Nyheder

Debat: En fri undervisning skal lære eleverne at tænke selv

Det kræver fri undervisning uden detailstyring at sætte eleverne fri til at tænke selv. Sådan skriver formand for DLFs undervisningsudvalg, Jeanette Sjøberg, i et debatindlæg på Politiken Skoleliv

Hvad enten vi er forældre, elever, lærere, ledere eller politikere, har vi ønsker for folkeskolen.

Folkeskolen har i en årrække været underlagt store forandringer, der har kunnet mærkes af alle skolens involverede. Elevernes skoledag har ændret sig markant på en række områder, f.eks. skoledagens længde og indhold. Samtidig ser vi et større fokus på den enkelte elevs præstationer.

Det skyldes blandt andet, at skolen er blevet ramt af en styringstrang fra mange sider, og vi ser en markant styringsdagsorden, der hurtigt ændrer den danske skoletradition, som ellers er udviklet gennem århundreder.

Jagten på effektivitet i skolen rammer også eleverne, dels ved at der tales om effektiv undervisning, der er speedet op for læringstempoet og dels ved jagten på, at den enkelte elev skal præstere bedst muligt.

'Fri' i en nutidig fortolkning
Folkeskolen er ganske afgørende, hvis man ser på, hvordan vi har indrettet vores samfund, og den er som vigtig kulturinstitution skrevet ind i grundloven. Folkeskolen er netop bygget på vores menneskesyn og demokratiopfattelse, som i bund og grund fortæller, hvilket samfund vi ønsker. Med grundloven og folkeskoleloven definerer vi, at skolen er for alle, samt hvilken skole vi vil have.

De fleste af os er af den opfattelse, at skolens formål er undervisning og dannelse (og deres indbyrdes sammenhæng). I grundloven står der, at »alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen,« men spørgsmålet er, hvordan fri undervisning skal forstås og fortolkes?

Der er et højere formål med undervisningen, men hvad vil det egentlig sige, at undervisningen er fri i en nutidig fortolkning? Ud fra konteksten i grundloven tænker vi almindeligvis, at vi har undervisningspligt, men ikke skolepligt i Danmark.

Men kan der fortolkes anderledes, som at fri kan henvise til fri adgang, mens det også kan henvise til fri som åndsfrihed eller fri til at blive undervist uden krav om særlige modydelser fra samfundets side?

Fri undervisning kan i overført betydning være mange forhold. Eksempelvis at eleverne skal være fri for at blive pålagt særlige opfattelser og holdninger, undervisningen skal give eleverne viden og sætte dem fri til at tænke selv og have deres egne fortolkningsmuligheder.

Vove at tænke selv
De lærte kulturteknikker, der følger af undervisningen, kan bruges til mangt og meget, men det er i bund og grund elevernes eget valg, hvad de vil bruge skolens viden til. Vi holder skole for at undervise og danne eleverne, men den danske skoletradition docerer ikke eleverne eller bestemmer, hvad de skal bruge skolens lærdom til.

Styringstrangen har medført en detailstyring i en sådan grad, at det er medvirkende til at amputere skolen. Det har blandt andet medvirket til for meget fokus på præstationer, resultater og det målbare.

Det stiller spørgsmål ved, om vi egentlig er optaget af det væsentligste, nemlig hvordan vi skaber den skole, hvor børn og unge trives og udvikler sig fagligt, personligt og socialt.

En af skolens vigtigste opgaver er tænkningen. At vove at tænke selv - og sammen med andre - er nok en af de vigtigste egenskaber, vi kan give vores børn.

Hvis man skal tilegne sig viden og færdigheder, vove at være klog og tænke selv, forudsætter det i allerhøjeste grad fri undervisning.

Det kræver faglighed, hjælp og støtte fra lærere og klassekammerater, højt til loftet, svar der ikke er givet på forhånd og tid til at fordybe samt øve sig i eget tempo. Det handler ikke kun om at lære mest effektivt og præstere bedst.

Elever, der via deres skolegang udvikler en udvidet tænkemåde, kan knække de fleste nødder - så længe de vover at tænke selv, frem for at blive ført af andre.