagsytringerne skyldtes i høj grad den langvarige lockout af lærerne i fire uger op til 1. maj.

Om baggrunden siger Helle Thorning-Schmidt i interviewet: ”Da vi besluttede lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj.” Da journalisten efterfølgende spørger, om tanken havde strejfet hende, at de var gået for vidt, svarer hun: ”Nej det gjorde den ikke”.

14. december gør Læsernes Redaktør på Politiken imidlertid opmærksom på, at der retteligt skulle have stået: ”Da vi besluttede at afslutte lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj.” Problemet med denne nye formulering er, at sætningen er det rene volapyk – for lockouten blev afsluttet 25. april og altså ikke formentlig oven i 1.maj. Og det efterfølgende spørgsmål giver heller ikke længere nogen mening.

I løbet af 14. december bliver det klart, at Helle Thorning-Schmidt rent faktisk har udtalt sig helt i overensstemmelse med det oprindelige citat, men efterfølgende har ønsket at få det rettet. Det vælger Politiken så at gøre, selv om den nye formulering nu er volapyk.

Chefredaktør Anne Mette Svane forklarer til Folkeskolen.dk: ”Men hvis vi kommer til at lave fejl eller viderebringer meningsforstyrrende udtalelser, så er det selvfølgelig vores ansvar at få det præciseret hurtigst muligt.”

Politiken har imidlertid ikke begået fejl, da journalisten har citeret fuldstændigt korrekt. Og den formulering, som Politiken på Helle Thorning-Schmidts anmodning vælger at rette til, er i den grad meningsforstyrrende.

Derfor er der nu to helt centrale spørgsmål, som befolkningen og læsere af Politiken bør have svar på. Hvorfor ønsker Helle Thorning-Schmidt helt tydeligt at løbe fra den udtalelse, som hun har givet til journalisten, og som er på båndoptagelsen af interviewet? Og hvorfor vælger chefredaktionen på Politiken at ændre i artiklen, så en meget afgørende udtalelse nu er visket væk og erstattet med volapyk? Disse spørgsmål handler om afgørende demokratiske grundprincipper.

Forhistorien er, at den daværende regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen gang på gang har fastholdt, at overenskomstforhandlingerne i 2013 mellem KL og Lærernes Centralorganisation kørte helt efter den danske model, og at der ikke var nogen form for utidig indblanding fra regeringens side.

Den udlægning er blevet kritiseret kraftigt af Ombudsmanden, ILO (FN’s arbejdsmarkedsorganisation) og talrige arbejdsmarkedsforskere. Og et lækket notat fra Finansministeriet og Undervisningsministeriet, som blev skrevet, inden overenskomstforhandlingerne overhovedet var gået i gang, dokumenterer sort på hvidt, at den daværende regering ville inddrage lærernes overenskomst, så man kunne finansiere en kommende folkeskolereform. Et klokkeklart brud på den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, som aftaler overenskomsterne uden indblanding fra en til enhver tid siddende regering.

Hele det efterfølgende forhandlingsforløb mellem KL og Lærernes Centralorganisation bekræftede, at regeringen og KL havde aftalt det hele på forhånd – der var nemlig ingen forhandling. KL erklærede ensidigt sammenbrud på trods af flere opfordringer og forhandlingsudspil fra Lærernes Centralorganisation.

Heller ikke i forligsinstitutionen var der på noget tidspunkt tale om forhandlinger. Vi fik besked på, at vi kunne acceptere arbejdsgivernes forslag, ellers kunne der ikke indgås en ”aftale”. Herefter fulgte 4 ugers lockout af 50.000 folkeskolelærere og næsten 600.000 elever.

Efter fire uger var befolkningen – ikke mindst forældrene – så trætte og triste af den mistede skolegang, at alle glædede sig over, at lockouten stoppede. Meget få interesserede sig derfor for, at det regeringsindgreb, der afsluttede lockouten, helt og holdent opfyldte de forudsætninger, som regeringen havde for at finansiere folkeskolereformen, jævnfør notatet fra Finansministeriet og Undervisningsministeriet.

Giver det derfor god mening, når den daværende statsminister i et interview med Politikens journalist nu siger: ”Da vi besluttede lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj”? Ja, det giver overordentlig god mening.

Giver det mening, når Helle Thorning-Schmidt retter det til: ”Da vi besluttede at afslutte lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj.”? Nej, det giver overhovedet ingen mening. Lockouten blev afsluttet den 25. april og hvorfor bruge ordet formentlig – en regering griber jo kun ind i en lockout til sidst, og der vil ikke være nogen som helst tvivl om datoen for afslutningen.

Helle Thorning-Schmidt har helt tydeligt fortrudt sin udtalelse, fordi hun ser, at hun dermed erkender den politiske indblanding i overenskomstforhandlingerne, som den daværende regering hidtil hårdnakket har benægtet. Efter henvendelse fra Helle Thorning-Schmidt vælger chefredaktionen på Politiken at ændre i journalistens artikel, så et ellers meningsfyldt og afgørende citat bliver til det rene volapyk.

Frie overenskomstforhandlinger og beskyttelse af pressens uafhængighed er nogle af de afgørende grundpiller i det demokrati, som vi her i landet gennem generationer har opbygget. Og et demokratis vigtigste kendetegn er, at sandheden kommer frem.