Nyheder

Medlemstilbud: Bliv meningsdanner

Danmarks Lærerforening og Cevea søger 25 engagerede lærere til uddannelsen 'Lærer og meningsdanner' - skal det være dig eller en af dine kolleger? Så ansøg inden d. 9. december

Brænder du for folkeskolen? Vil du inspireres - og være med til at inspirere andre? Så se med her.

Danmarks Lærerforening og Tænketanken Cevea er på udkig efter 25 lærere til uddannelsen 'Lærer og meningsdanner'. Uddannelsen giver dig muligheden for at gøre din egen, elevernes og folkeskolens stemme hørt i debatten. Du får redskaber til at fortælle din og dine kollegaers historie, ny viden, undervisning i skriftlig og mundtlig debat - og et stærkt netværk, du vil kunne bruge resten af livet.

Uddannelsen forløber over tre moduler i februar, april og maj 2019, og udgifter til ophold, forplejning, transport og evt. frikøb dækkes. Der er ansøgningsfrist 9. december.

Er det noget for dig eller din kollega? Så læs mere og ansøg her.