Nyheder

Mød DLF på Folkemødet 2018

Danmarks Lærerforening deltager for sjette år i træk på Folkemødet på Bornholm. Læs mere om arrangementet og se programmet her.

Danmarks Lærerforening slår dørene op og byder velkommen i foreningens hus i Havnegade 21 i Allinge, når politikere, meningsdannere og medier mødes til Folkemødet 2018. 

Gennem fire dage fra torsdag til søndag vil Lærernes Hus danne ramme om spændende debatter og arrangementer for medlemmer og andre skoleinteresserede. Du kan se alle arrangementer i Lærernes Hus her.

Som noget nyt har foreningen i år oprettet en ekstra scene, Klippescenen, hvor de faglige foreninger afholder arrangementer om tysklandsstrategi, bevægelse i skolen og digital kreativitet. Se programmet for Klippescenen her. 

Medlemmer er også meget velkomne til at komme forbi lørdag aften, hvor du kan møde hovedstyrelsesmedlemmer og andre fra DLF's delegation og reflektere over Folkemødet over en kold fadøl. 

 

Folkemoedet2018