Information vedrørende coronavirus

Find information om bl.a. værnemidler, adgang til test, ansættelsesret og rejser i forbindelse med coronavirus.

Myndighederne ændrer løbende retningslinjer, hvilket betyder, at vi også løbende opdaterer denne side. 

Har du konkrete spørgsmål til forholdene på din arbejdsplads, skal du kontakte din arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller kreds, som kan hjælpe dig. Find din kreds her. 

Du kan også følge med i anbefalinger og retningslinjer i nyhedsbrevet Aktuelt om Arbejdsmiljø.


Retningslinjer ift. hvornår man er nær kontakt

Definitionen på nær kontakt er at have været tættere end 1 meter på personen i mere end 15 minutter. 

Pr. 24. november har Sundhedsstyrelsen udvidet definitionen af en nær kontakt til alle, der har været indenfor 2 meter i mere end 15 minutter med en person, der har fået påvist ny coronavirus, i en af nedenstående situationer, hvor der er øget risiko for smitte:

  • Aktiviteter med kraftig udånding som sang, høj tale eller råb
  • Aktiviteter, der indebærer fysisk anstrengelse
  • Ophold i lukkede rum med dårlig ventilation eller manglende udluftning

Dette kan give anledning til, at I genbesøger skolens retningslinjer for hjemsendelse af elever og personale, der defineres som nære kontakter.

Læs mere i nedenstående materialer fra Sundhedsstyrelsen:

Opdateret 2. december 2020


Pålagt test for COVID-19

Arbejdsgivere kan pålægge ansatte at blive testet for COVID-19 og få oplyst resultatet af testen. Det blev besluttet ved lov den 19. november 2020. 

Arbejdsgiverne kan kun kan kræve testning, hvis der er en saglig begrundelse. Da lærere har tæt kontakt til mange elever eller andre borgere i løbet af deres arbejdsdag, vil der som oftest være en saglig begrundelse, såfremt læreren fx har været i tæt kontakt med en person, der er testet positiv.

Testen skal så vidt muligt foretages i arbejdstiden. Det betyder, at test ikke kan pålægges på et tidspunkt, hvor medarbejderen skulle have afholdt ferie. Hvis testen ikke kan ligge i arbejdstiden, skal medarbejderen kompenseres økonomisk for den tid, der bruges på testen. Derudover kan man få dækket eventuelle rimelige udgifter, der afholdes i forbindelse med gennemførelsen af testen. Det kan fx være transportomkostninger.

Arbejdsgiveren skal have resultatet oplyst, derfor opfordrer Beskæftigelsesministeren til, at det elektronisk svar, som modtages gennem sundhed.dk, så vidt muligt sendes videre til arbejdsstedet. Såfremt dette ikke er muligt, så kan arbejdsgiver i stedet anvende en tro og love-erklæring.

Loven har en fastsat udløbsdato den 1. juli 2021. 

Opdateret 2. december 2020


Rengøring og begrænsning af smittespredning

Børne- og undervisningsminsteren har indskærpet retningslinjerne om rengøring og begrænsning af smittespredning på skolerne. 

Ift. rengøring har ministeren indskærpet overfor kommunerne, at "Pengene til ekstra rengøring er bevilliget. De penge skal ud at arbejde på skoler og institutioner, fordi det er afgørende for at mindske smittespredningen, at der bliver gjort ordentligt rent. Det skal ske alle steder".

Ift. begrænsning af smittespredning på skolerne har ministeren svaret, at der skal være ekstra stort fokus på ikke at blande børn på tværs af klasser med de undtagelser, som sektoren kender ifm. valgfag.

Ministeriet understreger desuden væsentligheden af at alle inden for børne- og undervisningsområdet genbesøger corona-retningslinjerne og får undersøgt, om man overholder dem i det omfang, der skal til, for at smitten ikke spreder sig i skolerne.

Sundhedsstyrelsen om forebyggelse af smittespredning (opdateret 3. oktober 2020)  

Børne- og undervisningsministeriets retningslinjer og lovgivning.

Opdateret 28. oktober 2020


Brug af visir og mundbind

Der er ikke krav om at skulle anvende visir, men ifølge sundhedsmyndighederne er det nu præciseret, at lærere i grundskolen må bære visir. Foreningen anbefaler en lokal risikovurdering, hvor ledelsen i dialog med arbejdsmiljøgruppen vurderer behovet for brug af værnemidler (visir), i de situationer, hvor afstandskravet ikke kan overholdes.

Hvis arbejdsmiljøgruppen eller MED ud fra skolens risikovurdering anbefaler brug af visir, skal det stilles til rådighed på skolerne og udgiften til værnemidlerne afholdes af arbejdsgiver jf. bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

Hvis man efter eget ønske vil bære visir som en ekstra beskyttelse, uden der er øget smitterisiko, kan man med henvisning til sundhedsmyndighedernes retningslinjer vælge selv at betale og medbringe det.

Myndighederne har pr. 29. oktober indført krav om mundbind på alle offentlige steder, ligesom der fortsat er krav om mundbind i offentlig transport og på restauranter og cafeer. Kravet gælder også børn og unge over 12 år. Det kan påvirke aktiviteter ifm. skolen som bl.a. udflugter. Skolen skal stille mundbind til rådighed for elever, når de anvendes ifm. undervisningsaktiviteter

Opdateret 28. oktober 2020


Aflysning af brobygning

Børne- og undervisningsministeriet har besluttet, at brobygningsforløb med fysisk fremmøde på ungdomsuddannelserne kan aflyses allerede fra tirsdag den 27. oktober 2020 og skal aflyses senest torsdag den 29. oktober.

Opdateret 28. oktober 2020 


Foreningens anbefalinger vedr. tilstedeværelse og hjemmearbejde

Alle offentlige arbejdspladser anbefales pt. at arbejde hjemmefra i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt.

Skolerne holdes åbne, men foreningen mener, at skolerne skal vurdere, hvilke aktiviteter, der ikke direkte har med undervisning af elever at gøre, som kan foregå hjemme - eksempelvis at forberedelsen foregår hjemmefra og mødeafvikling afholdes digitalt i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, indtil udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen og regeringen ændres. 
Der bør på alle skoler foretages en risikovurdering ift. smitte, og hvordan arbejdsdagen tilrettelægges sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt både ift. at holde afstand, hyppig rengøring og god håndhygiejne. 

Ligeledes bør der med efterårets kommende skole/hjem samtaler laves lokale retningslinjer for, hvordan de afvikles. Om de kan afholdes forsvarligt på skolerne med god afstand, eller om de skal foregå digitalt, skal drøftes på den enkelte skole.

Opdateret 28. oktober 2020


Hurtig adgang til corona-testsystemet, når man er nær kontakt

Som opfølgning på Anders Bondo Christensens brev den 21. september om adgang til hurtigere test for COVID-19, har Sundhedsstyrelsen præciseret overfor foreningen, hvordan man som ansat skal booke en test uden at vente i flere dage.

Sundhedsstyrelsen har præciseret, at pædagogisk personale, der i konkrete tilfælde betragtes som nære kontakter til en smittet, kan komme i ”fast trackkøen” til corona-test. For nære kontakter gælder, at man skal testes to gange.

For at få en fast track-testtid er det nødvendigt at:

Bestille test via corona-opsporingsenheden på tlf.nr.: 32 32 05 11 og ikke via coronaprøver.dk

Der er ikke tale om, at nogle faggrupper qua deres funktion eller stilling kan komme foran i køen. Det afgørende er, at man vurderes at være en nær kontakt til en smittet.

I kan læse mere om, hvordan man skal forholde sig ift. isolation og test i pjecen ”Til dig, der er nær kontakt til en person, der er testet positiv for ny coronavirus” 

Foreningen har erfaret, at KL ligeledes har informeret arbejdspladserne om adgang til hurtigere test, hvorfor vi forventer, at skolerne er bekendt med ovenstående.

Sundhedsstyrelsen oplyser yderligere, at der løbende arbejdes på, at alle både nære kontakter og andre der ønskes testet kan komme til hurtigt og få et svar hurtigst muligt.

Opdateret 21. oktober 2020


Lejrskoler aflyses

OBS: pr. 21. september 2020 anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle lejrskoler aflyses. 

Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside

Opdateret 21. september 2020


Har du et hjemsendt barn?

Har du barn i skole eller daginstitution, som er hjemsendt for at blive testet for COVID-19, selvom barnet er symptomfrit, fx fordi en klassekammerat er testet positiv?

I det tilfælde kan du ikke kræve at bruge barnets 1. eller 2. sygedag, for barnet ikke er sygt. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale, som giver ret til barselsdagpenge til forældre, der må blive hjemme for at passe deres barn som følge af COVID-19, både hvis barnet er hjemsendt for at blive testet, men er symptomfrit, og hvis barnet selv er testet positiv.

Ordningen omfatter forældre til børn til og med 13 år. Forældrene tildeles i alt 10 arbejdsdages dagpenge pr. barn i perioden frem til d. 31. december 2020. Der kan kun gives dagpenge til én forælder pr. hjemsendelsesdag. Det er en betingelse, at ingen af forældrene har mulighed for hjemmearbejde, og at de ikke har omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet.

Forældrene skal fremlægge dokumentation for, at skolen eller institutionen har sendt barnet hjem som følge af et konkret smittetilfælde. Såfremt begge forældre er lønmodtagere og deler bopæl, skal der fremlægges erklæring fra begge forældres arbejdsgivere om, at forældrene ikke har mulighed for hjemmearbejde, og at de ikke har ubrugte omsorgsdage eller afspadsering.

Hvis barnet er konstateret syg med COVID-19, kan der også udbetales barselsdagpenge efter samme procedure og regler, dog med det forbehold, at barnets 1. og 2. sygedag skal anvendes, før der kan udbetales barselsdagpenge.

Arbejdsgiver skal melde fraværet ind, men barselsdagpengene udbetales direkte til forælderen og kan ikke udbetales som refusion til arbejdsgiver, idet der ikke er ret til ydelsen, hvis der udbetales løn fra arbejdsgiveren. Der må således ikke udbetales løn eller holdes ferie for samme arbejdsdag, der ydes barselsdagpenge for.

Læs loven om barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn.

Opdateret 10. september 2020


Lejrskole og corona

Skal du på lejrskole og savner brugbare retningslinjer ift., hvordan I skal forholde jer ved planlægning og under opholdet, hvis der opstår smitte/sygdom med covid-19 kan du få hjælp her.

Der foreligger ikke en særskilt og officiel vejledning om lejrskoler fra Børne- og Undervisningsministeriet eller Sundhedsstyrelsen, hvorfor det fortsat er de generelle retningslinjer, der skal følges.

I et forebyggende arbejdsmiljøperspektiv er der dog en række forhold, der kan/bør overvejes for at sikre de ansatte:

Det er altid arbejdsgivers ansvar at sikre sig, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt jf. arbejdsmiljølovgivningen. Derfor vil der også i dette tilfælde være en række forhold, der bør risikovurderes på fx ift. transport og programlægning for lejrskolen.

Nedenstående liste er forhold, som I kan overveje at drøfte og afklare i jeres lokale MED-udvalg. Det er ikke regler man SKAL overholde – men forslag til relevante forhold, som er væsentlige for god forebyggelse (listen er ikke udtømmende):

Forebyggende:

  • Hvis lejrskolen skal gennemføres, er det vigtigt, at personalet føler sig trygge ved at tage af sted (er man i risikogruppen, har man så mulighed for at kunne sige fra på opgaven, og kan den varetages af en anden?)
    • Der skal være mundbind til både elever og lærere, som skal anvendes ved kollektiv transport (bemærk at en lejet bus også er betegnet som et kollektivt transportmiddel, og derfor vil der også skulle anvendes mundbind her.) Dog gælder kravet om brug af mundbind i den kollektive trafik ikke børn under 12 år samt personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser.
    • Det er arbejdsgivers pligt at stille værnemidler til rådighed – mundbind, håndsprit, handsker og vådservietter. Bemærk reglerne for hvor tit mundbind skal skiftes, så de ikke genbruges.
    • Der skal følges op på, om lejrskolelokationen fx et vandrehjem lever op til retningslinjerne om at kunne holde afstand og hyppig rengøring.
    • Hverken elever eller ansatte må ved symptomer på sygdom deltage i lejrskolen.
    • Er der konstateret smitte i nærmeste familie forud for lejrskolen, bør skolen overveje om elev/ansat i så fald skal blive hjemme, indtil der kan fremvises negativ covid-19 test.
    • Sørg for tydelig kommunikation til forældrene om skolens retningslinjer ved lejrskoler.

 

Når skaden er sket:
Derudover bør der laves en beredskabsplan, hvis nogen bliver syge

  • Hvor isoleres patienten (elev/lærer), indtil denne kan foretage sikker hjemtransport?
  • Eleven: Ved symptomer på sygdom isoleres eleven i eget rum og afhentes af forældre hurtigst muligt. Særlig rengøring af værelset skal foretages af lejrskolen (lokationen).
  • Ansat: Ved symptomer på sygdom skal skolen kontaktes mhp. at en anden ansat eller leder kan komme frem til lejrskolen og overtage opgaverne i forbindelse hermed. Den ansatte isolerer sig og får så vidt muligt nærmeste pårørende til at afhente sig, hvis egen hjemtransport ikke er mulig. Særlig rengøring af værelset skal foretages af lejrskolen (lokationen).
  • Resten af klassen/lejrskolen er herefter særlig opmærksom på symptomer og eleverne holder afstand til hinanden – minimum 1 meter og er kun tættere sammen i deres ”sovegrupper”.
  • Hvis mere end 1 elev udviser symptomer på covid-19, kan man så afbryde lejrskolen? Der skal i så tilfælde være retningslinjer for hjemtransport her og nu.

Du kan i øvrigt læse retningslinjer og spørgsmål/svar på Børne- og undervisningsministeriets hjemmeside.

Opdateret 1. september 2020


Skolestart august 2020 og coronaforebyggelse

Den 19. juni 2020 kom der nye retningslinjer fra Børne- og Undervisningsministeriet. De slår fast, at skolerne skal følge de almindelige bestemmelser i lovgivningen. Det betyder, at:

  • skolerne har en næsten normal skolegang, idet alle elever er retur
  • der er ikke længere opdelte klasser
  • alle har fuldt skema
  • afstandskravet er ophævet imellem elever i samme gruppe (klasse), men IKKE mellem lærer/lærer og ikke mellem lærer og elever, hvor der skal være 1 meter i normale situationer og 2 meter til første række af elever ved tavleundervisning.

Nødundervisning skal begrænses til der, hvor det ikke er muligt for skolen på grund af de sundhedsfaglige anbefalinger at gennemføre undervisningen efter almindelige regler fx ved konstaterede smittetilfælde på skolen.
Find retningslinjerne gældende fra 1. august hos UVM

  • Det anbefales stadig, at man reducerer antal kontakter OG har fokus på hygiejne både i forhold til grundig rengøring, hyppig håndvask og/eller afspritning samt god hosteetikette.

  • Det anbefales fortsat, at der ikke undervises af flere lærere end nødvendigt, og at pauser og frikvarterer så vidt muligt holdes klassevis og forskudt.

  • Sport og idrætsaktiviteter med fysisk kontakt kan gennemføres, hvis der er stor opmærksomhed på øvrige anbefalinger, særligt vedr. hygiejne og forebyggelse af kontaktsmitte.

  • Der bør være hyppig og gentagen rengøring af kontaktpunkter (dørhåndtag, bordflader og IT-udstyr), og frekvensen skal tilpasses aktiviteterne. Vær ligeledes opmærksom på rengøring i faglokaler fx Håndværk/Design og musiklokaler ved brug af værktøj og instrumenter.

Find viden og konkrete forslag til forebyggelse af corona i DLF's nyhedsbrev "Aktuelt om Arbejdsmiljø". Særligt nummer 3-7 handler om corona.
Find alle "Aktuelt om Arbejdsmijø" på dlf.org

Opdateret 1. august 2020


Rejser til områder, som Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til

Hvis du overvejer at rejse til et land, som er markeret med orange på Udenrigsministeriets rejsevejledning, så skal du være opmærksom på, at din arbejdsgiver kan have iværksætte forskellige arbejdsretlige tiltag for at imødegå coronasmitte på arbejdspladsen.

Det betyder for det første, at hvis du rejser til et område, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, så er du forpligtet til at oplyse din leder om rejsen, og lederen kan kræve, at du opholder dig 14 dage hjemme efter endt rejse. Samtidig kan lederen afvise at betale løn til dig under de 14 dages hjemmeophold, medmindre det aftales, at du arbejder hjemmefra, fortsat holder ferie, afspadserer mv. Derfor opfordrer Danmarks Lærerforening medlemmerne til forud for en eventuel rejse at aftale med lederen, hvordan man fx kan løse sine opgaver under et hjemmeophold.

Hvis ledelsen har udstukket retningslinjer for, at medarbejdere skal opholde sig i hjemmet 14 dage efter hjemkomst, og undlader du at følge retningslinjerne, så kan det få ansættelsesretlige konsekvenser. Det betyder, at hvis du ikke fortæller din leder om en rejse til et land, som Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til, og du møder på arbejde efter hjemkomst, så kan du blive bortvist.

Se rejsevejledninger hos Udenrigsministeriet


Retningslinjer ifm. genåbning af skoler fra 15. april

Der stilles fra myndighedernes side krav om, at skoler, der er genåbnet efter d. 15. april 2020, overholder kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning.

Se Sundhedsstyrelsens vejledning og materialer til genåbning af skoler

Danmarks Lærerforening har modtaget mange spørgsmål om genåbning af skolerne. Vi er i løbende dialog med KL og Undervisningsministeriet om svar på alle spørgsmålene.

Mange af spørgsmålene skal løses lokalt. Vi holder løbende vores lokale kredse orienteret om vores dialog med KL og Undervisningsministeriet.

Du skal derfor rette henvendelse til din lokale kreds, som kan hjælpe dig med dine spørgsmål.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg er i en af risikogrupperne?

Sundhedsstyrelsen har d. 6. maj 2020 opdateret retningslinjerne for hvilke personer, der kan betragtes som værende i øget risiko, samt hvordan disse skal forholde sig bl.a. i forhold til at gå på arbejde.

Læs Sundhedsstyrelsens retningslinjer

Grundlaget for Sundhedsstyrelsens nye præcisering og de supplerende anbefalingerne er, at der hele tiden kommer mere viden om sygdommen, og at Sundhedsstyrelsen fortsat bliver klogere på, hvordan sygdomsforløbet med COVID-19 påvirkes af forskellige sygdomme eller tilstande.

Nogle grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med COVID-19. Sundhedsstyrelsen definerer disse grupper som følgende personer: 

  • Personer med høj alder
  • Beboere i plejebolig
  • Personer med overvægt
  • Personer, hvor det må antages, der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb

Følgende sygdomme eller tilstande:

  • Svær hjertekarsygdom, fx svært hjertesvigt, alvorlig arvelig eller medfødt hjertesygdom, nylig blodprop i hjertet mv
  • Svær lungesygdom, fx svær astma eller KOL, alvorlige lungesygdomme eller voksne med kronisk respirationsinsufficiens tilknyttet respirationscenter (dog ikke patienter med velbehandlet søvnapnø) mv
  • Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype, strålebehandling mod lunger, eller hvor lungerne rammes samt pneumonitis som bivirkning til immunterapi
  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion (eGFR < 15, plasma albumin < 20)
  • Kronisk leversygdom med komplikationer
  • Dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetes-type – især opmærk-somhed ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller svær nyresygdom
  • Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand, fx svære mavetarmlidelser, korttarmssyndrom
  • Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene, fx ALS, myasteni, svære myositter og bindevævslidelser, senfølger til apopleksi mv
  • Fremskreden demenssygdom, uanset baggrund for denne, og personer med let til moderat kognitiv svækkelse og samtidig høj alder og komorbiditet

 Nedsat immunforsvar:

  • Sygdomme med nedsat immunforsvar, fx primær immundefekt, myelomatose, seglcelle-anæmi, vaskulit mv
  • HIV-positive med udtalt immundefekt
  • Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi, højdosis steroid og biologiske lægemidler
  • Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder
  • Visse børn med kronisk sygdom
  • Personer uden fast bopæl
  • Gravide

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de daglig har kontakt med mange mennesker. Der vil ifølge Sundhedsstyrelsen være få personer i øget risiko, som på baggrund af en individuel vurdering fra deres læge, skal tage mere vidtrækkende forholdsregler.

Sundhedsstyrelsen skriver i deres retningslinjer følgende om personer i risikogruppen:

”Der vil være få personer i øget risiko, som på baggrund af en individuel vurdering fra deres læge, skal tage mere vidtrækkende forholdsregler.

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de daglig har kontakt med mange mennesker. Personer i øget risiko, skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko, det vil sige, at de ikke skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.

Der vil være få personer i øget risiko, som på baggrund af en konkret individuel vurdering fra deres læge, slet ikke bør møde på arbejde. I den konkrete og individuelle vurdering skal det bl.a. inddrages hvilke muligheder, der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, samt den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt de fleste personer i øget risiko kan deltage i sociale sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand.”

Du skal snakke med din egen læge, om han/hun efter en konkret og individuel vurdering ud fra ovenstående retningslinjer fra Sundhedsstyrelsens vurderer, om du bør møde fysisk på arbejde.  

Er det din læges vurdering, at der ud fra ovenstående retningslinjer er en sundhedsmæssig risiko ved, at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og aftale omplacering til andre arbejdsopgaver eller hjemmearbejde. Du skal kunne fremvise en lægeerklæring, hvis din arbejdsgiver ønsker det.

Det er meget vigtigt, at du kontakter din lokale kreds, hvis du er bekymret for at gå på arbejde, og det er vigtigt, at du ikke bliver væk fra arbejdet uden en aftale med din leder om f.eks. omplacering eller hjemmearbejde.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har en pårørende, der er i en af risikogrupperne?

Hvis man bor i husstand med en person, der er i øget risiko, kan man i udgangspunktet godt gå på arbejde eller komme i dagtilbud, vurderer Sundhedsstyrelsen. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at pårørende til en person i øget risiko ikke i sit arbejde skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. I sådanne tilfælde skal pårørende til personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.

Du skal snakke med din egen læge, om han/hun efter en konkret og individuel vurdering ud fra ovenstående retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen vurderer, om du bør møde fysisk på arbejde. Er det din læges vurdering, at det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt af hensyn til din nærmeste familie, at du møder på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og aftale omplacering til andre arbejdsopgaver eller hjemmearbejde. Du skal kunne fremvise en erklæring fra din læge, hvis din arbejdsgiver ønsker det.

Det er meget vigtigt, at du kontakter din lokale kreds, inden du bliver væk fra arbejdet uden en aftale med din leder.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg ikke kan møde på arbejde?

Det kan i enkeltstående tilfælde være nødvendigt for ansatte, der er i en særlig risikogruppe i forhold til coronasmitte, at være fraværende fra arbejdet af hensyn til helbredet, selvom man ikke er direkte uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Dette kan også gælde for ansatte, som deler husstand med et familiemedlem, der er i en særlig risikogruppe, som man ikke må udsætte for coronasmitte. I så fald er der åbnet mulighed for at få løn eller sygedagpenge.

Der er dog en række krav, der skal være opfyldt. Først og fremmest skal egen læge eller den behandlende læge kunne dokumentere, at risikoen for helbredet er betydeligt øget, så der må forventes et alvorligt sygdomsforløb med fx indlæggelse og eventuel intensiv behandling ved coronasmitte.

Dernæst skal den ansatte og arbejdsgiveren i dialog foretage en vurdering af, om arbejdet kan tilrettelægges eller omplaceres således, at smitterisikoen reduceres. Kun såfremt dette ikke er muligt, har den ansatte ret til fravær.

Hvis man er ansat i en kommune, region eller staten, så er der indgået særlige aftaler, hvorefter der er ret til løn under fraværet. Når arbejdsgiver udbetaler løn under fraværet, kan arbejdsgiver modtage sygedagpengerefusion.

Læs aftale om løn under fravær for kommunalt ansatte (pdf)

Læs aftale om løn under fravær for regionalt ansatte (pdf)

Læse aftale om løn under fravær for statsligt ansatte hos Retsinformation

På det private arbejdsmarked er der ikke direkte krav på løn, da den ansatte ikke aktuelt er syg. Til gengæld kan den ansatte modtage sygedagpenge. Det kan også konkret aftales, at arbejdsgiver udbetaler løn, hvormed der er ret til sygedagpengerefusion.

Sygedagpenge kræver i alle tilfælde, at den ansatte opfylder det sædvanlige beskæftigelseskrav, hvorefter man skal have haft 240 arbejdstimer inden for de foregående seks måneder.

På det kommunale, regionale og statslige område er der indgået aftaler om at forlænge rette til fuld løn for ansatte, der er i særlig risikogruppe i forhold til coronasmitte og for deres pårørende.

Læs forlængelsen af aftale om løn under fravær for kommunalt ansatte

Læs forlængelsen af aftale om løn under fravær for regionalt ansatte 

Læs forlængelsen af aftale om løn under fravær for statsligt ansatte

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis én i hustanden har fået påvist COVID-19?

Børn med coronasmittede i familien skal ifølge seneste udmelding fra regeringen ikke møde i skole, før de er blevet testet for COVID-19.

Kan jeg nægte at gå på arbejde af frygt for at blive smittet?

Hvis risikoen for at blive smittet på dit job er så konkret, at du kan anskueliggøre, at din ”sikkerhed, sundhed eller integritet” er truet, dvs. hvis skolen f.eks. ikke lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, vil du kunne blive hjemme med løn.

Men du løber selv risikoen for, at der ikke vurderes at være en konkret og nærliggende fare for dit helbred, og at du dermed ikke har krav på løn – og i sidste ende en risiko for, at det anses som arbejdsvægring. 

Inden du bliver hjemme, skal du som minimum have forsøgt at finde en løsning med din arbejdsgiver. Vi anbefaler, at du tager kontakt til din lokale kreds og arbejdsmiljørepræsentant, inden du tager et så drastisk skridt at blive hjemme.

Du eller din arbejdsmiljørepræsentant kan evt. kontakte Arbejdstilsynet vedrørende den manglende overholdelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Hvad sker der, hvis jeg bliver sat i karantæne af sundhedsmyndighederne eller bliver syg med COVID-19?

Hvis du bliver sat i karantæne på grund af coronavirus, kan du ikke blive fyret, selvom karantænen betyder, at du ikke kan møde på arbejde. Samtidig betyder karantæne iværksat af egen læge eller sundhedsmyndighederne, at du har krav på løn under fraværet, da karantæne kan sidestilles med sygdom.

Hvis egen læge eller sundhedsmyndighederne sætter dig i karantæne, uden at du er syg, skal du straks underrette din arbejdsgiver. Det samme gælder, hvis du bliver smittet med coronavirus. I en sådan situation har du også krav på løn under fraværet.

Hvad sker der, hvis min arbejdsgiver sender mig hjem på grund af frygt for, at jeg smitter mine kolleger?

Hvis din arbejdsgiver vælger at sende dig hjem, f.eks. fordi du er forkølet, har du krav på løn under fraværet, da det er din arbejdsgivers valg ikke at ville benytte sig af din arbejdskraft. Du skal udføre så meget arbejde hjemmefra som muligt, hvis du kan.

Hvad sker det, hvis jeg er i karantæne uden at være syg, og min arbejdsgiver ønsker, at jeg arbejder hjemmefra?

Hvis du ikke kan møde på arbejde på grund af karantæne, og du modtager løn, så skal du i videst muligt omfang stå til rådighed for at udføre så meget som muligt af arbejdet hjemmefra.

Hvis jeg bliver smittet med COVID-19 på arbejdet, skal det så anmeldes som en arbejdsskade?

Smitte med COVID-19 vil efter en konkret vurdering kunne anerkendes som arbejdsskade.

For at kunne anerkende sygdom med COVID-19 som en arbejdsskade skal den sygdomsramte kunne sandsynliggøre, at vedkommende har været i kontakt med personer, der har været smittet med COVID-19, i forbindelse med arbejdet.

Arbejdsskademyndighederne skal vurdere, om det kan lægges til grund, at den sygdomsramte har været udsat for smitte med COVID-19 i forbindelse med sit arbejde. Som udgangspunkt har den sygdomsramte bevisbyrde for det, men det vil på grund af COVID-19’s karakteristika - herunder inkubationstid og symptomudvikling - ofte ikke være muligt for den sygdomsramte at dokumentere en konkret smitte som følge af arbejdet og i stedet vil en sandsynliggørelse af smitterisiko være tilstrækkelig.

I den samlede vurdering af, om det kan lægges til grund, at den sygdomsramte har været udsat for en påvirkning som led i arbejdet, vil indgå følgende fire elementer:

  1. Karakteren af sygdomsramtes arbejde.
  2. Sygdomsramtes og eventuelle andres forklaring om personkontakt med smittede og potentielt smittede personer.
  3. Betydningen af adfærdsmæssige tiltag og muligheden for anvendelse af værnemidler.
  4. Arbejdsgivers udtalelse om påvirkningen.

Lærere tilhører lige som pædagoger en medarbejdergruppe, der har risiko for at blive smittet med COVID-19, hvis en elev f.eks. hoster eller ikke holder to mesters afstand. For lærere gælder derfor også, at de kan være udsat for smitte med COVID-19 i forbindelse med arbejdet, den samlede vurdering af dette afhænger af de fire ovennævnte elementer.

Hvis sagen anerkendes som en arbejdsskade, vil du kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

DLF kan hjælpe med behandlingen af din arbejdsskadesag. Du skal blot henvende dig til din lokale kreds, som sender din arbejdsskadesag til sekretariatet.

Læs mere om vurdering af arbejdsskadesager og COVID-19 hos Beskæftigelsesministeriet

Udskydning af lejrskoler i.f.m. coronakrisen 

DLF oplever, at nogle kommuner har et ønske om at kunne flytte lejrskoler fra indeværende skoleår, som er blevet aflyst på grund af COVID-19, til det kommende skoleår. Kommunerne ønsker samtidig, at eventuelle (supplerende) timer til lejrskoler, som lærerne er planlagt med, overføres til det kommende skoleår med henblik på at indgå i afviklingen af lejrskolerne i næste skoleår i stedet for at medgå i lærernes arbejdstid i indeværende skoleår.

En overflytning af arbejdstimerne vil indebære, at de overførte arbejdstimer skal præsteres som yderligere arbejdstimer ud over lærernes sædvanlige bruttoarbejdstid i det kommende skoleår, og at en fuldtidsansat lærers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i skoleåret vil overstige 37 timer - men uden at læreren ydes kompensation herfor, som fx overarbejdsbetaling. Dertil kommer arbejdsmiljømæssige hensyn.

Der er ikke adgang i de eksisterende arbejdstidsregler til at overføre arbejdstimer fra indeværende skoleår til det kommende skoleår. Årsnormen giver arbejdsgiver væsentlig fleksibilitet i tilrettelæggelsen af lærernes arbejde i forhold til andre kommunalt ansatte. DLF ønsker derfor ikke, at der, hverken centralt eller lokalt, indgås aftale om overførsel af arbejdstimer fra indeværende skoleår til det kommende.

For DLF er udgangspunktet, at lærernes arbejdstid bruges til at sikre den bedst mulige nødundervisning i disse helt særlige covid19-tider. Det forekommer uhensigtsmæssigt at sætte lærerne ned i arbejdstid i indeværende skoleår og i stedet overføre arbejdstimerne til det kommende skoleår, da der er rigeligt brug for lærernes arbejdskraft her og nu i forbindelse med genåbning af skolerne og varetagelse af nødundervisningen.

DLF opfordrer fortsat de lokale parter til – givet den helt særlige situation som følge af COVID-19 – at udvise fleksibilitet og samarbejde om konkrete, pragmatiske lokale løsninger i indeværende skoleår.

Det bemærkes, at der intet er til hinder for, at de lejrskoler, som ikke har kunnet gennemføres i indeværende skoleår, i stedet for afholdes i det kommende skoleår. Det forudsætter blot, at der inden for de berørte læreres arbejdstid for det kommende skoleår (1924 bruttoarbejdstimer for fuldtidsbeskæftigede) prioriteres tid til at varetage opgaven med at deltage i den overflyttede lejrskole frem for at varetage andre opgaver eller, hvis dette ikke er muligt, at lærerne ydes overarbejdsbetaling for de yderligere pålagte timer.


Hold dig generelt orienteret

Situationen udvikler sig løbende, og det er vigtigt, at du holder dig orienteret. Danmarks Lærerforening orienterer medlemmer gennem foreningens centrale kanaler.

Derudover kan du hente informationer om COVID-19 her:

Læs Børne- og Undervisningsministeriets information om corona

Læs Børne- Undervisningsministeriets information om genåbning af skolerne

Læs spørgsmål og svar om corona på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Hold dig orienteret om coronavirus generelt på politi.dk 

Læs FH’s vejledning på hovedorganisationens hjemmeside

Læs om kommunernes håndtering af coronavirusset hos KL 

Læs Skolelederforeningens løbende information på skoleledernes hjemmeside 

Læs Sundhedsstyrelsens svar på spørgsmål fra DLF vedr. særlige risikogrupper (PDF)