DLF mener Kønsopmærksomhed

Dialogmøder om kønsbevidsthed

Drengestreger, pigemøder, kønsopdelt idrætsundervisning. Danmarks Lærerforening satte på dialogmøder i 2023 fokus på stereotyper i sprog, organiseringer og materialer og gav eksempler på, hvordan man kan være kønsbevidst i en pædagogisk praksis.

Indholdet på møderne

På møderne fik deltagerne viden om kønsbevidsthed og redskaber til at sætte dialoger i gang om køn – alt sammen med intentionen om at skabe bedre betingelser for elevernes trivsel og læring.

50 lærere har i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Tekla Canger - forfatter, underviser og forsker i køn og pædagogik - udarbejdet et idékatalog finansieret af Villumfonden, der skal inspirere til samtaler om køn og udvikling af egen praksis. Idékataloget er udarbejdet på baggrund af viden om kønsbevidst pædagogik og virkelighedsnære dilemmaer, som de 50 lærere selv har stået i.

Deltagerne på inspirationsmøderne fik idekataloget med hjem.
Hent idékataloget "Kønsbevidsthed i folkeskolen - cases, øvelser og handlemuligheder"