Nyheder

OK18-afstemning: Læs Folkeskolens indstik inden du stemmer

Bliv klogere på hovedindholdet af aftalerne og læs hovedstyrelsesmedlemmernes anbefalinger i indstikket. Afstemningen går i gang fredag.

Fredag kl. 8 bliver resultaterne af overenskomstforhandlingerne på det kommunale, regionale og statslige område sendt til afstemning hos Danmarks Lærerforenings medlemmer.

Stemmeberettigede medlemmer kan stemme i perioden 25. maj kl. 8 til og med 3. juni kl. 16. Du stemmer via ’Min side’

Fagbladet Folkeskolen har traditionen tro lavet et indstik om afstemningen til det nummer, der netop er udkommet. 

I indstikket kan du læse om hovedindholdet af de aftaler, der vedrører medlemmer af Danmarks Lærerforening, og du kan læse, hvad medlemmerne af foreningens hovedstyrelse anbefaler at stemme. Bagerst i indstikket kan du læse mere om afstemningen.