Færre elever i klasserne

Et stigende antal elever i folkeskolen går i klasser med 25 eller flere elever. Det giver mindre tid med læreren for den enkelte, og det påvirker elevernes udbytte af undervisningen negativt. Derfor bør der sættes en stopper for det stigende antal meget store klasser.


Her på siden kan du læse om: 

 

Mindre klasser giver bedre muligheder for den enkelte elev

Antallet af klassekammerater har betydning for den enkelte elevs indlæring. Mange klassekammerater giver mindre tid med læreren og kan give anledning til mere uro i timerne. Især de fagligt svage elever får bedre resultater, når de undervises i mindre grupper. Samtidig peger undersøgelser på, at høje klassekvotienter medvirker til, at forældrene fravælger folkeskolen til deres børn. Derfor er det bekymrende, at der i de senere år er sket en stigning i klassekvotienten og i andelen af elever, der går i klasser med mange elever.

Eleverne har ret til at blive set og hørt, og jo flere elever der er i klassen, jo mindre tid er der til den enkelte elev. Derfor er der behov for at få sænket klassekvotienterne. 

 

Hvad siger loven?

Ifølge folkeskoleloven må elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke overstige 28 ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30 (§17).

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes driftsudgifter pr. elev (§17 stk. 2).

 

Fakta på området

Tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren vedr. udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser viser bl.a., at 28 pct. af alle elever går i meget store klasser med 25 eller flere elever, samt at klassekvotienten siden 2009 er steget i 88 af de 98 kommuner.

En forskningsrapport om de langsigtede effekter af mindre klasser viser, at på længere sigt opnår elever i mindre klasser bedre resultater. Dette gælder ikke mindst de fagligt svage elever (Kilde: Långsiktiga effekter av mindre klasser. Peter Fredrikson et al, Institutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk utvärdering 2012).

Et studie fra KORA har påvist, at færre elever i klassen giver bedre karakterer. Studiet påviste desuden en metodefejl i de undersøgelser, der viser, at klassestørrelsen har lille eller ingen effekt. Det er forskningsmæssigt et grundlæggende problem, at det ikke er tilfældigt, hvilke elever der går i henholdsvis store og små klasser. Det skyldes, at klassestørrelsen er påvirket af valg foretaget af forældre, skoler, kommuner og stat, herunder bl.a. en tendens til, at forældre tager deres barn ud af den lokale folkeskole, hvis barnets klasse fungerer dårligt (Kilde: KORA marts 2008). 

Et review om betydningen af klassekvotienter viser bl.a., at lavere klassekvotienter ifølge amerikanske undersøgelser giver bedre trivsel, bedre undervisningsparathed og mindre fravær (Kilde: Klassekvotienter – rum til alle. Videnscenter om Fastholdelse og Frafald 2012).

En undersøgelse fra Epinion viser, at 47 pct. af forældre til skolebørn mener, at der er for mange elever i deres barns klasse (Kilde: Epinion 2013).

En anden undersøgelse fra Epinion viser, at 90 pct. af forældre til skolebørn er helt eller overvejende enige i, at det ville styrke den danske folkeskole, hvis der højst er 24 elever i klasserne (Kilde: Epinion 2012).  

 

Til top

Tilbage til temaoversigten