Nyheder

Ny telefon-hotline: Få svar på dine spørgsmål om OK18-forliget

Du har nu mulighed for at ringe til Danmarks Lærerforenings politikere med dine spørgsmål om forliget mellem LC og KL, som du skal stemme om i tidsrummet 25. maj til 3. juni.

Fra den 25. maj skal du som medlem af Danmarks Lærerforening stemme om det forlig, LC har lavet med KL.

Som noget nyt har Danmarks Lærerforening lavet en hotline, hvor du kan komme i kontakt med foreningens politikere og få besvaret dine spørgsmål om forliget.

Første gang er på tirsdag d. 15. maj. Her sidder næstformand Dorte Lange og formand for undervisningsudvalget Jeanette Sjøberg klar ved telefonerne mellem kl. 17 og 21 for at besvare dine spørgsmål.

Du finder nummeret til hotlinen på forsiden af ’Min side’.

Det vil blive annonceret her på hjemmesiden og på Danmarks Lærerforenings Facebook-side, hvornår du næste gang kan ringe ind til foreningens politikere.