MENU Danmarks Lærerforening
Min side
Overenskomster

OK13-forløbet

Lærerne blev lockoutet af KL i OK13. Efter 4 uger afsluttede regeringen lockouten med et indgreb, hvor Folketinget uden inddragelse af lærerne ændrede lærernes arbejdstid. Kort efter blev folkeskolereformen, hvor lærerne skulle undervise mere, gennemført af de samme partier, der stod bag ændringen af lærernes arbejdstid. Læs hele OK13-forløbet nedenfor og download relevante dokumenter.

Overblik over OK13-forløbet

OK13-forløbet begynder allerede med økonomiaftalen i 2012, hvor det fremgår, at regeringen og KL er enige om, at der er behov for at ”få mere undervisningstid for de nuværende lærerressourcer i folkeskolen”. Kort efter nedsættes en særlig arbejdsgruppe, som har til formål at undersøge muligheden for det nærmere. Danmarks Lærerforening (DLF) søger aktindsigt i arbejdsgruppens arbejde, men får afslag. DLF anker afslaget til ombudsmanden, som udtaler kritik af, at arbejdsgruppen er konstrueret på en sådan måde, at der ikke kan søges aktindsigt i arbejdet.

I efteråret 2012 lækkes et dokument fra Finansministeriet, hvori det fremgår, at den kommende folkeskolereform skal finansieres af en normalisering af lærernes arbejdstid. DLF-formand Anders Bondo Christensen henvender sig til undervisningsministeren, undervisningsministeriets departementschef, ordførerne på området samt hovedbestyrelsesmedlemmerne i de tre regeringspartier for at gøre opmærksom på, at regeringens plan er et klart brud på den danske model.

Ingen forhandling før lockout
I december 2012 opsiger KL deres arbejdstidsaftale med lærerne, men kommer ikke med et udspil til forhandling, selvom Lærernes Centralorganisation (LC) rykker for svar flere gange. Først i februar 2013 vender KL tilbage med en tekst og i slutningen af februar har Anders Bondo Christensen og KLs chefforhandler Michael Ziegler det eneste ”forhandlingsmøde” i hele overenskomstforløbet 2013. Kort efter, mødet er afsluttet, ringer Ziegler til Anders Bondo Christensen og siger, at der er forhandlingssammenbrud og afviser Bondos tilbud om straks at møde op til videre forhandlinger. To dage efter varsler KL lockout af lærerne.  

Regeringen laver lovindgreb
Efter at lærerne har været lockoutet i 4 uger, melder regeringen ud, at de vil afslutte lockouten med en ny arbejdstidslov (Lov 409), der skal hastebehandles i Folketinget. Anders Bondo Christensen gør straks opmærksom på, at lærerne skal høres inden indgrebet og vedtagelse af loven. Men regeringen vælger ikke at inddrage lærerne. I stedet inddrager regeringen lærernes arbejdsgiver, KL, og få dage efter bliver Lov 409 vedtaget, uden lærerne er blevet hørt. 7 uger efter vedtagelsen af Lov 409 indgår de samme partier, som stod bag Lov 409, forlig om folkeskolereformen. Danmarks Lærerforening kontakter efter lovindgrebet de skiftende regeringer for at drøfte de beregninger, der lå til grund for Lov 409, men alle afviser.

Kritik af OK13-forløbet
Fra flere sider bliver der udtalt kritik af forløbet. Blandt andet udtrykker FN’s arbejdsmarkedsorgan ILO kritik af hele OK13-forløbet, den manglende inddragelse af lærerne i lovindgrebet Lov 409 samt det implementeringskontor, der efterfølgende bliver nedsat til at sikre implementeringen af reform og arbejdstidsregler, hvor lærerne heller ikke er inddraget. Også flere arbejdsmarkedsforskere stiller sig stærkt kritiske over for forløbet. Blandt andet udtaler arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Flemming Ibsen til Jyllands-Posten, at KL og Finansministeriet i fællesskab havde besluttet sig på forhånd, og at lærerne aldrig havde en reel chance for forhandling. 

 

Læs mere om forløbet og download følgende dokumenter: 

 

Økonomiaftale fra 2012 mellem S-SF-R-regeringen og KL

I økonomiaftalen står blandt andet: "Målsætningen om bedre ressourceudnyttelse skal ses i relation til lærernes arbejdstid. Anvendelsen af lærernes arbejdstid er reguleret i centrale overenskomster og lokale arbejdstidsaftaler. Dette begrænser mulighederne for at anvende lærernes arbejdstid mere hensigtsmæssigt. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at der er behov for at få mere undervisningstid for de nuværende lærerressourcer i folkeskolen."

Læs hele økonomiaftalen 

Læs Anders Bondo Christensens brev til Helle Thorning-Schmidt om økonomiaftalen her

Tilbage til dokumentoversigt

 

Særlig arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL

Den særlige arbejdsgruppe skal kortlægge og vurdere, hvordan rammerne for en effektiv anvendelse af lærerressourcerne påvirkes af 1) de centrale overenskomster og 2) lovgivning.

Arbejdsgruppen skal udarbejde en samlet rapport for folkeskole- og gymnasieområdet, der bl.a. skal indeholde følgende emner:

  • En kortlægning af gældende overenskomster og lovgivning, der påvirker anvendelsen af lærerressourcerne i folkeskolen og det almene gymnasium.
  • En vurdering af gældende overenskomster og lovgivning med fokus på bestemmelser, som begrænser lærernes undervisningstid i folkeskolen og i det almene gymnasium. 
  • En vurdering af det ressourceforbrug, der er forbundet med de enkelte bestemmelser, og effektiviseringspotentialet ved at afskaffe dem.
  • Anbefalinger til ændringer af overenskomster og lovgivning, som kan skabe rammerne for en mere effektiv anvendelse af lærerressourcerne til undervisning.

Læs kommissoriet for den særlige arbejdsgruppe

 

DLF søger aktindsigt i den særlige arbejdsgruppe i Finansministeriet 

DLF's anmodning om aktindsigt i Finansministeriet om samarbejdet mellem regeringen og KL.

Læs DLF's anmodning om aktindsigt

 

Afvisning af aktindsigt i særlig arbejdsgruppe med Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL

Undervisningsministeriets svar på DLF's anmodning om aktindsigt i samarbejdet mellem regeringen og KL. Ministeriet omdanner arbejdsgruppen til en selvstændig juridisk myndighed, og med den begrundelse afviser de aktindsigt.

Læs Undervisningsministeriets afvisning af DLF's ansøgning om aktindsigt

 

Klage til ombudsmanden pga. afvisning af aktindsigt 

Den 4. oktober 2012 klager DLF til Ombudsmanden over manglende aktindsigt i arbejdsgruppen.

Læs DLF's klage til Ombudsmanden

 

Ombudsmandens svar på klagen

Ombudsmanden mener ikke, at der er foregået noget ulovligt. Men han udtaler:

"Jeg kan ikke vide, hvad den præcise baggrund for de nævnte forhold er, men en samlet vurdering efterlader det indtryk, at der kan have været planlagt og disponeret netop med sigte på – ud fra for så vidt forståelige hensyn til det offentliges forhandlingsposition – at undgå, at de omhandlede dokumenter blev undergivet aktindsigt.

En sådan ”offentlighedstænkning kan efter min opfattelse i almindelighed ikke anses for ulovlig, men det er naturligvis under alle omstændigheder meget uheldigt, hvis den fører til fremgangsmåder (”krumspring”), der må anses for uhensigtsmæssige – f.eks. ved at der ikke gøres tilstrækkelig praktisk brug af relevante dokumenter."

Læs Ombudsmandens svar på klagen 

 

Lækket dokument fra Finansministeriet om regeringens planlagte folkeskolereform, som finansieres via inddragelse af lærernes overenskomst og arbejdstid

Dokumentet er fra 18. oktober 2012 og omhandler indholdet i en kommende folkeskoleform. Af dokumentet fremgår det under ”økonomi” s. 5, at reformen blandt andet finansieres ved en normalisering af lærernes arbejdstid. 

Læs det lækkede dokument

 

DLF skriver mail til undervisningsminister Christine Antorini og departementschef Jesper Fisker 

Anders Bondo Christensen påtaler, at det, som regeringen er i gang med, er et klart brud på den danske model.

Læs DLF's mail til Antorini og Jesper Fisker

 

DLF skriver mail til uddannelsesordførerne fra regeringspartierne i Folketinget      

Anders Bondo Christensen gør i mailen ordførerne opmærksomme på konsekvenserne af regeringens strategi. I mailen vedhæfter han sin mail til Christine Antorini og Jesper Fisker. 

Læs DLF's mail til uddannelsesordførerne

 

DLF skriver brev til alle hovedbestyrelsesmedlemmer i de tre regeringspartier

I brevet advares mod de alvorlige konsekvenser, det får for folkeskolens fremtid, hvis regeringen vælger at finansiere en folkeskolereform ved at gennemtrumfe en ændring i lærernes arbejdstid.

Læs DLF's brev til hovedbestyrelsesmedlemmerne

 

Ingen forhandling i OK13 før lockout 

Beskrivelse af forløbet med KL, som opsiger arbejdstidsaftalen 6. december 2012. Da det er KL, som opsiger aftalen, er det dem, som skal komme med et udspil. Lærernes Centralorganisation (LC) rykker for skriftligt forhandlingsudspil 9 gange i løbet af cirka to måneder, men får intet. Først den 14. februar 2013 giver KL en tekst til LC.

26. februar 2013 finder det første og eneste "forhandlingsmøde" mellem KL's chefforhandler Michael Ziegler og Anders Bondo Christensen i hele overenskomstforløbet i 2013 sted.

Efter cirka en time er mødet slut. Kl. 00.30 den 27. februar ringer Michael Ziegler til Anders Bondo Christensen og siger, at der er forhandlingssammenbrud. LC tilbyder straks at møde op til forhandlinger, men det afviser KL og Michael Ziegler. Den 28. februar varsler både Moderniseringsstyrelsen og KL lockout af lærere i kommunerne og staten. 

Læs en oversigt over forhandlingsforløbet

 

Svar fra Antorini til Børne- og Undervisningsudvalget 

Den 22. februar 2013 - før Anders Bondo Christensen og Michael Ziegler mødes 26. februar 2013 - afgiver undervisningsminister Christine Antorini svar til Børne- og Undervisningsudvalget på spørgsmål om finansiering af regeringens planlagte folkeskolereform. Spørgsmålet er stillet af Lars Dohn (EL). I svaret fra Antorini står der:

"Regeringens udspil indebærer, at der er brug for cirka 1.5 millioner flere undervisningstimer, og ca. 6 millioner aktivitetstimer årligt på landsplan. (...) Det vurderes, at de nuværende lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger mv. efter en normalisering af lærernes arbejdstidsregler tilsammen vil kunne dække størstedelen af de ekstra undervisningstimer og aktivitetstimer i den sammenhængende skoledag."

Christine Antorini skriver altså, at regeringens folkeskolereform skal finansieres via en normalisering af lærernes arbejdstidsregler – inden Michael Ziegler og Anders Bondo Christensen har mødtes i OK13. 

Læs Antorinis svar til udvalget

 

Regeringens indgreb i lockouten den 26. april, 2013 og Lov 409 – og manglende inddragelse af lærerne

Regeringen holder pressemøde den 25. april og melder ud, at de vil gribe ind og afslutte lockouten med en ny arbejdstidslov, som skal hastebehandles i Folketinget. Anders Bondo Christensen gør beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, som er ansvarlig for loven, opmærksom på, at lærerne skal høres inden indgrebet og loven. Lærerne bliver ikke hørt - det viser SMS-korrespondance med Mette Frederiksen. 

Læs SMS-korrespondancen

 

Regeringen inddrager KL i indgrebet og Lov 409

Spørgsmål til – og svar fra – beskæftigelsesminister Mette Frederiksen under og efter behandlingen af Lov 409 25. april 2013. Af svarerne fremgår det, at KL har været inddraget i forbindelse med forberedelserne af Lov 409. Mette Frederiksen lover i debatten ved 1. behandlingen af loven Hans Andersen (V) et skriftligt svar på, hvad det er for teknisk afklaring, der har fundet sted mellem regeringen og KL op til indgrebet. Så vidt DLF er oplyst, er dette svar ikke afgivet.

Til gengæld giver beskæftigelsesminister Mette Frederiksen svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 29. marts 2013:

Spørgsmål: "Ministeren bedes redegøre for i hvilken grad KL har haft indflydelse på regeringens forslag til regeringsindgreb, herunder forholde sig til, om der har været afholdt møde med KL, hvor indgrebet blev drøftet, om KL har haft udarbejdet notater eller andre skriv, der har haft indflydelse på regeringens lovudkast, eller om regeringen og KL på anden vis har haft samarbejde om dette forslag til et indgreb?"

Svar: "Som det er mig oplyst, har der for at afklare en række tekniske spørgsmål til brug for lovforslaget været kontakt til KL og Danske Regioner. Jeg vil ikke redegøre nærmere for regeringsprocessen i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget. Venlig hilsen Mette Frederiksen".

Finansministeriet afgiver stort set samme svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 25. april 2013. Her svarer finansminister Bjarne Corydon:

Spørgsmål: "Hvornår så finansministeren det første udkast til lovforslaget, og hvornår indledtes den tekniske assistance fra KL i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget?"

Svar: "Jeg vil ikke redegøre nærmere for regeringsprocessen i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget. Med venlig hilsen Finansministeren".

Læs citater fra første behandling af lovforslaget samt Mette Frederiksen og Bjarne Corydons svar til Beskæftigelsesudvalget

 

Beskæftigelsesministeriet udarbejder FAQ til ordførere og ministre

Forud for præsentationen af lovindgrebet i lockouten havde embedsværket i Beskæftigelsesministeriet den 25. april 2013 udarbejdet et dokument med politiske spørgsmål og svar.

Denne FAQ indeholder blandt andet afvisninger af, at der var tale om aftalt spil. Dokumentet med de præfabrikerede svar blev sendt til samtlige ordførere og ministre, så de kunne svare kritiske journalister. Herunder er indsat udvalgte passager fra dokumentet. 

- Har hele forløbet været aftalt på forhånd? Internt i regeringen? Med KL? Med det politiske flertal?

- Som bekendt har både finansministeren og KL's formand klart afvist, at der skulle være indgået en aftale med KL om et lovindgreb. 

- Beviser dette indgreb ikke blot, at det hele tiden har været aftalt spil, sådan som Anders Bondo Christensen har sagt?

- Nej, det viser, at vi står i en alvorlig situation, som giver store problemer for de berørte elever og familier og for samfundet som helhed.

- Har lovindgrebets indhold og timing været drøftet med KL og Finansministeriet? 

- Det er regeringen, der har besluttet at fremsætte dette lovforslag, som er regeringens bud på en løsning på konflikten. For at afklare en række tekniske spørgsmål og sikre, at de er indarbejdet korrekt i lovforslaget, har der været kontakt til KL og Danske Regioner. Jeg er bekendt med, at det også er sket tidligere i tilsvarende situationer.

Læs hele dokumentet

 

Lovindgrebet Lov 409

Lov 409 imødekommer ønsket fra regeringen og KL – og folkeskolereformen finansieres via lærernes arbejdstid.

Læs Lov 409

 

Kort tid efter indgrebet indgår partierne bag Lov 409 forlig om ny folkeskolereform 

Syv uger efter lockoutens afslutning og Lov 409 vedtagelse indgår regeringen, Venstre, DF og Konservative forlig om folkeskolereformen. Præcis de samme partier, som vedtog Lov 409.

Læs Folkeskolens artikel om forlig om folkeskolereformen

 

Breve til statsminister Helle Thorning-Schmidt og skiftende beskæftigelsesministre 

Breve afsendt i perioden 17. maj 2013 til 24. november 2016 samt svar på disse. I brevene afviser regeringen at mødes med DLF for at drøfte baggrunden for beregningerne, der lå til grund for Lov 409.

Læs DLF's breve

 

Implementeringssekretariatet/-kontoret

I februar 2014, som er året, hvor folkeskolereformen og den nye arbejdstidslov træder i kraft, opretter regeringen et nyt kontor i Undervisningsministeriet kaldet Implementeringskontoret. Kontoret er sekretariat for en styregruppe bestående af embedsmænd fra bl.a. KL, Finansministeriet og Undervisningsministeriet. Ingen fra arbejdstagersiden er med i styregruppen. En aktindsigt, som Folkeskolen.dk får, viser en opgavebeskrivelse til Implementeringskontoret fra Finansministeriet:

For at sikre at reformerne på undervisningsområdet, herunder folkeskolereformen, den kommende EUD-reform samt de nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet får effekt i praksis og reelt bidrager til opfyldelse af regeringens og Folketingets mål, er der nedsat en tværministeriel styregruppe.

Der står yderligere i opgavebeskrivelsen fra Finansministeriet:

At reformerne og de nye arbejdstidsregler bliver en succes og får effekt i praksis forudsætter, at de implementeres fuldt ud og sammenhængende hele vejen fra de ansvarlige ministerier til kommuner, skoler, selvejende institutioner, ledere, lærere og helt ud til den enkelte elev - og at der efterfølgende løbende og systematisk følges op på indfrielsen af reformernes målsætninger.

Implementeringskontoret får efterfølgende kritik af ILO (FN's arbejdsmarkedsorgan med repræsentanter fra arbejdsgivere, arbejdstagere og regeringer).

Læs Folkeskolens artikel om implementeringssekretariatet

 

ILO udtrykker kritik af hele OK13-forløbet, den manglende inddragelse af lærerne i lovindgrebet Lov 409 samt implementeringskontoret

Første afgørelse fra ILO (FN's arbejdsmarkedsorgan med repræsentanter fra arbejdsgivere, arbejdstagere og regeringer) på FTF/DLF's klage over regeringens indblanding i overenskomstforhandlingerne 2013.

ILO's udtalelse kan læses fra afsnit 260 – især fra afsnit 263 og frem - kritiserer ILO regeringens ensidige ageren og den manglende inddragelse af arbejdstagersiden. Og ILO beder om at blive orienteret om overenskomstforhandlingerne 2015.

Læs ILO's første afgørelse

På baggrund af ILO's bemærkning om at blive orienteret om forløbet af forhandlingerne i 2015 klager FTF/DLF igen. ILO's svar kan ses fra afsnit 36.

Anden afgørelse fra ILO. Her beklager ILO endnu engang, at regeringen ikke har svaret på de påstande, FTF/DLF er fremkommet med, og kritiserer implementeringskontorets ensidige sammensætning. ILO's udvalg anmoder om at blive orienteret om udviklingen. 

Læs ILO's anden afgørelse

Læs mere om ILO-sagen

 

Helle Thorning-Schmidt interviewes i Politiken og trækker efterfølgende lockout-citat tilbage

Politiken interviewer Helle Thorning-Schmidt i anledning af hendes 50-års fødselsdag. I interviewet fortæller hun om sine oplevelser i kølvandet på lærerlockouten og om at stå på talerstolen foran tusindvis af buhende demonstranter i Fælledparken 1. maj.

Hun siger til journalisten, at "da vi besluttede lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i 1. maj", men trækker efterfølgende citatet tilbage. Politiken retter det til "da vi besluttede at afslutte lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i 1. maj."

Læs artiklen i Politiken

 

Bog afdækker OK13-forløbet

Den dobbelte Cavling-vinder Anders-Peter Mathiasen afdækker i bogen "Søren og Mette i benlås. En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public management" forløbet op til OK13-forløbet.

I bogen citeres blandt andre SF's daværende formand, Annette Vilhelmsen. Til forfatteren siger hun, at: "En tiltrængt pædagogisk reform endte desværre som en økonomisk reform. Skrevet af Finansministeriet og gennemført af regeringen. Jeg blev næsten lettet, da jeg læste interviewet med Thorning, for nu sagde hun endelig tingene, som de var. Lockouten af lærerne var regeringens beslutning."

Forfatteren har også talt med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen-Dahl, som i bogen udtaler, at: "Jeg var lige blevet partiformand i september 2012, og nogle uger efter i oktober kom der en invitation til en kop kaffe med Helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet. Jeg havde aldrig talt med hende før og troede, at hun ville hilse på mig som ny partileder. Men statsministeren havde kun sat et kvarter af, og hun skænkede kun en halv kop kaffe." "Hun spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen. Jeg blev paf og afviste at forholde mig til spørgsmålet, og det var ikke det, jeg troede, mødet skulle handle om." "Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om. Derfor turde jeg også sige offentligt, at den danske model var sat ud af kraft."

Tilbage til dokumentoversigt

  • Publiceringsdato: 27. august 2013
  • Ændringsdato: 3. marts 2023