Overenskomster OK18-resultat (stat)

Specielle aftaler

 

Aftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

Pr. 1. oktober 2018 hæves pensionsprocenten fra 17,3 til 17,6 procent. 

Den lukkede 1993-gruppe har fra 1. oktober 2,5 + 17,6 procent i pension.

Parterne gør opmærksom på, at det er hensigtsmæssigt at understøtte en god start på lærerlivet, der medvirker til fastholdelse af nyansatte. Inspirationen til dette kan findes i bilag 1a til organisationsaftalen.

Læs hele aftalen

Se hvornår du stiger i løn

 

Aftale for ansatte i staten med en læreruddannelse

Aftalen indeholder ingen lønbestemmelse og lærerne indplaceres derfor individuelt efter forhandling mellem arbejdsgiver og DLF. Derfor er de 0,23 procent placeret på pensionen. Pr. 1. oktober 2018 hæves pensionsprocenten fra 17,3 til 17,6 procent.

Parterne er enige om, at det i perioden vil være hensigtsmæssigt at afdække anvendelsen af aftalen.

Læs hele aftalen

Se, hvornår du stiger i løn

 

Aftale for lærere, børnehaveklasseledere, skoleledere og undervisningskonsulenter i Dansk Røde Kors Asylafdeling

Aftalens basislønninger løftes med 0,23 procent med virkning fra 1. oktober 2018.

Funktionstillæg (aftalens § 5, stk. 2-4) bortfalder for alle grupper med virkning fra 1. oktober 2018.

  • For lærere og børnehaveklasseledere lægges det anciennitetsbaserede funktionstillæg trin 1 og trin 2 (aftalens § 5, stk. 2-4) sammen med basislønningerne på henholdsvis trin 1 og trin 2. Herved opnås funktionstillæggets trin 2 efter 4 år, fremfor i dag efter 8 år.
  • For undervisningskonsulenterne lægges det anciennitetsbaserede funktionstillæg, trin 1 (aftalens § 5, stk. 2-4) sammen med basislønningen.

Parterne er enige om, at der kan ske høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser.

Læs hele aftalen

Se, hvornår du stiger i løn

 

Aftale for undervisningskonsulenter og tegnsprogsassistenter ved Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation (CCT) ved Professionshøjskolen UCC

Der er aftalt et pensionsgivende OK18-tillæg på kr. 695 (1997-niveau) med virkning fra 1. oktober 2018. Tillægget er årligt og i aktuelt niveau kr. 1.130 inklusive pension.

I perioden optages der forhandlinger om et nyt ansættelsesgrundlag for gruppen.

Læs hele aftalen

Se, hvornår du stiger i løn

 

Aftale for visse konsulenter/pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler og aftale for visse tjenestemandsansatte konsulenter/tjenestemandsansatte pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LCs forhandlingsområde)

Basislønnen forhøjes til 389.014 (31.03.2012-niveau) med virkning fra 1. oktober 2018. Stigningen udgør i aktuelt niveau kr. 1.314 årligt.

Læs hele aftalen

Se, hvornår du stiger i løn

 

Aftale for pædagogiske konsulenter, specialkonsulenter, undervisningskonsulenter, undervisningsinspektører og chefkonsulenter i Undervisningsministeriet

De 0,23 procent udmøntes til generelle forbedringer.

Læs hele aftalen

Se, hvornår du stiger i løn

 

Aftale om fagkonsulenter beskikket af Undervisningsministeriet

Fagkonsulenternes pensionsgivende arbejdstimetillæg løftes til kr. 56,24 (01.10.1997-niveau) med virkning fra 1. oktober 2018. I aktuelt niveau udgør tillægget 77,96.

Læs hele aftalen

Se, hvornår du stiger i løn

 

Aftale for ernærings- og husholdningsøkonomer samt aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte ernærings- og husholdningsøkonomer

Pr. 1. oktober 2018 hæves basislønnen for løngruppe 2 til 313.630 kr.

Læs hele aftalen

Se, hvornår du stiger i løn

 

Aftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, herunder private gymnasiers grundskoler og frie fagskoler 

Der indføres pr. 1. oktober 2018 et årligt pensionsgivende tillæg på 900 kr. til lærerne og børnehaveklasselederne (niveau 31. marts 2012) 

Periodeprojekt
I et forpligtende fællesskab skal parterne understøtte anvendelsen af lokalløn på de frie skoler i henhold til intentioner og principper i ’Rammeaftale om nye lønsystemer’. 

I perioden skal parterne drøfte en forenkling af det eksisterende lønsystem herunder en fælles afdækning og eventuel omlægning af centralt aftalte tillæg til basisløn eller andre forbedringer i overenskomsten. Anvendelsen af specialundervisningstillægget skal undersøges, herunder om den nuværende anvendelse er i overensstemmelse med aftalens bestemmelser. 

Ferie
Parterne er enige om at drøfte feriens placering ved overgangen til den nye ferielov. (org. aftalens § 23) 

Lederne 
Der etableres et selvstændigt ansættelsesgrundlag (organisationsaftale) for ledere og mellemledere ved frie grundskoler, private gymnasiers grundskoleafdelinger og frie fagskoler herunder et ekstra løninterval for ledere ved store skoler.’

Læs hele aftalen

Se, hvornår du stiger i løn