Uddannelsesmuligheder Efter- og videreuddannelse

Generelt om efter- og videreuddannelse

Forskning dokumenterer, at lærernes kompetencer er altafgørende for elevernes udbytte af undervisningen. Derfor har vi fokus på lærernes grunduddannelse, efteruddannelse og livslange læring.

Der er stort behov for efteruddannelse

Den professionelle lærer har behov for løbende faglig og professionel udvikling, og der er stigende fokus på behovet.

Flere undersøgelser har påvist, at lærerne har et stort behov for mere efteruddannelse.

F.eks. viser DLF’s egen undersøgelse fra 2009, at 73 % af lærerne føler, de har brug for mere faglig udvikling i ét fag eller flere fag.

EVAs undersøgelse ’Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling’ fra 2013 viser at hver anden lærer ikke oplever, at de får den nødvendige kompetenceudvikling.

Samtidig peger den internationale TALIS undersøgelse på, at danske læreres deltagelse i efteruddannelse ligger langt under det internationale gennemsnit. Lærerne har især behov for efter- og videreuddannelse i forhold til børn med særlige behov, anvendelse af IT i undervisningen og ajourføring af egne fagområder.

Foreningen og andre har igennem flere undersøgelse set på omfanget af arbejdsgiverfinansieret efter- og videreuddannelse og tendensen er, at omfanget har været faldende.

Kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen

I forbindelse med folkeskolereformen har forligspartierne aftalt, at lærere skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Målsætningen gælder alle fag og alle klassetrin og målet om 95 % kompetencedækning skal være nået i 2020.

Der er afsat 1 mia. kr. til kompetenceudvikling i den forbindelse.

Her finder du UNI•C's kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013.

Efteruddannelsesplan

I OK 2011 blev det aftalt, at alle lærere har ret til en individuel efteruddannelsesplan.

Leder og lærer skal med afsæt i den løbende dialog om mål og resultater af undervisningen udarbejde en individuel efteruddannelsesplan. I drøftelsen indgår de behov for kompetencer og kvalifikationer, der udspringer af den undervisningsopgave, som læreren har/skal have ansvaret for. 

Uddannelsesplanen kan indgå i den individuelle MUS-samtale.  

Hvor foregår lærernes efteruddannelse?

En stor del af efteruddannelsesmulighederne for lærere findes på professionshøjskolerne, der har afdelinger i mange byer i Danmark. Her udbydes efteruddannelse i form af kurser, diplomuddannelser og anden kompetencegivende efteruddannelse (f.eks. supplerende linjefag, vejlederuddannelse, skolebibliotekaruddannelse mm).

Desuden afholder mange kommuner selv kurser af kortere varighed for lærere.

De fleste kurser koster ud over tiden og eventuelle transportudgifter også et gebyr, der kan være ret højt. For eksempel koster en fuld diplomuddannelse fra 45.000 – 75.000 kr. i 2012-priser.

Efter foreningens opfattelse bør udgifterne til efteruddannelse i forbindelse med din ansættelse dækkes af din kommune. Spørg tillidsrepræsentanten om evt. lokale aftaler og bestemmelser om vilkårene for efter og videreuddannelse.