Nyheder / Videoer om OK18

OK18 status: Efter 2. udskydelse af varslet konflikt

Anders Bondo Christensen giver en status på situationen efter nattens forhandlinger og forligsinstitutionens udskydelse af den varslede strejke og lockout med endnu 14 dage.

I morges udsatte forligsmanden den varslede konflikt yderligere 14 dage. I denne video kan du høre Anders Bondo Christensen fortælle om den seneste udvikling.

 

Det er nu sidste chance i Forligsinstitutionen. Forhandlingerne handler fortsat både om den betalte spisepause, en lønudvikling som modsvarer de privatansattes, og lærernes arbejdstidsaftale. De tre emner har forskellig betydning for de forskellige faggrupper her og nu, men samlet set har de meget stor betydning for, at offentligt ansatte også fremadrettet har ordentlige arbejdsvilkår.

På tværs af lønmodtagerorganisationerne står vi sammen om, at vi ikke vil acceptere, at det er forringelser af vores arbejdsvilkår, som skal finansiere velfærdssamfundet. Og vi arbejder fortsat på, at vi får en løsning, som vi alle kan se os selv i.

Næste forhandlingsmøde i Forligsinstitutionen finder sted på fredag den 20. april.

Læs mere om OK18 her.