Nyheder

Ny forskning: Resultatstyring skader – også på folkeskoleområdet

Resultatbaseret styring via måltal, kontrol- og dokumentationskrav virker stik imod hensigten på folkeskoleområdet samt to andre velfærdsområder, viser en ny forskningsbaseret rapport fra KORA. Politikerne bliver nødt til at tage rapportens konklusioner alvorligt og stole på, at lærerne er kvalificerede til at vurdere elevernes faglige niveau uden brug af snævre mål og test, påpeger Anders Bondo Christensen.

- Der er ikke noget, der tyder på, at resultatbaseret styring er en rigtig god styreform på de tre velfærdsområder, som vi har undersøgt.

Sådan lyder det fra seniorforsker Marie Østergaard Møller fra KORA, som har stået i spidsen for projektet, der er den hidtil mest omfattende kortlægning af resultat- og målstyring herhjemme.

KORA-Rapporten er nu klar. Og konklusionen – som er baseret på 60 danske og udenlandske studier om de 3 store velfærdsområder folkeskole, beskæftigelse og socialområdet – er, at målstyring har en række alvorlige slagsider, skriver Dagbladet Politiken.

På alle områder har man de senere år indført resultatplaner, målkort, tjekskemaer og andre former for resultatbaseret styring.

Læs også: Dagbladet Politiken: Omfattende rapport: Målstyring i det offentlige går ud over de svageste

Ifølge rapporten fokuserer de undersøgte institutioner for meget på målene, så de mister blikket for andre væsentlige opgaver. En anden konklusion er, at de svageste borgere er de mest udsatte, når faglige skøn bliver erstattet af tjeklister, skriver Dagbladet Politiken.

En af de centrale udfordringer er det, forskerne kalder målfiksering: Man fokuserer for meget på at opfylde målene og nedprioriterer andre vigtige opgaver.

 - I andre tilfælde kan de utilsigtede effekter være, at man udvikler en tjeklisteadfærd og undlader at bruge den professionelle viden, man som medarbejder har. Eller også har man et for stort fokus på kortsigtede resultater og lavthængende frugter. Dermed prioriterer man måske ikke de langsigtede satsninger, hvor resultaterne først kan ses om flere år, siger Marie Østergaard Møller til FTF.dk

Læs også: ftf.dk: Mål- og dokumentationskrav rammer de svageste

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er ikke overrasket over undersøgelsens resultater, skriver FTF.dk:

- Det bekræfter desværre det billede, vi allerede har, og svarer i øvrigt til de erfaringer, man har gjort internationalt. Eleverne skal i løbet af deres skoletid gang på gang testes og måles ud fra nogle meget snævre faglige mål, som politikerne har fastlagt. Det er kun en brøkdel af fagene, der måles gennem regne- og læsetest. Derfor medfører denne form for styring, at eleverne får en dårligere undervisning. Det ved vi som sagt fra internationale undersøgelser, og det bekræfter den danske undersøgelse nu, siger Anders Bondo Christensen og uddyber:

- Hvis de fagligt svage elever hele tiden bliver dunket i hovedet med, at de ikke er dygtige nok, risikerer det endvidere at blive en selvopfyldende profeti. Politikerne bliver nødt til at tage rapportens konklusioner alvorligt og stole på, at lærerne er kvalificerede til at vurdere elevernes faglige niveau uden brug af snævre mål og tests, siger Anders Bondo Christensen.

 Læs KORA-rapporten: Kora.dk: Review af resultatbaseret styring