Trivsel blandt alle elever

Alle elever har ret til at trives i skolen og til en hverdag uden mobning. Elevernes trivsel hænger tæt sammen med deres faglige udbytte af undervisningen. Derfor forudsætter trivsel blandt alle elever både en social og en faglig indsats


Her på siden kan du læse om: 

 

Elever i trivsel lærer bedst

Alle elever har ret til at trives i skolen og til en tryg barndom uden mobning, som det også er målsætningen i regeringens aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning. Alle elever har ret til at blive lyttet til og taget alvorligt i tilfælde af mobning, og ret til at der bliver handlet på situationen, både i forhold til den enkelte og fællesskabet.

Udover mobning er der en række andre faktorer, som også har betydning for, at eleverne trives, bl.a. at der ikke er konflikter, samt at der er et godt undervisningsmiljø og en god lærer-elev-relation. Lærere og pædagoger skal have et prioriteret fokus på at skabe trygge og inkluderende fællesskaber i både undervisning og fritidsordning. Klasserumsledelse med tydelige rammer og et fokus på relationsarbejdet er afgørende for god trivsel på skolen. Trivselsarbejdet bør være en integreret del af undervisningen, hvor eleverne inddrages i det forebyggende trivselsarbejde, og der skal skabes en høj tolerancekultur.

Elevernes trivsel hænger også tæt sammen med deres faglige udbytte af undervisningen: Eleverne lærer mere, når de trives i skolen. Og de trives bedre, når de udvikler sig og oplever, at de dygtiggør sig fagligt.

 

Hvad siger loven?

Ifølge folkeskolelovens §44 skal skolebestyrelsen fastsætte værdiregelsæt for skolen, herunder en overordnet antimobbestrategi, som indebærer en særskilt strategi for digital mobning.

Som følge af inklusionseftersynet er der vedtaget et lovændringsforslag vedr. folkeskolelovens §18 om, at ”det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og socialt og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber”.

Ifølge Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, kaldet undervisningsmiljøloven, har elever ret til et godt undervisningsmiljø, herunder også et godt psykisk miljø på uddannelsesstedet.

Uddannelsesstedets ledelse er forpligtet til at udarbejde en handleplan for løsning af konkrete problemer med elevens psykiske undervisningsmiljø senest 10 arbejdsdage efter, at der er modtaget oplysninger om problemer. Uddannelsesstedet er desuden forpligtet til at lave en midlertidig foranstaltning for hurtigt at kunne gribe ind over for konstaterede problemer. 

 

Fakta på området

Den tætte sammenhæng mellem elevernes faglige udbytte og trivsel er dokumenteret i rapporten ”Forskningsbaseret viden om undervisningsmiljø og trivsel”, fra Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College 2014.

Derudover har en ph.d.-afhandling fra 2015 påvist, hvordan det didaktiske, det faglige og det sociale spiller sammen i undervisningssammenhænge. I de timer, hvor det faglige var i forgrunden og var tydeliggjort som ramme for undervisningen på en meningsfuld måde, blev eleverne løftet både fagligt og socialt i klasserne (Kilde: Ph.d. afhandling fra Helle Plauborg, DPU, Aarhus Universitet 2015). 

En undersøgelse fra Børnerådet viser, at ni ud af ti udskolingselever er enige i, at de lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen (Kilde: Børnerådet 2013).

Ifølge Undervisningsministeriets analyse af den tredje trivselsmåling i folkeskolen (2017) har hver femte elev oplevet mobning på egen krop.

Ifølge en undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø har alle adspurgte elever enten selv oplevet digital mobning, eller også kender de nogen, som har (Kilde: Digital mobning i skolen, DCUM 2016).

 

Til top

Tilbage til temaversigten