Nyheder

Debat: Kommuner svigter de tosprogede elever

Næstformand Dorte Lange havde søndag et debatindlæg i Politiken om manglende støtte til tosprogede elever.

Alt for mange tosprogede elever med dårlige danskkundskaber får ingen sprogstøtte, selv om loven klart siger, at de skal have det. Det viser en undersøgelse, som vi i Danmarks Lærerforening har foretaget blandt de af vores tillidsrepræsentanter, der arbejder på skoler med tosprogede elever med dårlige danskkundskaber.

Desværre svarer hele 21 procent af disse tillidsrepræsentanter, at eleverne ingen støtte får. Skolerne har mulighed for at undervise de tosprogede elever på andre måder end via modtageklasser. Det gjorde undervisningsministeren klart i sommer. I stedet kan skolerne give sprogstøtte i klassen eller ved at danne særlige hold. Men undersøgelsen viser altså, at der hverken er modtageklasser eller anden støtte til alle de elever, der har behovet. Der er med andre ord tale om, at der er skoler, hvor disse elever sendes direkte ind i almindelige klasser uden nogen form for støtte. Det kan ikke undgå at forringe elevernes muligheder for at klare sig i skolen på linje med de øvrige elever. Det kan få alvorlige konsekvenser for det enkelte barn. Og det kan blive dyrt for samfundet som helhed.

Undervisningsministeren understregede også i sommer, at der skal være en individuel vurdering af den enkelte elevs behov for sprogstøtte, og at den vurdering skal danne grundlag for tildeling af støtte.

Desværre indikerer vores undersøgelse også, at det langtfra sker i alle kommuner.

Det er et kæmpestort svigt, hvis kommunerne ikke sørger for, at skolerne kan leve op til disse opgaver. Det pres, folkeskolen er udsat for i disse år med flere opgaver og færre ressourcer, betyder, at mange skoler ikke får mulighed for at sikre den rette undervisning af denne gruppe elever. Det kan vise sig at være en meget dårlig idé på længere sigt.

Sproglige kundskaber er afgørende for, at eleverne kan blive en del af undervisningens fællesskab og få fagligt udbytte af den. Det faglige udbytte er afgørende for, at disse elever kan blive aktive deltagere i det danske samfund, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Vi SKAL kunne løfte denne opgave i folkeskolen. Både af hensyn til eleverne selv og af hensyn til samfundet.

Den norske regering har fået foretaget en samfundsøkonomisk analyse, der viser, at udgifterne på lang sigt vil blive mangedoblet, hvis det mislykkes at give flygtningebørn en god grundskoleuddannelse.

Hvis man ikke gør det, peger undersøgelsen på, at det kan føre til dårligere integration, arbejdsløshed, kriminalitet m. v. Konklusionen i Norge er, at man skal satse massivt på at sikre kvaliteten i undervisningen af flygtningebørn. Folkeskolen skal være adgangen til fuld deltagelse i det danske samfund for alle elever.

Men det kræver, at vi i folkeskolen har mulighed for at give de rette tilbud med udgangspunkt i elevernes behov. I modsat fald kan folkeskolen blive den spildte mulighed, som sender de unge ud på et af samfundets sidespor.