Information vedrørende coronavirus

Læs hvad der gælder ved sygdom og karantæne i forhold til løn og ansættelse i.f.m. coronavirus og genåbning af skolerne.

Grundet coronavirus i Danmark har regeringen indført nødundervisning på landets skoler og uddannelsesinstitutioner.
 

Genåbning af skoler fra 15. april

Der stilles fra myndighedernes side krav om, at skoler, der er genåbnet efter d. 15. april 2020, overholder kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning.
Se Sundhedsstyrelsens vejledning og materialer til genåbning af skoler

Danmarks Lærerforening har modtaget mange spørgsmål om genåbning af skolerne. Vi er i løbende dialog med KL og Undervisningsministeriet om svar på alle spørgsmålene.

Mange af spørgsmålene skal løses lokalt. Vi holder løbende vores lokale kredse orienteret om vores dialog med KL og Undervisningsministeriet.

Du skal derfor rette henvendelse til din lokale kreds, som kan hjælpe dig med dine spørgsmål.

Vi har samlet svar på nogle af de ansættelsesretlige spørgsmål - se nedenfor. Sundhedsmyndighederne ændrer løbende deres retningslinjer, hvilket betyder, at vi også løbende opdaterer siden her.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg er i en af risikogrupperne?

Sundhedsstyrelsen har d. 6. maj 2020 opdateret retningslinjerne for hvilke personer, der kan betragtes som værende i øget risiko, samt hvordan disse skal forholde sig bl.a. i forhold til at gå på arbejde.

Læs Sundhedsstyrelsens retningslinjer

Grundlaget for Sundhedsstyrelsens nye præcisering og de supplerende anbefalingerne er, at der hele tiden kommer mere viden om sygdommen, og at Sundhedsstyrelsen fortsat bliver klogere på, hvordan sygdomsforløbet med COVID-19 påvirkes af forskellige sygdomme eller tilstande.

Nogle grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med COVID-19. Sundhedsstyrelsen definerer disse grupper som følgende personer: 

  • Personer med høj alder
  • Beboere i plejebolig
  • Personer med overvægt
  • Personer, hvor det må antages, der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb

Følgende sygdomme eller tilstande:

  • Svær hjertekarsygdom, fx svært hjertesvigt, alvorlig arvelig eller medfødt hjertesygdom, nylig blodprop i hjertet mv
  • Svær lungesygdom, fx svær astma eller KOL, alvorlige lungesygdomme eller voksne med kronisk respirationsinsufficiens tilknyttet respirationscenter (dog ikke patienter med velbehandlet søvnapnø) mv
  • Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype, strålebehandling mod lunger, eller hvor lungerne rammes samt pneumonitis som bivirkning til immunterapi
  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion (eGFR < 15, plasma albumin < 20)
  • Kronisk leversygdom med komplikationer
  • Dårligt reguleret diabetes med HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetes-type – især opmærk-somhed ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller svær nyresygdom
  • Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand, fx svære mavetarmlidelser, korttarmssyndrom
  • Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene, fx ALS, myasteni, svære myositter og bindevævslidelser, senfølger til apopleksi mv
  • Fremskreden demenssygdom, uanset baggrund for denne, og personer med let til moderat kognitiv svækkelse og samtidig høj alder og komorbiditet

 Nedsat immunforsvar:

  • Sygdomme med nedsat immunforsvar, fx primær immundefekt, myelomatose, seglcelle-anæmi, vaskulit mv
  • HIV-positive med udtalt immundefekt
  • Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi, højdosis steroid og biologiske lægemidler
  • Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder
  • Visse børn med kronisk sygdom
  • Personer uden fast bopæl
  • Gravide

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de daglig har kontakt med mange mennesker. Der vil ifølge Sundhedsstyrelsen være få personer i øget risiko, som på baggrund af en individuel vurdering fra deres læge, skal tage mere vidtrækkende forholdsregler.

Sundhedsstyrelsen skriver i deres retningslinjer følgende om personer i risikogruppen:

”Der vil være få personer i øget risiko, som på baggrund af en individuel vurdering fra deres læge, skal tage mere vidtrækkende forholdsregler.

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de daglig har kontakt med mange mennesker. Personer i øget risiko, skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko, det vil sige, at de ikke skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.

Der vil være få personer i øget risiko, som på baggrund af en konkret individuel vurdering fra deres læge, slet ikke bør møde på arbejde. I den konkrete og individuelle vurdering skal det bl.a. inddrages hvilke muligheder, der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, samt den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt de fleste personer i øget risiko kan deltage i sociale sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand.”

Du skal snakke med din egen læge, om han/hun efter en konkret og individuel vurdering ud fra ovenstående retningslinjer fra Sundhedsstyrelsens vurderer, om du bør møde fysisk på arbejde.  

Er det din læges vurdering, at der ud fra ovenstående retningslinjer er en sundhedsmæssig risiko ved, at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og aftale omplacering til andre arbejdsopgaver eller hjemmearbejde. Du skal kunne fremvise en lægeerklæring, hvis din arbejdsgiver ønsker det.

Det er meget vigtigt, at du kontakter din lokale kreds, hvis du er bekymret for at gå på arbejde, og det er vigtigt, at du ikke bliver væk fra arbejdet uden en aftale med din leder om f.eks. omplacering eller hjemmearbejde.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har en pårørende, der er i en af risikogrupperne?

Hvis man bor i husstand med en person, der er i øget risiko, kan man i udgangspunktet godt gå på arbejde eller komme i dagtilbud, vurderer Sundhedsstyrelsen. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at pårørende til en person i øget risiko ikke i sit arbejde skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. I sådanne tilfælde skal pårørende til personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.

Du skal snakke med din egen læge, om han/hun efter en konkret og individuel vurdering ud fra ovenstående retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen vurderer, om du bør møde fysisk på arbejde. Er det din læges vurdering, at det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt af hensyn til din nærmeste familie, at du møder på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og aftale omplacering til andre arbejdsopgaver eller hjemmearbejde. Du skal kunne fremvise en erklæring fra din læge, hvis din arbejdsgiver ønsker det.

Det er meget vigtigt, at du kontakter din lokale kreds, inden du bliver væk fra arbejdet uden en aftale med din leder.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg ikke kan møde på arbejde?

Det kan i enkeltstående tilfælde være nødvendigt for ansatte, der er i en særlig risikogruppe i forhold til coronasamitte, at være fraværende fra arbejdet af hensyn til helbredet, selvom man ikke er direkte uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Dette kan også gælde for ansatte, som deler husstand med et familiemedlem, der er i en særlig risikogruppe, som man ikke må udsætte for coronasmitte. I så fald er der åbnet mulighed for at få sygedagpenge.

Der er dog en række krav, der skal være opfyldt. Først og fremmest skal egen læge eller den behandlende læge kunne dokumentere, at risikoen for helbredet er betydeligt øget, så der må forventes et alvorligt sygdomsforløb med fx indlæggelse og eventuel intensiv behandling ved coronasmitte.

Dernæst skal den ansatte og arbejdsgiveren i dialog foretage en vurdering af, om arbejdet kan tilrettelægges eller omplaceres således, at smitterisikoen reduceres. Kun såfremt dette ikke er muligt, har den ansatte ret til fravær.

Ved ovenstående fravær er der ikke krav på løn, da den ansatte ikke aktuelt er syg. Til gengæld kan den ansatte modtage sygedagpenge. Det kræver dog, at du opfylder det sædvanlige beskæftigelseskrav, hvorefter man du have haft 240 arbejdstimer inden for de foregående 6 måneder.

Hvis arbejdsgiver vælger at udbetale løn under fraværet, kan arbejdsgiver modtage sygedagpengerefusion. Danmarks Lærerforening opfordrer derfor foreningens kredse til i de konkrete tilfælde at forsøge at indgå en aftale om løn til det enkelte medlem, da udgiften bliver begrænset for arbejdsgiver. 

Reglerne for sygedagpenge i disse specielle tilfælde gælder fra 20. maj 2020 til 31. august 2020.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis én i hustanden har fået påvist COVID-19?

Børn med coronasmittede i familien skal ifølge seneste udmelding fra regeringen ikke møde i skole, før de er blevet testet for COVID-19.

Kan jeg nægte at gå på arbejde af frygt for at blive smittet?

Hvis risikoen for at blive smittet på dit job er så konkret, at du kan anskueliggøre, at din ”sikkerhed, sundhed eller integritet” er truet, dvs. hvis skolen f.eks. ikke lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, vil du kunne blive hjemme med løn.

Men du løber selv risikoen for, at der ikke vurderes at være en konkret og nærliggende fare for dit helbred, og at du dermed ikke har krav på løn – og i sidste ende en risiko for, at det anses som arbejdsvægring. 

Inden du bliver hjemme, skal du som minimum have forsøgt at finde en løsning med din arbejdsgiver. Vi anbefaler, at du tager kontakt til din lokale kreds og arbejdsmiljørepræsentant, inden du tager et så drastisk skridt at blive hjemme.

Du eller din arbejdsmiljørepræsentant kan evt. kontakte Arbejdstilsynet vedrørende den manglende overholdelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Hvad sker der, hvis jeg bliver sat i karantæne af sundhedsmyndighederne eller bliver syg med COVID-19?

Hvis du bliver sat i karantæne på grund af coronavirus, kan du ikke blive fyret, selvom karantænen betyder, at du ikke kan møde på arbejde. Samtidig betyder karantæne iværksat af egen læge eller sundhedsmyndighederne, at du har krav på løn under fraværet, da karantæne kan sidestilles med sygdom.

Hvis egen læge eller sundhedsmyndighederne sætter dig i karantæne, uden at du er syg, skal du straks underrette din arbejdsgiver. Det samme gælder, hvis du bliver smittet med coronavirus. I en sådan situation har du også krav på løn under fraværet.

Hvad sker der, hvis min arbejdsgiver sender mig hjem på grund af frygt for, at jeg smitter mine kolleger?

Hvis din arbejdsgiver vælger at sende dig hjem, f.eks. fordi du er forkølet, har du krav på løn under fraværet, da det er din arbejdsgivers valg ikke at ville benytte sig af din arbejdskraft. Du skal udføre så meget arbejde hjemmefra som muligt, hvis du kan.

Hvad sker det, hvis jeg er i karantæne uden at være syg, og min arbejdsgiver ønsker, at jeg arbejder hjemmefra?

Hvis du ikke kan møde på arbejde på grund af karantæne, og du modtager løn, så skal du i videst muligt omfang stå til rådighed for at udføre så meget som muligt af arbejdet hjemmefra.

Hvis jeg bliver smittet med COVID-19 på arbejdet, skal det så anmeldes som en arbejdsskade?

Smitte med COVID-19 vil efter en konkret vurdering kunne anerkendes som arbejdsskade.

For at kunne anerkende sygdom med COVID-19 som en arbejdsskade skal den sygdomsramte kunne sandsynliggøre, at vedkommende har været i kontakt med personer, der har været smittet med COVID-19, i forbindelse med arbejdet.

Arbejdsskademyndighederne skal vurdere, om det kan lægges til grund, at den sygdomsramte har været udsat for smitte med COVID-19 i forbindelse med sit arbejde. Som udgangspunkt har den sygdomsramte bevisbyrde for det, men det vil på grund af COVID-19’s karakteristika - herunder inkubationstid og symptomudvikling - ofte ikke være muligt for den sygdomsramte at dokumentere en konkret smitte som følge af arbejdet og i stedet vil en sandsynliggørelse af smitterisiko være tilstrækkelig.

I den samlede vurdering af, om det kan lægges til grund, at den sygdomsramte har været udsat for en påvirkning som led i arbejdet, vil indgå følgende fire elementer:

  1. Karakteren af sygdomsramtes arbejde.
  2. Sygdomsramtes og eventuelle andres forklaring om personkontakt med smittede og potentielt smittede personer.
  3. Betydningen af adfærdsmæssige tiltag og muligheden for anvendelse af værnemidler.
  4. Arbejdsgivers udtalelse om påvirkningen.

Lærere tilhører lige som pædagoger en medarbejdergruppe, der har risiko for at blive smittet med COVID-19, hvis en elev f.eks. hoster eller ikke holder to mesters afstand. For lærere gælder derfor også, at de kan være udsat for smitte med COVID-19 i forbindelse med arbejdet, den samlede vurdering af dette afhænger af de fire ovennævnte elementer.

Hvis sagen anerkendes som en arbejdsskade, vil du kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

DLF kan hjælpe med behandlingen af din arbejdsskadesag. Du skal blot henvende dig til din lokale kreds, som sender din arbejdsskadesag til sekretariatet.

Læs mere om vurdering af arbejdsskadesager og COVID-19 hos Beskæftigelsesministeriet

Udskydning af lejrskoler i.f.m. coronakrisen 

DLF oplever, at nogle kommuner har et ønske om at kunne flytte lejrskoler fra indeværende skoleår, som er blevet aflyst på grund af COVID-19, til det kommende skoleår. Kommunerne ønsker samtidig, at eventuelle (supplerende) timer til lejrskoler, som lærerne er planlagt med, overføres til det kommende skoleår med henblik på at indgå i afviklingen af lejrskolerne i næste skoleår i stedet for at medgå i lærernes arbejdstid i indeværende skoleår.

En overflytning af arbejdstimerne vil indebære, at de overførte arbejdstimer skal præsteres som yderligere arbejdstimer ud over lærernes sædvanlige bruttoarbejdstid i det kommende skoleår, og at en fuldtidsansat lærers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i skoleåret vil overstige 37 timer - men uden at læreren ydes kompensation herfor, som fx overarbejdsbetaling. Dertil kommer arbejdsmiljømæssige hensyn.

Der er ikke adgang i de eksisterende arbejdstidsregler til at overføre arbejdstimer fra indeværende skoleår til det kommende skoleår. Årsnormen giver arbejdsgiver væsentlig fleksibilitet i tilrettelæggelsen af lærernes arbejde i forhold til andre kommunalt ansatte. DLF ønsker derfor ikke, at der, hverken centralt eller lokalt, indgås aftale om overførsel af arbejdstimer fra indeværende skoleår til det kommende.

For DLF er udgangspunktet, at lærernes arbejdstid bruges til at sikre den bedst mulige nødundervisning i disse helt særlige covid19-tider. Det forekommer uhensigtsmæssigt at sætte lærerne ned i arbejdstid i indeværende skoleår og i stedet overføre arbejdstimerne til det kommende skoleår, da der er rigeligt brug for lærernes arbejdskraft her og nu i forbindelse med genåbning af skolerne og varetagelse af nødundervisningen.

DLF opfordrer fortsat de lokale parter til – givet den helt særlige situation som følge af COVID-19 – at udvise fleksibilitet og samarbejde om konkrete, pragmatiske lokale løsninger i indeværende skoleår.

Det bemærkes, at der intet er til hinder for, at de lejrskoler, som ikke har kunnet gennemføres i indeværende skoleår, i stedet for afholdes i det kommende skoleår. Det forudsætter blot, at der inden for de berørte læreres arbejdstid for det kommende skoleår (1924 bruttoarbejdstimer for fuldtidsbeskæftigede) prioriteres tid til at varetage opgaven med at deltage i den overflyttede lejrskole frem for at varetage andre opgaver eller, hvis dette ikke er muligt, at lærerne ydes overarbejdsbetaling for de yderligere pålagte timer.

 


Hold dig generelt orienteret

Da situationen udvikler sig fløbende, er det vigtigt, at man holder sig orienteret. Danmarks Lærerforening vil orientere gennem foreningens centrale kanaler. Her på siden kan du derudover se, hvor du kan finde yderligere informationer.

Læs Børne- og Undervisningsministeriets information om corona

Læs Børne- Undervisningsministeriets information om genåbning af skolerne

Læs spørgsmål og svar om corona på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Hold dig orienteret om coronavirus generelt på politi.dk 

Læs FH’s vejledning på hovedorganisationens hjemmeside

Læs om kommunernes håndtering af coronavirusset hos KL 

Læs Skolelederforeningens løbende information på skoleledernes hjemmeside 

Læs Sundhedsstyrelsens svar på spørgsmål fra DLF vedr. særlige risikogrupper (PDF)