Nyheder

Bondo: Forsøg med selvstyre kan øge friheden på alle folkeskoler

Selvstyrende folkeskoler kan være en god idé, skriver DLF-formand Anders Bondo Christensen i et debatindlæg.

Af Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Regeringen vil som et led i afbureaukratiseringsreformen igangsætte forsøg med selvstyrende folkeskoler. Det er der bestemt muligheder i, hvis vi gør det på den rigtige måde.

I Danmarks Lærerforening har vi i årevis talt for, at vi skal vende styringskæden i folkeskolen på hovedet. Det gør vi, fordi det vil styrke engagement og begejstring i skolernes dagligdag, og det gør vi, fordi vi ved, at større autonomi til skoler og lærere vil styrke elevernes udbytte af undervisningen. Og det behøver ikke stå i modsætning til, at vi skal have en fælles folkeskole i Danmark – måske tværtimod.

Vi havde gerne set, at et bredt flertal på Christiansborg havde været parat til at fjerne den centrale detailstyring, der er gennemført på folkeskoleområdet gennem de seneste 15 år. Det er næppe realistisk her og nu. Derfor kan forsøg på nogle skoler være en god vej til, at vi får bred fælles forståelse med henblik på, at alle folkeskoler får øgede frihedsgrader. Det må være målet med at iværksætte forsøg.

Lærerne skal have indflydelse på udviklingen

Vi har faktisk allerede solid viden om værdien af at vende styringskæden på hovedet. OECD anbefaler på baggrund af bred konsensus i forskerverdenen, at landene styrker lærernes self-efficacy. Begrebet dækker over, at læreren skal opleve at have evner og muligheder for at kunne levere en god undervisning, og at lærerne skal have indflydelse på skolens og undervisningens udvikling. Med styrket self-efficacy får vi ganske enkelt dygtigere elever. Får vi vendt styringskæden på hovedet, er der ingen tvivl om, at det vil bidrage til at styrke eller genetablere lærernes self-efficacy.

Vi vil anbefale, at forsøgene bliver gennemført i et mindre antal kommuner og på flere skoler i de pågældende kommuner. Det vil efter vores mening af flere grunde styrke værdien af forsøget. Vi ønsker ikke at koble kommunen eller kommunalbestyrelsen af. Den udviklingsplan, som skolen beslutter under de øgede frihedsgrader, skal godkendes af kommunalbestyrelsen, men det helt afgørende er, at initiativretten og -pligten forbliver på skolen, og at skolens frirum ikke indskrænkes.

Vi har arbejdet med disse tanker i årevis og vil meget gerne dele vores grundige overvejelser med regeringen og KL.

Vi må investere i skolen

Forsøg med selvstyrende skoler må naturligvis ikke blive en afledningsmanøvre i forhold til politikernes ansvar for, at folkeskolen har den nødvendige økonomi. Den dag regeringen fremlagde sit finanslovsforslag, beskrev jeg i et indlæg i Politiken, hvordan antallet af lærere i folkeskolen er reduceret med 15 procent samtidig med, at politikerne har øget folkeskolens opgaver markant.

I disse dag lægges der op til yderligere besparelser i budgetforhandlingerne i mange kommuner. Alene i Frederiksberg Kommune er der forslag om at nedlægge yderligere 40 lærerstillinger. Det hænger overhovedet ikke sammen med politikernes krav til skolen.

Det er helt nødvendigt, at vi som samfund er parate til at investere betydeligt flere midler i folkeskolen, så der kan ske en genopretning af skolernes økonomi, men det er også nødvendigt, at skolerne får langt bedre mulighed for at prioritere de resurser, der er til rådighed. Og i den forbindelse kan forsøg med selvstyrende skoler give god mening.

Folkeskolen skal fortsat være vores vigtigste kulturbærende institution, og folkeskolen skal fortsat være fællesskabet skole. Med dette udgangspunkt skal vi drøfte, hvordan vi kan give langt bedre rum til den professionelle dømmekraft.

Debatindlægget er bragt i Politiken Skoleliv d. 11. september 2018